Loven har til formål at bringe loven om tuberkulosebekæmpelse i overensstemmelse med de nye regler om domstolsprøvelse af lovligheden af administrativt bestemt frihedsberøvelse, jfr. grundlovens § 71, stk. 6.

Den har følgende indhold:

§ 1. I lov nr. 145 af 12. marts 1918 om foranstaltninger til tuberkulosens bekæmpelse foretages følgende ændring:

Som § 14 a indføjes:

„Træffes der i henhold til denne lovs bestemmelser beslutning om indlæggelse på sygehus eller om isolation på anden måde af en person, eller afslås en anmodning om ophævelse af sådan foranstaltning, skal spørgsmålet om foranstaltningens eller tilbageholdelsens lovlighed på begæring af den pågældende selv eller den, der handler på hans vegne, forelægges retten til afgørelse i overensstemmelse med retsplejelovens kapitel 43 a. Overepidemikommissionen skal samtidig med meddelelsen om sin beslutning gøre vedkommende bekendt med adgangen til at forelægge spørgsmålet for retten."

§ 2. Forslag til revision af denne lov forelægges folketinget i folketingsåret 1957-58.

Sidste punktum i § 1 om, at vedkommende skal gøres bekendt med adgangen til at forelægge spørgsmålet for retten, og § 2 blev indføjet under lovforslagets behandling i folketinget.

Om den nærmere baggrund for loven henvises til omtalen af den under nr. 126 anførte sag om ændringer i retsplejeloven, hvorved de fornødne nye processuelle regler som følge af grundlovens § 71, stk. 6, gennemføres.

I bemærkningerne til lovforslaget udtales:

„I henhold til § 5, stk. 1, i loven om foranstaltninger til tuberkulosens bekæmpelse kan epidemikommissionen træffe bestemmelse om, at en person, der lider af tuberkulose, skal indlægges på sygehus eller sanatorium eller underkastes isolation på anden måde. Vægrer den syge sig ved at efterkomme epidemikommissionens bestemmelser, indstilles disse til afgørelse af overepidemikommissionen. De trufne foranstaltninger må ikke ophøre uden epidemikommissionens, eventuelt overepidemikommissionens, samtykke.

Det forudsættes at epidemikommissionens beslutning om indlæggelse eller isolation forelægges overepidemikommissionen til afgørelse forinden forelæggelsen for domstolene."

Efter en velvillig modtagelse af lovforslaget ved 1. behandling henvistes det til det udvalg, der blev nedsat angående de 10 lovforslag om administrativ frihedsberøvelse. I udvalget drøftede man spørgsmålet om en fuldstændig revision af tuberkuloseloven, og man forespurgte indenrigs- og boligministeren, om han anså de gældende regler om tvangsindlæggelse af tuberkuløse for tilstrækkelige, Ministeren oplyste, at hjemmelen til tvangsindlæggelse undertiden har vist sig at være utilstrækkelig. Men under hensyn til den meget store nedgang i antallet af tuberkulosetilfælde i de senere år, til de nu bestående muligheder for at konstatere tilfælde, hvor smitte eventuelt har fundet sted, samt endelig til, at der formentlig fremdeles uhyre sjældent vil forekomme tilfælde, hvor bestemmelsen vil vise sig at være utilstrækkelig, har sundhedsstyrelsen ikke fundet fornøden grund til at foreslå tuberkulosebekæmpelsesloven ændret på dette punkt. Ministeren fandt herefter ikke anledning til at foreslå nogen lovændring på dette punkt.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.