Ved lov nr. 241 af 27. maj 1950 om udlån til fiskeriet og fiskeindustrien (årbog 1949-50, side 260) blev der af Marshallmidlerne stillet et beløb på 10 mill. kr. til rådighed til ydelse af lån. De 10 mill. kr. fordeltes således, at 5 mill. kr. blev afsat til udlån til fiskerfartøjer, motoranlæg og tekniske installationer i sådanne fartøjer og 5 mill. kr. til de i nærværende lov omhandlede formål.

Disse 5 mill. kr. var inden udgangen af 1953 opbrugt, og der stilles under hensyn hertil nu yderligere et beløb af 1 mill. kr. til rådighed for hvert af finansårene 1954-55, 1955-56 og 1956-57.

Efter de i loven fastsatte lånevilkår skal lånene afdrages i højst 15 år og forrentes med 5 pct. p. a. mod tidligere 3½ pct.

For lånene skal der stilles en af fiskeriministeren i hvert enkelt tilfælde godkendt sikkerhed. Fiskeriministeren kan iøvrigt fastsætte sådanne vilkår for ydelse af lånene, som i de enkelte tilfælde måtte findes hensigtsmæssige.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte fiskeriministeren bl.a.:

„Den hidtidige udlånsvirksomhed har i høj grad hjulpet fiskehandelen og fiskeindustrien i bestræbelserne for at indrette produktionen efter det gældende behov, med hensyn til hvilket der i de senere år har fundet en stadig stærkere omlægning sted i retning af mere industrialiserede fiskeprodukter. Uden den skete omstilling måtte fiskerierhvervet utvivlsomt have konstateret et fald såvel i hjemmeforbruget som på vore eksportmarkeder. Også den modernisering af distributionsapparatet, som har fundet sted med støtte i den heromhandlede lovgivning, har betydet en bedre forsyning navnlig i landdistrikterne, der mere regelmæssigt får tilført et mere righoldigt og varieret udbud end forhen.

Det er påkrævet, at denne modernisering såvel indenfor den hjemlige fiskehandel som af vore fiskeriindustrielle virksomheder fortsat søges udviklet, idet den udenfor al tvivl er nødvendig for en fortsat udvikling af vor afsætning af mere specialiserede og efter de forskellige kundebehov afpassede varer, der såvel med hensyn til behandlingen efter moderne metoder som med hensyn til indpakning og emballage kan tage konkurrencen op også med de store fiskeproducerende lande."

Med hensyn til det i § 5 omhandlede udvalg, der skal bistå ved behandlingen af låneansøgninger, bemærkede fiskeriministeren, at der vil blive forhandlet med den fællesrepræsentation, der ifølge de for ministeriet foreliggende oplysninger, vil blive nedsat af erhvervet selv pr. 1. april d. å. til afløsning af det hidtidige fiskeriråd, angående fiskeriets repræsentation i udvalget.

Lovforslaget mødte ved 1. behandling i folketinget tilslutning fra socialdemokratiet, det radikale venstre og kommunisterne, mens ordførerne for de øvrige partier var noget betænkelige ved at fortsætte med statsfinansiering på dette område (jfr. herom, hvad der er anført under omtalen af den nærmest foregående sag). Det udvalg, som fik sagen til behandling, indstillede dog lovforslaget til vedtagelse med en enkelt ændring, hvorefter lovens titel skulle være som ovenfor angivet i stedet for „lov om udlån til fiskeindustrien m. v."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 121 stemmer mod 9 (retsforbundet og enkelte konservative medlemmer).

Under sagens behandling gjorde Baagø-Hansen som ordfører for det konservative folkeparti gældende, at han trods sine betænkeligheder ved lovforslaget kunne anbefale det til vedtagelse, bl. a. fordi renten var sat op fra 3½ til 5 pct., og fordi lånene fortrinsvis tænktes anvendt til hjælp for „de virksomheder indenfor fiskerierhvervet, som rammes af bestemmelserne i loven om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, således f. eks. både eksportvirksomheder og virksomheder, der varetager transporten, udbringningen og detailsalget på hjemmemarkedet. I samme forbindelse er der direkte blevet givet tilsagn om, at der efter loven også vil kunne ydes lån til indretning af frysediske i detailbutikkerne. Dette sidste lægger jeg overordentlig stor vægt på, idet jeg har den opfattelse, at denne afsætningsmetode har fremtiden for sig indenfor store dele af detailhandelen herhjemme — en opfattelse, jeg forøvrigt tror jeg deler med den højtærede fiskeriminister."

Mens Søren Olesen (DR) efter omstændighederne kunne gå med til opretholdelse af udlånet til nybygning af fiskerfartøjer, lå det anderledes med hensyn til lån til fiskeindustrien. „Der er" — udtalte han — „ofte større kapitalinteresser tilstede, hvor man starter sådanne industrivirksomheder, ofte er der tale om aktieselskaber, og det gør, at hele sikkerhedsstillelsen kan blive noget mere tvivlsom. I det hele taget mener jeg, at sikkerheden dèr ikke er så god, som hvor det drejer sig om fiskerfartøjer. Man ved jo, at i den slags industrier kan det være noget svingende; hvis industriens afsætningsforhold forandres på en eller anden måde, kan den slags bygninger og maskiner blive ret værdiløse."