I henhold til lov nr. 184 af 20. maj 1952 (årbog 1951-52, side 116) har der for finansårene 1952-53 og 1953-54 været udbetalt statstjenestemændene et midlertidigt løntillæg. Baggrunden herfor har været den siden ikrafttrædelsen af tjenestemandsloven af 6. juni 1946 stedfundne forskydning i forholdet mellem de gennemsnitlige timefortjenester for faglærte og ufaglærte arbejdere i det frie erhverv og de for tjenestemandsansatte arbejdere gældende lønninger.

Endvidere har der i de nævnte finansår været ydet statstjenestemændene et særligt tillæg til imødegåelse af en siden 1946 stedfunden lønnivellering for de mellemste og højeste lønningsklasser.

Efter at spørgsmålet om fortsat ydelse og eventuel forhøjelse af de nævnte tillæg havde været optaget til forhandling mellem finansministeren og statstjenestemændenes centralorganisationer samt Danmarks Lærerforening, blev der opnået enighed om for finansårene 1954-55 og 1955-56 at søge gennemført en ordning, som derefter — med enkelte tilføjelser — blev tiltrådt af folketinget gennem vedtagelsen af nærværende lov, hvis indhold fremgår af følgende redegørelse:

Det midlertidige løntillæg har i finansåret 1953-54 været ydet med 9 portioner à 3 pct. af tjenestemandens pensionsgivende lønning. For pensionsgivende lønninger mellem 1500 kr. og 2999 kr. har portionerne dog været fastsat til 132 kr. og for lønintervallet 3 000—4 499 kr. til 144 kr. For pensionsgivende lønninger på 4 500 kr. og derover har portionerne udgjort mindst 162 kr.

Under hensyn til den stedfundne lønudvikling indenfor det private erhverv, herunder de ved overenskomstforhandlingerne i foråret 1954 gennemførte lønforbedringer for privatindustriens arbejdere, enedes man om, at det midlertidige løntillæg skulle forhøjes med 4 portioner i finansåret 1954-55 og med yderligere 1 portion i finansåret 1955-56.

Mens de hidtil ydede 9 portioner fortsat beregnes på det foran angivne grundlag, skal de nytilkommende portioner beregnes efter følgende satser i forhold til den pensionsgivende lønning:

Under 1 500 kr. .......... 8,8 pct.
1 500-2 899 kr. .......... 132 kr.
2 900-4 499 kr. .......... 144 kr.
4 500-5 599 kr. .......... 168 kr.
5 600-5 999 kr. .......... 180 kr.
6 000 kr. og derover .......... 3 pct.

Den ændrede skala bevirker, at portionernes størrelse forhøjes fra 132 kr. til 144 kr. for pensionsgivende lønninger mellem 2 900—2 999 kr. I lønintervallet 4 500—5 600 kr. forhøjes portionerne, der hidtil har været beregnet med 3 pct., dog mindst 162 kr., til 168 kr., og i lønintervallet 5 600 —5 999 kr. fastsættes de nye portioner til 180 kr. mod hidtil 3 pct. For pensionsgivende lønninger på 6 000 kr. og derover ydes samtlige portioner som hidtil med 3 pct. pr. portion.

Det midlertidige løntillæg skal iøvrigt ydes efter samme regler som hidtil, idet man dog for at hidføre en særlig lønforbedring for ikke-forsørgere mellem 25 og 30 år har fastsat, at der til sådanne ikke-forsørgere sker udbetaling med de for forsørgere foreslåede satser af 3 portioner i finansåret 1954-55 og 4 portioner i finansåret 1955-56; de øvrige 10 midlertidige portioner udbetales de pågældende efter de hidtidige regler, d. v. s. med 2/3 af satsen for forsørgere. Endvidere sker der, forsåvidt angår beregningen af tillægget til samlevende ægtefæller, den ændring, at den lavestlønnede ægtefælle, som hidtil har oppebåret 2/3 midlertidigt tillæg, opnår de nytilkommende portioner med de for forsørgere gældende beløb, dog kun forsåvidt pågældende tjenestemand er over 25 år.

For pensionisternes vedkommende har man bl. a. under hensyn til pensionernes gunstige procentuelle forhold til lønningerne ikke fundet anledning til at foretage nogen ændring i det hidtidige princip, hvorefter pensionisterne oppebærer det midlertidige løntillæg med 70 pct.

