Ved lovens § 1 meddeles — med eller uden betingelse — indfødsret til 171 mænd og 251 kvinder eller tilsammen 422 personer, herunder 44 ægtepar. Af disse 422 personer var 190 optaget på det af indenrigs- og boligministeren fremsatte lovforslag, mens 232 kom til under sagens behandling i folketinget.

Lovens §§ 2-4 omfatter 38 personer, der ved lov nr. 379 af 12. juli 1946 med senere ændringer har været afskåret fra automatisk at erhverve eller bevare dansk indfødsret. Disse personer stilles nu, som om 1946-loven ikke havde haft gyldighed for deres vedkommende. På lovforslagets §§ 2-4 var kun optaget 21 sådanne personer, men hertil føjedes ved vedtagelsen af ændringsforslag 17. Det samlede antal personer, der efter 1946-lovens ikrafttræden er blevet undtaget fra virkningerne af denne lov, kommer herved op på 2 823.

Ved lovforslagets 1. behandling udtalte Axel Ivan Pedersen (S):

„Den fremgangsmåde, der tidligere har været anvendt ved rigsdagens behandling af lovforslag om indfødsrets meddelelse, har været den, at forslagene blev fremsat i landstinget og dèr underkastet en meget grundig udvalgsbehandling i samarbejde med indenrigsministeriets embedsmænd. Under dette udvalgsarbejde blev såvel de humanitære som de juridiske synspunkter ved hver enkelt ansøgning taget op til meget nøje prøvelse, og der har påhvilet de skiftende landstingsudvalg ikke alene et stort arbejde, men tillige et stort ansvar, ikke mindst i efterkrigstiden, da opgaverne har været særlig store og krævende med de mange specielle forhold, som krigen havde skabt. Når forslagene var færdigbehandlet i landstinget og oversendt til folketinget, kunne man derfor med god grund lade dem nyde hurtig fremme i dette ting.

Under vor nye forfatning vil hele dette arbejde naturligvis påhvile folketinget.

Jeg skal tillade mig på mit partis vegne at foreslå, at lovforslaget henvises til udvalgsbehandling, idet jeg udtaler håbet om, at det gode samarbejde, der hidtil har været mellem indenrigsministeriet og landstingsudvalget, må fortsætte under de ændrede forhold, ikke mindst under hensyn til at behandlingen af indfødsretssager er af stor betydning ikke alene for den enkelte ansøger, men for hele samfundet."

Lovforslaget vedtoges — efter at 3 ændringsforslag var tiltrådt uden afstemning — enstemmigt, idet kommunisterne afholdt sig fra at stemme, hvilket Alfred Jensen begrundede med, at hans parti ikke havde haft lejlighed til at deltage i udvalgsbehandlingen og derfor manglede kendskab til de i udvalget meddelte oplysninger.