L 65 Lov om forlængelse af midlertidig lov nr. 119 af 23. marts 1948 om ændringer i kapitel VI i lov nr. 107 af 31. marts 1932 om apotekervæsenet.

(Pensioner til apotekere og apoteksmedhjælpere samt deres enker).

Af: Indenrigs- og boligminister Johs. Kjærbøl (S)
Samling: 1953-54
Status: Stadfæstet
Lov nr. 103 af 31-03-1954

Ved midlertidig lov nr. 119 af 23. marts 1948 blev de i kapitel VI i lov nr. 107 af 31. marts 1932 om apotekervæsenet omhandlede pensioner til apotekere og apoteksmedhjælpere samt deres enker reguleret under hensyn til ændringen i de økonomiske forhold siden fastsættelsen af apotekerlovens pensionsbestemmelser og de ved lov nr. 301 af 6. juni 1946 om statens tjenestemænd foretagne ændringer i reglerne om pensionering af statens tjenestemænd.

Loven, som blev udformet på grundlag af et forslag fra den under 22. januar 1947 nedsatte apotekerkommission, var oprindelig kun gældende indtil udgangen af marts måned 1950 under hensyn til, at kommissionen havde erklæret, at forslag til en varig ordning af pensionsforholdene først kunne fremsættes, når der var tilvejebragt klarhed over, hvorledes apotekernes og apoteksmedhjælpernes forhold burde ordnes i en ny lov om apotekervæsenet.

Under hensyn til, at apotekerkommissionen ikke inden udgangen af marts måned 1950 nåede at afslutte sit arbejde, blev den midlertidige pensionslov ved lov nr. 150 af 31. marts 1950 forlænget til udgangen af marts måned 1952. Den er senere blevet forlænget et år ad gangen til udgangen af marts måned 1954 (årbog 1952-53, side 291) og forlænges herved yderligere til udgangen af 1954.

Lovforslaget vedtoges i folketinget uændret og enstemmigt uden forudgående udvalgsbehandling.
Se resumé i Årbog og registre