Ved lov nr. 48 af 14. februar 1951 (årbog 1950-51, side 245) blev der gennemført forskellige ændringer i den siden 1937 gældende udligningsordning for de tre store hovedstadskommuner. Den væsentligste ændring gik ud på, at der blev indført en særlig pristalsregulering af de udligningstilsvar, som Frederiksberg og Gentofte kommuner efter lovens iøvrigt ret komplicerede beregningsmåde har overfor Københavns kommune. Man søgte herved at begrænse de virkninger, som ændringerne i prisniveauet siden 1937 havde medført, og som ikke var forudset ved lovens udarbejdelse.

Det blev endvidere bestemt, at loven kun skulle have virkning til og med udgangen af regnskabsåret 1953-54, og at en særlig voldgiftsret inden den 1. oktober 1953 skulle afgive en udtalelse til indenrigs- og boligministeren om, hvorvidt og da i hvilke henseender ændringer i loven måtte være ønskelige under hensyn til de tre kommuners indbyrdes stilling på det tidspunkt, udtalelsen blev afgivet.

Den 28. september 1953 afgav voldgiftsretten betænkning til indenrigs- og boligministeriet. Det fremgår af betænkningen, der var trykt som bilag til lovforslaget, at man var blevet enig om at gennemføre en ændring af den praksis, man hidtil havde fulgt med hensyn til beregningen af de beløb, hvormed de tre kommuners pensionsudgifter indgår i det til grund for udligningsberegningen liggende udgiftstal. Denne ændring af beregningsmåden kunne ske, uden at selve loven ændredes.

Bortset herfra udtalte retten, at selvom en almindelig revision af hele udligningsordningen måske efter en tilbundsgående undersøgelse måtte vise sig at være ønskelig, havde man dog ikke fundet tiden inde til at søge gennemført en sådan gennemgribende revision nu, da hele spørgsmålet om en reform af vort skattesystem og af byrdefordelingen mellem stat og kommune er i støbeskeen.

I overensstemmelse hermed foresloges den gældende ordning forlænget til udgangen af regnskabsåret 1955-56, således at forslag til lovens revision først skal fremsættes i folketingsåret 1955-56, og hertil sluttede såvel regeringen som folketinget sig ved gennemførelsen af nærværende lov.

I indstillingen til indenrigs- og boligministeren fremhæver repræsentanterne for de tre implicerede hovedstadskommuner dog som en forudsætning for ordningens forlængelse, at gennemførelsen af en omfattende skattereform eller en omlægning af byrdefordelingen mellem stat og kommune med virkning fra et tidligere tidspunkt end 1. april 1956 skal have til følge, at enhver af kommunerne kan forlange, at voldgiftsretten genoptager sit arbejde med henblik på udarbejdelse af forslag til den revision af udligningsordningen, som en nyordning på de nævnte områder måtte begrunde.

Lovforslaget vedtoges i folketinget uændret og enstemmigt, idet de 2 grønlandske repræsentanter afholdt sig fra at stemme.