Det for perioden 1. april 1952-31. marts 1954 ydede særlige tillæg har i finansåret 1952-53 udgjort forskellen mellem 4 ordinære reguleringstillægsportioner og et tilsvarende antal portioner, beregnet pr. portion som 3 pet. af den pensionsgivende lønning. For finansåret 1953-54 har tillægget været fastsat som forskellen mellem 9 ordinære og 9 procentberegnede portioner.

Antallet af omregnede portioner forhøjes nu til 10 for finansåret 1954-55 og til 11 for finansåret 1955-56. Samtidig er det vedtaget, at de pr. 1. april 1954 og 1. april 1955 nytilkommende portioner beregnes som forskellen mellem en ordinær reguleringstillægsportion og en portion af samme størrelse som de pr. 1. april 1954 nytilkommende portioner midlertidigt løntillæg. Der vil herefter pr. 1. april 1954 blive udbetalt tjenestemændene 25 ordinære reguleringstillægsportioner og 10 omregnede. Da tjenestemandsloven af 1946 trådte i kraft, udgjorde antallet af reguleringstillægsportioner 20.

For ugifte tjenestemænd sker der ingen speciel ændring af principperne for beregningen af det særlige løntillæg. Derimod vil den lavestlønnede af to samgifte tjenestemænd, såfremt den pågældende er fyldt 25 år, få de nytilkommende portioner, beregnet som forskellen mellem ½ ordinært reguleringstillæg og de for forsørgere fastsatte nye portioner midlertidigt løntillæg.

For pensionisternes vedkommende skal det særlige tillæg som hidtil ydes efter samme regler som for tjenestemænd.

De i loven omhandlede tillæg udbetales efter samme regler, som gælder med hensyn til tjenestemændenes reguleringstillæg, jfr. tjenestemandslovens kap. 5.

Som en konsekvens af forhøjelsen af det midlertidige løntillæg indeholder loven en bestemmelse om, at også honorarer, der reguleres på grundlag af antallet af reguleringstillægsportioner, jfr. tjenestemandslovens § 97, stk. 2, skal forhøjes, hvilket i overensstemmelse med den ved lov nr. 184 af 20. maj 1952 fulgte fremgangsmåde sker ved, at det hidtil ydede særlige tillæg sættes op med 4 portioner à 3 pct. til 30 pct. for finansåret 1954-55 og med yderligere 1 portion til 33 pct. for finansåret 1955-56.

Loven indeholder også nogle bestemmelser om reguleringen af de i valgloven hjemlede vederlag og pensioner til nuværende og tidligere medlemmer af folketinget (rigsdagen) m. fl. Disse bestemmelser er imidlertid ophævet ved lov nr. 193 af 11. juni 1954 om ændringer i lov nr. 171 af 31. marts 1953 om valg til folketinget m. m.

Under lovforslagets behandling i folketinget føjedes til de forannævnte bestemmelser nogle nye regler, hvis formål er at hindre de lønningsmæssige konsekvenser af proformaægteskaber, der indgås med separation og skilsmisse for øje for at skaffe de pågældende lønningsmæssige fordele.

Nyordningen går principielt ud på, at separerede eller fraskilte, der opnår separation eller skilsmisse efter den 1. juni 1954, i henseende til reguleringstillæg behandles på samme måde som ugifte, så at der til opnåelse af fuldt reguleringstillæg kræves både forsørgerpligt overfor børn under 18 år og egen husstand. Mens det efter den hidtidige lovgivning har været således, at de pågældende fik udbetalt fuldt reguleringstillæg, når blot eet af de to kriterier var opfyldt, vil den nye regel bevirke, at begge betingelser må være opfyldt.

Samtidig med at dette princip fastslås, har man imidlertid udvidet de finansministeren ved tjenestemandslovens § 95 tillagte dispensationsbeføjelser. I henhold til denne bestemmelse kunne finansministeren fravige reglerne i § 92, stk. 1, bl. a. i følgende tilfælde:

a) Tjenestemænd og pensionister, der hidtil har oppebåret fuldt reguleringstillæg, kan med finansministerens tilladelse, når „særlige forhold taler derfor", fortsat oppebære dette, uanset at ændringer i den ægteskabelige stilling eller husstandsforholdet egentlig skulle bevirke nedsættelse. Betingelsen, at de pågældende skulle være fyldt 60 år, bortfaldt indtil videre ved normeringsloven for 1948-49; bortfaldet er nu gjort permanent.

b) Tjenestemænd og pensionister, der ikke tidligere har oppebåret fuldt reguleringstillæg, kan „under ganske særlige omstændigheder" af finansministeren få tilladelse til at oppebære fuldt tillæg, forsåvidt de er fyldt 60 år.

