I medfør af § 19 i lov nr. 215 af 12. april 1949 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos bier og om foranstaltninger til biavlens fremme skulle loven underkastes revision i rigsdagssamlingen 1953-54.

Nærværende lov, der dels giver hjemmel for en fortsat bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos bier, dels reviderer loven på enkelte punkter, bygger på overvejelser i statens bisygdomsnævn foranlediget af en anmodning fra landbrugsministeriet i november 1952.

En redegørelse for nævnets undersøgelser findes i en betænkning afgivet den 9. december 1953, der ligeledes indeholder bemærkninger til lovens enkelte paragraffer. Betænkningen er optrykt som bilag til lovforslaget, og der må: om nærmere enkeltheder henvises hertil. I det følgende skal gives en kortfattet oversigt over lovens indhold og de væsentligste ændringer.

Mens § 1 i lovens oprindelige affattelse foreskriver ensartede regler for ondartet bipest, åben bipest og stenyngel, indføres der nu ved en ændret formulering af paragraffen forskellige forskrifter for behandling af ondartet bipest og stenyngel på den ene side og åben bipest på den anden side.

Ved en ændring til § 2 sikres det, at den ene af Danmarks Biavlerforenings repræsentanter i det i paragraffen omhandlede nævn repræsenterer de i §§ 3 og 4 omhandlede tilsynsmænd og bisygdomsinspektører.

I § 3 fastslås det, at bisygdomsinspektøren skal afgive indstilling om autorisation af nye tilsynsmænd.

Ved nogle ændringer til § 4 gives der bisygdomsinspektøren adgang til at overlade undervisningen af nye tilsynsmænd til en anden, ligesom der gennemføres en forenkling af reglerne om regnskabsaflæggelse.

Ved en ny affattelse af § 5 fastlægges, hvilke arbejdsydelser det påhviler det offentlige at afholde af det i § 17 omhandlede rådighedsbeløb, og hvilke der skal betales af biavlerne.

Da bisygdomsinspektørerne er autoriseret som tilsynsmænd, anføres det nu udtrykkeligt i § 6, at disse selv kan tage forefundne sygdomstilfælde under behandling.

Ved en ændret formulering af § 7, der omhandler konstatering og behandling af ondartet bipest, åben bipest og stenyngel, er under litra a-e samlet de bestemmelser, som er fælles for alle 3 sygdomme. Under litra f-k har man samlet de yderligere bestemmelser, der vedrører ondartet bipest, og stenyngel, mens en særlig bestemmelse vedrørende åben bipest er optaget under litra l.

Indholdet svarer for en stor del til den tidligere § 7. De væsentligste ændringer er følgende:

Bestemmelsen i litra f er bragt i overensstemmelse med de skærpede bestemmelser i landbrugsministeriets bekendtgørelse af 16. april 1952 §§ 1 og 2. Dog er definitionen af „svage bifamilier" og betingelserne for tilladeligheden af sammenføring af svage bifamilier ændret for at skabe større tydelighed. Endvidere er under hensyn til den store fare ved genanvendelse af gamle tavler fra smittede stader reglerne om tilsynsmændenes tilintetgørelse af tavler blevet skærpet, ligesom tilsynsmanden får ret til at ubrugeliggøre alle tavler, om hvis omsmeltning der meddeles pålæg, og selv skal foretage eventuel efterbehandling. I litra g indføjes en udtrykkelig bestemmelse om tilsynsmandens pligt til at foretage kontroleftersyn.

I litra j forlænges den i den hidtidige bestemmelses litra h fastsatte tidsfrist fra 6 til 8 uger, og der gives regler om en forlængelse af "karantænen", hvis forholdene ved eftersyn gør det nødvendigt.

Litra l indeholder regler for pålæg til ejeren om udførelse af bekæmpelsesarbejde af åben bipest. Det i bestemmelsen omhandlede eftersyn skulle ifølge det oprindelige lovforslag ske for ejerens regning; men dette ændredes ved 2. behandling så udgiften hertil nu afholdes af staten.

En bestemmelse, som gik ud på, at intet spørgsmål vedrørende krav på erstatning efter lovens § 7, litra a, kunne indbringes for domstolene, udgik ved 3. behandling af lovforslaget, da den ikke fandtes stemmende med almindelig retspraksis.

Det hidtidige forbud i § 8, nr. 4, mod at forsende brugte tavler og usmeltet voks i tiden 1. april-31. oktober har man ændret til et forbud mod forsendelse på en sådan måde, at bier kan få adgang dertil eller til derfra flydende foder eller honning. Den således ændrede bestemmelse har overflødiggjort den specielle bestemmelse for smittede bigårde i den hidtil gældende lovs § 7, litra j, der ophæves.

I § 8, nr. 5, gives der bestemmelser om sundhedsattest i tilfælde af flytning af bifamilier, og i nr. 6 forbydes indførelse af udenlandsk bihonning i blik-, pap- eller træemballage af hensyn til smittefaren.

Bestemmelsen i § 12 om sundhedskontrol med bigårde, hvorfra der drives bidronningavl, udvides til at omfatte visse andre bigårde, og der tilføjes en ny bestemmelse om bidronningavleres undersøgelsesret svarende til bestemmelserne i landbrugsministeriets bekendtgørelse af 17. oktober 1951 om renavlsområder.

Ved § 17, der fik sin endelige udformning ved lovforslagets 2. behandling, bemyndigedes landbrugsministeren til i hvert af finansårene 1954-55—1958-59 at anvende indtil 140 000 kr. til lovens formål og til i samme tidsrum at anvende indtil 20 000 kr. årlig til bekæmpelsesarbejder i amtsrådskredse, hvis biavlerne tilvejebringer et tilsvarende beløb.

Lovforslaget blev i folketinget velvilligt modtaget fra alle sider. Der ytredes fra de fleste ordføreres side ønske om, at statens ydelse til lovens formål forhøjedes i overensstemmelse med en indstilling fra bisygdomsnævnet under hensyn til den store samfundsøkonomiske betydning, en sund bibestand har for landbrug og frugtavl. Udvalgsbehandlingen medførte da også, at beløbene i § 17 forhøjedes.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt.