Initiativet til gennemførelse af denne lov blev taget af De samvirkende danske Indkøbsforeninger, der havde fremsat ønske om i større omfang end hidtil at få mulighed for at foretage indkøb til mindre jordbrugere af tekniske hjælpemidler, der anvendes i mindre landbrug og landhusholdninger.
Efter den hidtil gældende ordning kunne foreningerne kun foretage indkøb til et medlem for indtil 1 500 kr. af foreningens midler. Dette beløb foresloges af landbrugsministeren forhøjet til 2 000 kr., men man vedtog i folketinget at sætte det op til 2 500 kr. med den tilføjelse, at der til nybegyndere kan indkøbes for indtil 3 000 kr. af foreningens midler.
Endvidere indeholder loven en bestemmelse om, at der kan foretages indkøb af traktorer til sammenslutninger af medlemmer, hvis ejendomme gennemsnitligt ikke overstiger 20 000 kr. i jordværdi. For indkøb til sådanne traktorsammenslutninger tænkes udfærdiget særlige kontrakter, der udarbejdes af landbrugsministeriet og underskrives af samtlige medlemmer af sammenslutningen, hvis medlemmer skal hæfte solidarisk for købesummens tilbagebetaling.
Efter loven skal de lokale indkøbsforeninger til enhver tid have reservefonds på mindst 5 pct. af lånene fra statskassen. Da en del af foreningerne har opsamlet reservefonds på 15-20 pct. af lånene fra statskassen, bestemmes det nu, at foreninger, hvis reservefond udgør mere end 10 pct. af lånene fra statskassen, med landbrugsministerens samtykke skal kunne anvende den overskydende del af reservefonden til formål, der tjener foreningernes interesser.
Statskassen har hidtil bidraget til dækning af foreningernes tab ved indkøb til medlemmer med halvdelen af tabet, uanset om dette kunne dækkes af foreningernes reservefonds eller driftsoverskud for de enkelte år. Under hensyn til foreningernes gode økonomiske stilling har man ment, at dette ikke mere er nødvendigt. Det bestemmes derfor, at statskassen kun skal deltage i sådanne tab, når vedkommende forenings reservefond derved nedbringes til under 5 pct. af lånene fra statskassen. Statskassen skal da yde et bidrag på halvdelen af det beløb, hvormed reservefonden nedbringes under 5 pct. af lånene fra statskassen.
Da de udlånsmidler, der blev bevilget ved lov nr. 128 af 28. marts 1951, var nær ved at være opbrugt, forhøjedes samtidig den samlede bevilling fra 14 mill. kr. til 25 mill. kr. Lånene fra statskassen til foreningerne vil blive ydet på samme vilkår som hidtil, dog således at udlånsrenten forhøfes fra 3½ til 4 pct. p. a.
Herudover er der foretaget nogle redaktionelle ændringer i loven.
Lovforslaget gav ved 1. behandling anledning til nogen debat og henvistes derefter til et folketingsudvalg, hvis flertal (S og RV) indstillede det til vedtagelse med den ovenfor nævnte ændring tillige med en mindre redaktionel ændring. Et mindretal (V og KF) foreslog ligesom flertallet lånegrænsen sat op, men ønskede samtidig, at foreningernes formål udelukkende skulle være at foretage indkøb til medlemmerne af husdyr, redskaber, maskiner og andre tekniske hjælpemidler, der anvendes i landbruget, mens landbrugsministeren havde foreslået, at der skulle kunne købes husdyr, landbrugsredskaber og maskiner samt andre tekniske hjælpemidler [dette ord ændredes i folketinget efter forslag af udvalgsflertallet til driftsmidler], der anvendes i mindre landbrug og landhusholdninger. Mindretallet foreslog med andre ord formålsbestemmelsen begrænset noget.
Ved 2. behandling forkastedes mindretallets ændringsforslag, mens flertallets vedtoges, og lovforslaget blev derefter ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 89 stemmer, idet 54 medlemmer (V, KF og DR) afholdt sig fra at stemme.