I stedet for er der nu givet tjenestemandslovens § 95, stk. 1, følgende affattelse:

„Til tjenestemænd, der efter 1. juni 1954 opnår separation — eller skilsmisse uden forudgående separation — ydes der reguleringstillæg i henhold til § 92, stk. 1 [fuldt tillæg], såfremt de pågældende har egen husstand og forsørgerpligt overfor børn under 18 år; i modsat fald beregnes reguleringstillægget for de pågældende efter bestemmelsen i § 93, stk. 1 [nedsat tillæg]. Finansministeren bemyndiges til for tjenestemænd og pensionister, hvis reguleringstillæg er blevet nedsat eller fremtidig nedsættes som følge af ændringer i deres ægteskabelige stilling eller husstandsforhold, at bestemme, at reguleringstillægget, såfremt forholdene taler derfor, fortsat udbetales efter de i § 92, stk. 1 og 2, omhandlede satser i stedet for efter § 93, stk. 1. Udbetaling efter § 92 i stedet for efter § 93, stk. 1, kan endvidere under særlige omstændigheder tillades af finansministeren, selvom vedkommende tjenestemand eller pensionist ikke tidligere har oppebåret reguleringstillæg efter § 92."

Med de således ændrede bemyndigelsesregler vil det, efter hvad finansministeren anfører i en skrivelse til folketingets lønningsudvalg, „blive muligt at administrere § 95, stk. 1, således, at man i tiden, indtil den kommende lønningskommission har haft lejlighed til at foretage en fordomsfri overvejelse af de her fremdragne spørgsmål, i noget større omfang end hidtil kan yde ugifte tjenestemænd det store reguleringstillæg, når vedkommendes personlige forhold særlig måtte tale derfor, medens man omvendt vil få adgang til at nægte fuldt reguleringstillæg til separerede og fraskilte tjenestemænd, når forholdene taler afgørende derimod."

Spørgsmålet om de omhandlede ændringer i tjenestemandslovens § 92 og § 95, stk. 1, havde været forhandlet med tjenestemændenes centralorganisationer, der havde tiltrådt fremsættelsen af ændringsforslag herom. „Det bemærkes herved, at jeg ved den stedfundne forhandling har givet tilsagn om, at de ændrede bemyndigelsesregler i § 95, stk. 1, af finansministeriet vil blive administreret således, at der i det store og hele ikke bliver tale om en forringelse af retsstillingen for de efter 1. juni 1954 fraseparerede og fraskilte tjenestemænd, medmindre det drejer sig om parter i proformaægteskaber, idet man — bortset fra disse tilfælde — agter at stille sig velvilligt overfor andragender om opnåelse af fuldt reguleringstillæg til fraskilte og fraseparerede, medmindre der er tale om helt unge tjenestemænd, hvis ægteskab har bestået i kort tid, og som ikke har forsørgerpligter eller kan påvise andre særlige forhold, f. eks. tyngende udgifter til opretholdelse af et i forbindelse med ægteskabet stiftet hjem."

I folketinget indføjedes også — ved 3. behandling — en bestemmelse, hvorefter statsrevisorernes løn skal forhøjes med samme midlertidige tillæg som de i tjenestemandslovens § 97, stk. 2, omhandlede honorarer.

Herom anføres i en af lønningsudvalget afgivet tillægsbetænkning:

„Til statsrevisorernes lønning ydes der med hjemmel i rigsdagsbeslutning af 4. april 1928 om valget af statsrevisorer og disses virksomhed, jfr. rigsdagsbeslutning af 4. marts 1947, et procenttillæg af samme størrelse som det, der i henhold til folketingsvalg loven ydes til folketingsvederlaget, eller for tiden 105 pct. Herudover ydes der til statsrevisorernes løn et midlertidigt tillæg på 18 pct. svarende til det midlertidige tillæg, hvormed folketingsvederlaget med hjemmel i de midlertidige lønningslove for statens tjenestemænd hidtil har været forhøjet.

Som følge af det folketinget forelagte forslag til lov om ændringer i lov nr. 171 af 31. marts 1953 om valg til folketinget m. v., hvori der stilles forslag om en nyordning af den for folketingets medlemmer gældende vederlagsordning, vil der, såfremt nævnte lovforslag vedtages, ikke længere være hjemmel til at udbetale det hidtil ydede midlertidige tillæg til statsrevisorernes lønninger. Under hensyn hertil samt til, at det midlertidige tillæg til statsrevisorernes lønninger hidtil har været af samme størrelse som det midlertidige tillæg, der har været ydet i de tilfælde, hvor der oppebæres honorartillæg i henhold til statstjenestemandslovens § 97, stk. 2, har der i udvalget været enighed om at foreslå denne ordning opretholdt for statsrevisorerne."

