Loven har følgende indhold:

§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til for statskassens regning at lade anlægge de for etablering af en ny af statsbanerne dreven færgefart over Store-Bælt med særligt henblik på overførsel af motorkøretøjer fornødne færgehavne med tilhørende bygninger o. lign., på sjællandssiden beliggende i Revkrogen syd for Halsskov Odde og på fynssiden beliggende nord for Knudshoved, samt til at lade anskaffe en til overførsel af motorkøretøjer indrettet færge.

§ 2. Ministeren bemyndiges endvidere til:

1) at lade anlægge veje, udelukkende for kørsel med motorkøretøjer, på Sjælland fra et punkt på hovedvej nr. 1 til færgehavnen i Revkrogen samt på Fyn fra hovedvej nr. 1 ved Hjulby viadukten til færgehavnen på Knudshoved,

2) at lade anlægge de parkerings- og ventepladser m. v., som af ministeren skønnes påkrævede af hensyn til færgefarterne over Store-Bælt,

3) at lade foretage de forlægninger og ændringer i det bestående vejnet, som nødvendiggøres ved de omhandlede anlæg,

4) efter aftale med byrådene i Korsør og Nyborg at lade udføre andre vej- og broanlæg, der af ministeren kan anerkendes som påkrævede for at tilvejebringe tilfredsstillende forbindelser gennem disse byer til færgefarterne og de ovennævnte motorveje.

Efter færdiggørelsen af de i denne paragraf nævnte anlæg overgår disse til amts- eller købstadkommunerne til fremtidig vedligeholdelse m. v. efter de for landeveje og bygader gældende regler, dog at parkeringspladser og andre vejanlæg på statsbanearealer, forsåvidt der ikke ved de i § 4 omhandlede forhandlinger træffes anden aftale, vedligeholdes af statsbanerne. Tilslutning af veje til de under 1) nævnte motorveje må kun ske på de af ministeren for offentlige arbejder nærmere bestemte steder, og udover disse tilslutninger må der ikke være adgang til vejene.

§ 3. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at erhverve — om fornødent ved ekspropriation i henhold til reglerne i forordning af 5. marts 1845, jfr. lov nr. 6 af 10. januar 1928 — de arealer m. v., der udkræves til gennemførelsen af de i §§ 1 og 2 omhandlede anlæg m. v.

§ 4. Beløbene til bestridelse af statens udgifter ved gennemførelsen af de i § 1 omhandlede anlæg og foranstaltninger bevilges på de årlige finanslove.

Udgifterne til de i § 2 nævnte anlæg afholdes af vejfonden i henhold til motorafgiftslovens § 9, stk. 2, idet dog ministeren efter forhandling med amts- og byrådene fastsætter de bidrag, som vedkommende amts- og købstadkommuner bør yde til vejanlæggene. På samme måde fastsættes, hvilke anlæg der i henhold til § 2 skal overtages til fremtidig vedligeholdelse af de pågældende amtskommuner og hvilke af købstadkommunerne.

§ 5. De grundarealer, der anvendes til de af loven omfattede anlæg eller forbeholdes til senere udvidelse af samme, fritages, sålænge de benyttes i dette øjemed, for alle skatter, afgifter og byrder, og de på arealerne til anlæggenes brug opførte bygninger fritages indtil videre for alle skatter, afgifter og byrder til staten.

De i anledning af alle i forbindelse med de i nærværende lov omhandlede anlæg m. v. udfærdigede dokumenter, udskrifter, attester m. v. fritages for stempel- og tinglysningsafgifter samt alle andre afgifter til det offentlige.

I bemærkningerne til lovforslaget påpeges det, at spørgsmålet om tilvejebringelse af en fast bro- eller tunnelforbindelse mellem Sjælland og Fyn er under overvejelse i en af ministeriet for offentlige arbejder nedsat kommission, men at dets løsning må regnes mindst at ville tage 15-20 år, om man beslutter sig til at gå i gang med denne store opgave.

Med henblik på den stadig stigende trafik over Store-Bælt kommer man derfor ikke uden om nødvendigheden af en mere gennemgribende forbedring af overfartsforholdene, end man vil kunne opnå ved at fortsætte den udvikling, som gennem en årrække har været i gang.

