Fra og med skatteåret 1950-51 har der været gennemført en midlertidig nedsættelse af indkomstskatten for familieforsørgere med skalaindkomster under 30 000 kr. Disse nedsættelser er af skattetekniske grunde blevet gennemført ved en ændring af den i loven om den fælleskommunale udligningsfond fastsatte skatteskala for familieforsørgere, og til gengæld for nedgangen i skatteudskrivningen har udligningsfonden fra statskassen modtaget et for hvert af skatteårene nærmere fastsat beløb.

For skatteårene 1952-53 og 1953-54 gennemførtes tillige en forhøjelse af de skattefri skalaindkomster såvel for forsørgere som for ikke-forsørgere, og samtidig nedsattes den fælleskommunale indkomstskat for ikke-forsørgere med de laveste skalaindkomster.

Det af indenrigs- og boligministeren fremsatte forslag til nærværende lov tilsigtede en yderligere forhøjelse af de skattefri skalaindtægter, for forsørgere til 4 000 kr. og for ikke-forsørgere til 2 000 kr. Herved ville ca. 140 000 skatteydere, der efter skalaerne for skatteårene 1953-54 skulle svare mindre skattebeløb, nu blive helt fritaget for indkomstskat til den fælleskommunale udligningsfond, og ikke-forsørgere med skalaindkomster fra 2 000 kr. til 5 000 kr. ville opnå en mindre skattelempelse.

Til gengæld for nedsættelsen af skatteudskrivningen foresloges det af statskassen at yde udligningsfonden en refusion på 60 mill. kr. som grundbeløb mod 55 mill. kr. for skatteåret 1953-54. Dette grundbeløb skulle reguleres efter udskrivningsprocenten for den fælleskommunale indkomstskat.

Under sagens behandling i folketinget viste det sig, at den ikke lod sig gennemføre uændret. I det udvalg, hvortil lovforslaget tillige med flere andre skatteforslag henvistes, opnåedes imidlertid enighed om nogle ændringer, som indenrigs- og boligministeren kunne tiltræde.

Mens bundgrænsen for indkomstskattepligt efter den fælleskommunale skattelov var foreslået forhøjet med 400 kr. for forsørgere og med 500 kr. for ikke-forsørgere, foresloges disse tal nu nedsat til henholdsvis 200 kr. og 300 kr., så at bundgrænsen blev 3 800 kr. for familieforsørgere mod tidligere 3 600 kr. og 1 800 kr. for andre skatteydere mod tidligere 1 500 kr. Desuden skulle den foreslåede lettelse for ikke-familieforsørgere med skalaindtægter på 2 000-5 000 kr. bortfalde.

Samtidig foresloges det at foretage en teknisk ændring vedrørende det vederlag, som kommunerne skal have for opkrævning af fælleskommunal indkomst- og formueskat.

Efter at de nævnte ændringsforslag var vedtaget ved 2. behandling, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt med 135 stemmer, idet 6 medlemmer (DK) undlod at stemme.