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte finansministeren bl. a.:

„De samlede merudgifter ved gennemførelsen af nærværende lovforslag vil for finansåret 1954-55 andrage ca. 55 mill. kr. og for finansåret 1955-56 ca. 70 mill. kr.

Som det fremgår af det anførte, sker der ikke ved gennemførelsen af det fremsatte lovforslag nogen principiel ændring af tjenestemandslovens regler om ydelse af reguleringstillæg. Såfremt der derfor efter reglerne i tjenestemandslovens § 92 skal ske forhøjelse eller nedsættelse i reguleringstillægget som følge af ændringer i pristallet, vil sådan regulering ske ved forøgelse eller nedsættelse af antallet af ordinære reguleringstillægsportioner, der ydes med beløb fra 120 kr. til 192 kr. Under forhandlingerne med tjenestemændenes centralorganisationer blev det imidlertid aftalt, at såfremt der indenfor det tidsrum, af 2 år, for hvilket den foreslåede særlige lønordning skal gælde, sker meget væsentlige ændringer i reguleringstillægget i op- eller nedadgående retning på grund af ekstraordinære prisbevægelser, vil der være at optage fornyede forhandlinger mellem finansministeren og tjenestemandsorganisationerne med henblik på spørgsmålet om en revision af den for tiden 1. april 1954-31. marts 1956 aftalte lønordning."

Lovforslaget blev i folketinget gjort til genstand for en indgående debat, der for en stor del var foranlediget af bladmeddelelser om, at en del ugifte tjenestemænd agtede at indgå proformaægteskaber med efterfølgende skilsmisse for øje for derved at opnå højere reguleringstillæg, end de havde krav på som ugifte.

Under lovforslagets 1. behandling gik flere af ordførerne stærkt imod disse planer, som gav anledning til, at Karl Olsen (KF) på det konservative folkepartis og venstres vegne fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Folketinget henstiller til regeringen uopholdeligt at drage omsorg for — ad administrativ eller ad lovgivningens vej — at den fra enkelte tjenestemænds side bebudede omgåelse af ægteskabslov og tjenestemandslov forhindres,
og fortsætter derefter behandlingen af lovforslaget om midlertidigt løntillæg m. v. til statens tjenestemænd."

Dette forslag kunne finansministeren tiltræde, idet han erklærede sig villig til selv at stille ændringsforslag til lovforslaget med henblik på de bebudede proformaægteskaber.

Ved afstemningen vedtoges dagsordensforslaget med alle øvrige stemmer mod kommunisternes.

Herved ansås et af Alfred Jensen (DK) stillet forslag om motiveret dagsorden for bortfaldet. Dette forslag havde følgende ordlyd:

„Idet folketinget udtaler, at princippet om lige løn for lige arbejde bør gennemføres også i statstjenesten,
fortsætter tinget behandlingen af lovforslaget om midlertidigt løntillæg m. v. til statens tjenestemænd."

Efter at lovforslaget var overgået til 2. behandling, henvistes det til lønningsudvalget, der i sin enstemmige betænlming indstillede det til vedtagelse med de af finansministeren stillede ændringsforslag, der er omtalt ovenfor.

Ved lovforslagets 2. behandling vedtoges finansministerens ændringsforslag, mens nogle fra kommunistisk side udenfor betænkningen stillede ændrings- og underændringsforslag forkastedes. Ifølge disse forslag skulle det midlertidige løntillæg allerede fra 1. april 1954 betales med de for 1955-56 foreslåede satser, og således at satserne for gifte mænd skulle være gældende for alle tjenestemænd og pensionister samt for tjenestemænd på ventepenge uanset deres alder og civilstand. I overensstemmelse hermed skulle også det særlige tillæg straks udbetales med sit fulde beløb og efter sådanne regler, at nedsættelsen for de yngre bortfaldt. Endelig foresloges det, at den af finansministeren foreslåede skærpelse af reglerne om reguleringstillæg til separerede og fraskilte skulle bortfalde, mens man kunne tiltræde finansministerens udvidede dispensationsret på dette område.

Ved lovforslagets 3. behandling vedtoges det ovenfor omtalte ændringsforslag vedrørende statsrevisorernes løn uden afstemning, og lovforslaget blev derefter enstemmigt tiltrådt i den ændrede affattelse.