Statsbanernes bestræbelser for en forøgelse af Store-Bælts-overfartens kapacitet gik i første omgang efter krigsårene ud på, at få gennemført en udbygning af den bestående ordning. Under hensyn til nødvendigheden af snarest muligt at komme i gang med visse påkrævede anlæg til udvidelse og forbedring af de bestående færgehavne med tilhørende stationsanlæg har statsbanerne i finansåret 1950-51 opnået en førstebevilling til nævnte formål på grundlag af en overslagssum, der med dagældende prisniveau androg 14,5 mill. kr. Med de hidtil til rådighed stillede midler har man fuldført anlægget af et nyt færgeleje i Nyborg, anvendeligt såvel for jernbanetrafik som for overførsel af motorkøretøjer, og man har påbegyndt en ombygning af spor- og perronanlæg m. v. på Nyborg H station.

Ved statsbanernes fortsatte undersøgelser og overvejelser er man nået frem til, at det udover den nævnte forbedring af forholdene ved den nuværende overfart af hensyn til den fortsatte meget stærke stigning i overførslen af motorkøretøjer vil være mest hensigtsmæssigt at henlægge den væsentligste del af overførslen af motorkøretøjer til en særlig overfart indtil det tidspunkt, da en eventuel broforbindelse over Store-Bælt vil være en realitet.

Statsbanerne mener derfor, at der bør etableres en ny overfart mellem Halsskov og Knudshoved, tænkt som hovedrute for overførslen af motorkøretøjer, uden at man dog fjerner al sådan overførsel fra jernbanefærgeruten, idet dette ville kræve et urimelig stort færgeberedskab ved den nye færgerute. Det er hensigten at udnytte det beredskab, man har ved jernbaneoverfarten, i det omfang, som overførslen af jernbanevogne tillader dette, dels som reserve navnlig ved kortvarig stærk trafik (ferie, højtider o. lign.), dels som overførselsmulighed på tider med så ringe trafik (f. eks. om natten), at det er økonomisk uforsvarligt at sejle med særlig færge for motorkøretøjer.

For statsbanerne har det bl. a. været afgørende for fremsættelsen af forslaget til etablering af en ny færgerute over Store-Bælt, at sejladsen på den nuværende overfarts to havne efter de søfartskyndiges opfattelse anses for at ligge så nær det maksimalt mulige og trafikalt forsvarlige, at det er ret begrænset, hvad man yderligere tør planlægge af færgesejlads på de to havne bl. a. under hensyn til, at besejlingerne af Korsør havn sker ad en 1,3 km lang rende og af Nyborg havn gennem en grundet fjord. Antallet af motorkøretøjer kan meget vel være tredoblet, inden en Store-Bæltsbro selv i gunstigste fald vil kunne være en realitet, og en sådan tredoblet automobiloverførsel vil nødvendiggøre en betydelig forøgelse af antallet af færgeture.

Endvidere er kørselsforholdene indenfor havneområdet til og fra færgelejerne ganske utilfredsstillende og pladsforholdene for parkering m. v. ved færgelejerne meget indskrænkede og kan kun forbedres med store bekostninger og ved nedbrydning af mange bygninger.

På en færgerute Halsskov-Knudshoved med en sejllængde på 10,3 sømil (18,9 km) kan opnås en formindskelse af sejltiden på ca. 15 min. i forhold til færgeruten Korsør-Nyborg, hvor sejllængden er 13,5 sømil (25,0 km). Der fremkommer herved en tidsgevinst for de motorkørende, ligesom en færge på den nye rute vil kunne sejle 6 à 7 dobbeltture i den aktuelle del af døgnet (regnet fra kl. 6 til kl. 24) mod 5 dobbeltture på den nuværende rute.

Der vil ved den nye færgerute være mulighed for anvendelse af bilfærger af større kapacitet end ved den nuværende rute, hvor de særlige bilfærger også skal kunne benytte bilfærgelejer i de kommunale havne, som store færger ikke vil kunne besejle.

Der vil ved nyordningen fremkomme visse problemer med hensyn til spørgsmålet om fordelingen af de motorkørende til de to overfarter og om, hvorledes man skal forholde sig med hensyn til de motorkørende fra Sydsjælland og fra Sydfyn, idet disse normalt vil have lettere ved at benytte Korsør henholdsvis Nyborg som overfartssted fremfor de nye færgehavne. Disse spørgsmål og nyordningen som helhed er af statsbanerne drøftet med de interesserede organisationer for de motorkørende, der stærkt er gået ind for oprettelsen af den nye færgerute.

Den nye færgeoverfart påregnes betjent af m/f „Broen" og m/f „Freia", medens den ældre m/f „Heimdal" — som ikke passer i de påtænkte nye færgelejer — er tænkt fortsat at skulle betjene færgefarten mellem de nuværende automobilfærgelejer i Korsør og Nyborg havne, i første række beregnet på automobiler fra de nærmestliggende områder.

