Loven har følgende indhold:

§ 1. Den mellem Andels- og Privatslagteriernes Arbejdsgiverforeninger og Dansk Slagteriarbejderforbund hidtil gældende, men til 1. april 1954 opsagte overenskomst fornyes for det tidsrum og med de ændringer samt på de vilkår, der indeholdes i det som bilag aftrykte, af statens forligsmand den 14. april 1954 stillede mæglingsforslag.

Er ny overenskomst ikke tilvejebragt inden den udløbstid, som herefter gælder for den omhandlede overenskomst, men ønsker nogen af parterne desuagtet, at overenskomsten skal ophøre til udløbsdatoen eller senere, må de overenskomstmæssige regler om opsigelse m. v. iagttages.

§ 2. Arbejdsstandsninger indenfor de af denne lov omfattede overenskomstområder er ulovlige efter samme regler, som gælder, når der er indgået overenskomst mellem parterne.

§ 3. Sager vedrørende brud på den ved nærværende lov fornyede overenskomst indbringes for den faste voldgiftsret og behandles i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 536 af 4. oktober 1919 om den faste voldgiftsret.

§ 4. Denne lov, der kan stadfæstes straks efter vedtagelsen, jfr. grundlovens § 42, stk. 7, træder i kraft straks.

I forligsmandens mæglingsforslag bestemtes det, at overenskomsten skulle fornyes for tiden indtil 1. april 1956 med de mellem parterne aftalte ændringer og iøvrigt på følgende vilkår:

1. Timelønnen forhøjes med 13 øre for mænd og 8 øre for kvinder. Dag- og ugelønningerne forhøjes tilsvarende.

2. Som kompensation for betaling for søgnehelligdage ydes en lønforhøjelse på for voksne mænd 6 øre pr. præsteret arbejdstime og for voksne kvinder 4 øre pr. præsteret arbejdstime.

3. Tøj- og vaskepenge fastsættes til 3,75 kr. pr. uge.

4. For indtil een times overarbejde før normal arbejdstid gives intet ophold til spisning, og der regnes med halve timer, der betales med halvdelen af de i § 2, stk. 1, nævnte beløb. For overarbejde udover een time regnes med fulde timer, der betales med sædvanlig overarbejdsbetaling.

5. I § 2, stk. 3, ændres en halv times ophold til 1/4 times ophold. Andet punktum udgår.

6. Om ferieordningen optages forhandling mellem parterne.

7. Ovenstående bestemmelser får virkning fra og med 1. april 1954.

8. Den varslede strejke bortfalder.

Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte økonomi- og arbejdsministeren:

„Lovforslaget går ud på at lovfæste det mæglingsforslag, som i denne sag er stillet af forligsmanden og anbefalet såvel af slagteriarbejdernes som af slagteriernes tillidsmænd, men ved urafstemning forkastet af slagteriarbejderne. Efter de for mig foreliggende oplysninger har afstemningsresultatet været det, at arbejdsgiverne har vedtaget det fremsatte mæglingsforslag med 87 stemmer mod 8, medens slagteriarbejderforbundets medlemmer har forkastet forslaget med 3 056 stemmer mod 2 482.

Ved den foreslåede lovfæstelse vil mæglingsforslaget få samme gyldighed og samme retsvirkning som en overenskomst vedtaget og indgået af parterne selv.

Det er ikke med glæde, at regeringen har set sig nødsaget til at fremsætte dette lovforslag, men efter vor opfattelse står der så store interesser på spil for samfundet, at det ikke vil være forsvarligt at undlade at forhindre den truende konflikt i at komme til udbrud."

Fra kommunistisk side gjordes der både ved 1., 2. og 3. behandling indsigelse mod den ekstraordinært hurtige behandling af sagen, men tinget gav med alle øvrige stemmer mod kommunisternes tilslutning til, at der i det foreliggende tilfælde blev set bort fra forretningsordenens frister.

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle partier med undtagelse af det kommunistiske, hvis ordfører, Alfred Jensen, bl. a. udtalte:

„Mit parti kan ikke gå ind for det foreliggende lovforslag. Vi har ved tidligere lejligheder vendt os imod forslag af denne karakter. I 1946 var vi ikke alene om at vende os imod et sådant forslag. Da var den socialdemokratiske gruppe også modstander af denne fremgangsmåde, idet man mente, at det, der forelå, var af en sådan beskaffenhed, at det måtte tages op til nøjere overvejelse, og at man måtte søge at nå frem til en mere tilfredsstillende ordning for slagteriarbejdernes forhold. Jeg forstår, at der har været røster fremme om, at noget lignende blev forsøgt i år.

Den omstændighed, at slagteriarbejderforbundets hovedledelse har afvist at udsætte strejken, er for mig ikke tungtvejende nok til, at der skal foretages statsindgreb her i dag, to dage før den 1. maj, hvor arbejderne går ud og demonstrerer for bedre levevilkår og for medbestemmelsesret over produktionslivet. Når slagteriarbejderforbundets hovedledelse har den opfattelse, at kampen må føres, hvis ikke man kan opnå et bedre forslag, bør man tage hensyn til disse ønsker."

Udenfor ordførernes kreds gav Hans Rasmussen (S) udtryk for betænkelighed ved gennemførelsen af lovforslaget, idet han gjorde gældende, at „det bør være således, at de enkelte arbejdsgivere og arbejdere tager stilling til eventuelle forslag i bevidstheden om, at i det øjeblik man stemmer nej, løber man en stærk risiko for at komme ud i en arbejdskonflikt. Hvis folketinget tager sådanne forhold op til afgørelse ved lov, synes jeg, at man forflygtiger begrebet krig eller fred på arbejdsmarkedet. Det spørgsmål bør de pågældende selv tage stilling til. Man bør ikke her ordne det på en sådan måde, at de ikke løber nogen risiko. Jeg synes også, det bør præciseres, at vort demokratiske samfundssystem indebærer, at lovligt varslede konflikter kan iværksættes, og jeg går ud fra — således har jeg også forstået de ærede ordføreres taler — at det enkelttilfælde, som man nu vil lovgive om, ikke berører den almindelige praksis og den almindelige fremgangsmåde ved fornyelsen af overenskomster på arbejdsmarkedet."

De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg lagde megen vægt på, at parterne selv ordnede spørgsmålene, og man havde derfor stærkt henstillet til slagteriarbejderforbundets ledelse, „om de ikke kunne udsætte strejken otte dage, for at der kunne blive en vis tid til at tænke over problemerne og eventuelt få dem løst. Det nægtede man fra slagteriarbejderforbundets ledelses side. Det vejer i høj grad til ved min bedømmelse af det foreliggende forslag og dernæst selvfølgelig også, at vor væsentlige indtægtskilde i England stopper, vor væsentlige handelsforbindelse med England, som er vor hovedkunde; der vil blive mulighed for, at andre kunne erobre det varesalg, vi har i England. Derfor er vi i vor samlede bedømmelse kommet til det standpunkt, at lovforslaget bør vedtages. Jeg understreger endnu en gang, at det stærkt har påvirket mine overvejelser, at slagteriarbejderforbundets ledelse i denne sag har afvist De samvirkende Fagforbund. Skønt jeg har stærk personlig antipati mod lovgivningsindgreb i arbejdsmarkedets forhold, har jeg ment at måtte følge regeringen i det fremsatte lovforslag."

Efter at lovforslaget havde været henvist til et udvalg, hvis arbejde med sagen ikke resulterede i ændringsforslag, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling i uændret form med 132 stemmer mod 6 (DK).