Til bestridelse af færgeoverfarten Halsskov-Knudshoved vil det i første omgang yderligere være nødvendigt at anskaffe og indsætte en færge. Udgiften til en sådan færge anslås til ca. 15 mill. kr.

De samlede udgifter ved gennemførelsen af det foreliggende forslag vil, inklusive anskaffelse af en ny færge, men eksklusive arealerhvervelser og eksklusive forlægning og anlæg af veje med tilhørende broer, andrage ca. 50 mill. kr.

Efter som trafikken nødvendiggør det, kan kapaciteten forøges ved indsættelse af nye færger på Halsskov-Knudshovedruten.

De nuværende tilkørselsforhold til færgelejerne i Korsør og Nyborg må betegnes som utilfredsstillende. Dette gælder ikke alene til- og frakørslen på jernbaneområdet, som ved projektets gennemførelse vil bortfalde for det overvejende antal motorkøretøjer, men også byernes gadenet er mindre vel egnet for biltrafikken til færgelejerne.

Det synes derfor nødvendigt at forlægge den stigende vejtrafik til færgelejerne i Revkrogen og på Knudshoved udenom Korsør og Nyborg. På sjællandssiden foreslås hovedvej 1 forlagt nord om Korsør Nor, hvad der iøvrigt allerede har været overvejet, hvis der skulle bygges et 4. færgeleje i Korsør. På fynssiden foreslås hovedvejen forlagt nord om Nyborg by.

Disse vejlinier må fastlægges under hensyntagen til, at vejene i videst muligt omfang vil kunne indgå i adgangsvejene til en Store-Bæltsbro, såfremt en sådan bygges med de udgangspunkter på sjællands- henholdsvis fynssiden, som efter de hidtil foretagne undesøgelser skønnes mest sandsynlige.

Da kun motortrafik vil have væsentlig interesse i disse vejanlæg, og da det må anses som sandsynligt, at der i hvert fald, når en Store-Bæltsbro eventuelt anlægges, må bygges motorveje over Sjælland og Fyn, bør de omtalte forlægninger af hovedvej 1 nu anlægges som motorvejsstrækninger, d. v. s. være forbeholdt kørsel med motorkøretøjer og skære de krydsende veje ude af niveau, idet en senere ombygning af en ordinær landevejsstrækning til motorvej ville medføre uforholdsmæssige bekostninger.

Cykletrafikken vil stadig i meget væsentligt omfang kunne afvikles over jernbanefærgerne eller fra automobilfærgelejerne i Korsør og Nyborg havne, men iøvrigt vil cykletrafik til de nye færgehavne uden trafikale vanskeligheder kunne ledes gennem de to byer.

Anlægsudgifterne til motorvejsanlæggene med tilslutningsanlæg og parkeringspladser anslås skønsmæssigt at udgøre 18 mill. kr. på sjællandssiden og 15 mill. kr. på fynssiden.

Ved forhandling med de interesserede vejbestyrelser, d. v. s Sorø og Svendborg amtsråd samt Korsør og Nyborg byråd, har man opnået disses principielle tilslutning til forlægningerne af hovedvej 1 nord om byerne som motorveje.

De pågældende kommunale råd har imidlertid fremhævet, at de foreslåede foranstaltninger er af en så udpræget interesse for hele samfundet og ikke medfører nedlæggelse af andre vejstrækninger, som kan motivere, at de kommunale vejvæsener belastes med udgifter til anlæggene.

Ministeriet må anerkende, at de omhandlede anlægs gennemførelse med almindeligt vejfondstilskud vil medføre en uforholdsmæssig byrde for kommunerne, og mener derfor, at det i dette tilfælde vil være nødvendigt at yde et væsentligt højere tilskud end de 85 pct. af overslagssummen, der i almindelighed har været maksimum for vejfondstilskud. Under forhandlingerne er det iøvrigt fra de to købstadkommuners side gjort gældende, at det af hensyn til trafikken til og fra Korsør og Nyborg byer samt trafikken fra Sydsjælland og Sydfyn vil være nødvendigt at forbedre visse vejforbindelser inde i byerne, i særdeleshed forbindelsen over Halsskovbroen og ad Taarnborgvej i Korsør samt over Knudshovedbroen og ad Knudshovedvej i Nyborg.

Lovforslaget underkastedes i folketinget en indgående debat og henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin betænkning udtaler, at udvalget har „fundet det rigtigst at henvise spørgsmålet om aflastningsruter og tunnelprojektet til en nøjere undersøgelse i ministeriet for offentlige arbejder eller Store-Bæltskom- missionen og under hensyn til en forsvarlig afvikling af Store-Bæltstrafikken søge behandlingen af det foreliggende forslag fremmet.

Under samråd med ministeren har man drøftet mulighederne for at indsætte flere færger på den bestående rute. Ministeren har heroverfor anført, at Store-Bæltsoverfarten som led ikke alene i den vigstigste indenlandske landsdelsforbindelse, men også i en international færdselsåre gennem Danmark er udsat for hyppige driftsuregelmæssigheder. Allerede nu er besejlingen på de to havne og ind gennem Nyborg fjord meget anspændt ...

Udvalget har drøftet forskellige muligheder for en ændret linieføring af forbindelsesvejen fra hovedvej nr. 1 på Sjællandssiden til færgehavnen i Revkrogen, således at vejen ikke føres nord om, men på en dæmning over Korsør Nor. Udvalget har imidlertid ment, at dette spørgsmål først burde afgøres efter forhandling med Sorø amtsråd og Korsør byråd, og har derfor tiltrådt et af ministeren stillet ændringsforslag, hvorefter der ikke i lovteksten tages stilling til den omtalte linieføring.

Linieføringen for forbindelsesvejen på Fynssiden, som ikke er nærmere angivet i lovforslaget, finder udvalget ligeledes først bør endeligt fastlægges efter forhandling, for dennes vedkommende med Svendborg amtsråd og Nyborg byråd, hvilket ministeren har tiltrådt."

Lovforslaget indstilledes til vedtagelse med den nævnte ændring af hele udvalget med undtagelse af Arnth Jensen (V), der i en særbetænkning anfører, at han er klar over, at overfartsforholdene ved Store-Bælt er utilfredsstillende for det motorkørende publikum. Han er også indforstået med, at „forbedringer på en eller anden måde må søges opnået, men mindretallet mener ikke, at det er forsvarligt at gennemføre den foreslåede ordning med nye færgehavne ved Halsskov og Knudshoved med dertil hørende tilkørselsveje, før yderligere udbygning af den nuværende rute og aflastning af overfarten er forsøgt gennem udvidelse af andre færgeruter, og før hele Store-Bæltsproblemet er mere afklaret, og navnlig bør man først have set et foreløbigt resultat af det bebudede private initiativ."

Om dette initiativ udtalte Arnth Jensen ved lovforslagets 2. behandling: „Efter de meddelelser, der er fremkommet, vil det betyde, at man med den ene færge, som nu sættes ind, er i stand til at overføre 500 biler i døgnet, og man har endvidere antydet, at det ikke alene skulle være i sommermånederne, man sejlede, og man overvejer endda at indsætte en færge til. Når man har givet dette tilbud, kan jeg ikke se rettere, end at dette initiativ må påskønnes — jeg håber virkelig, det må blive påskønnet og støttet — men man må også med rette kunne forlange at se resultaterne af dette forsøg, før man går til gennemførelse af det foreliggende udgiftsforslag."

På forespørgsel af J. M. Pedersen (DR) udtalte ministeren for offentlige arbejder, at han ikke mente, private burde have adgang til at benytte de færgehavne, der nu skal bygges. „Jeg vil mene, at det er en usund sammenblanding, hvis det offentlige bygger havnene, for at man kan sikre trafikken på en bestemt måde og til bestemte tider, og man så lader private gå ind i den samme rute uden hensyn til, hvor meget man ødelægger med hensyn til forsinket toggang og mange andre ting; for skal det gælde den ene færge, må det også gælde den anden færge. Derfor vil jeg betragte dette som ugørligt. I det hele taget mener jeg, at hvis man er af den opfattelse, at de private skal have den store betydning i overfartstrafikken, så ville det nok være meget klogere, om man sagde til dem: byg I jeres havne selv, så bestemmer I selv jeres anløbssteder, så får I også selv problemerne! Dette med at lade det offentlige investere alle midlerne og altså lade det tage risikoen og derefter tillade de private at gå ind og tjene pengene, det tror jeg er uholdbart i det lange løb."

Ved 3. behandling gav Tesdorpf (KF) udtryk for betænkelighed ved nu at træffe de i lovforslaget omhandlede foranstaltninger, da der kunne være tvivl om, hvor den faste forbindelse over bæltet skulle ligge. Sammen med to af sine partifæller afholdt han sig fra at stemme, mens 14 venstremænd stemte imod lovforslaget, der bortset herfra mødte tilslutning fra alle sider.