Loven indeholder dels forskellige ændringer i og tilføjelser til tjenestemandsloven, foranledigede af den omtrent samtidig gennemførte lov om ændringer i lov om rettens pleje vedrørende politiets ledelse m. v., dels et afsnit om normering af tjenestemandsstillinger ved forsvarets bygningstjeneste, således som det var forudsat i den af folketingets lønningsudvalg under 24. marts 1954 afgivne betænkning over forslag til normeringslov for finansåret 1954-55.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte finansministeren bl. a.:

„De fremsatte forslag vedrørende politiet er for de flestes vedkommende en følge af det forslag til lov om ændringer i retsplejeloven vedrørende politiets ledelse, som tidligere er forelagt det høje ting. Der er herved muliggjort en reduktion af antallet af overordnede stillinger indenfor politiet, og der stilles derfor nu forslag om nedlæggelse af de stillinger, der allerede er ledige, medens andre stillinger foreslås nedlagt ved ledighed. Til gengæld vil de til enkelte stillinger henlagte arbejdsområder blive udvidet i et sådant omfang, at det er fundet rimeligt at foreslå disse stillinger oprykket til højere lønningsklasser. Af de forslag, der ikke direkte er en følge af lovforslaget vedrørende politiets ledelse, skyldes det ene, nemlig forslaget om forøgelse af antallet af politiassistenter af 2. grad, at det af tjenstlige hensyn er anset for ønskeligt at kunne knytte kvalificerede lærere mere varigt til politiskolen, medens de øvrige, der alene er af formel karakter, skyldes praktiske administrative hensyn.

Forslagene vedrørende oprettelse af tjenestemandsstillinger ved forsvarets bygningstieneste, hvis fremsættelse var forudsat i den af lønningsudvalget afgivne betænkning over normeringslovforslaget for indeværende finansår, har til grundlag det af kommissionen af 29. juni 1949 — den såkaldte „Kofoedkommission" — fremsatte forslag vedrørende bygningstjenestens opbygning og organisation. Der er i forhold til kommissionsforslaget foretaget sådanne ændringer, som den siden kommissionsbetænkningens afgivelse for 4 år siden stedfundne udvikling og indvundne erfaringer har nødvendiggjort. I forhold til det nuværende samlede personale ved bygningstjenesten er det foreslåede antal tjenestemandsstillinger ret ringe, idet der kun er foreslået oprettet så mange stillinger, som der med sikkerhed kan påregnes at være behov for efter afslutningen af forsvarets opbygningsperiode. Da de nye tjenestemandsstillinger i det store og hele vil blive besat med funktionærer, der allerede er ansat på kontrakt, er der ved fastsættelsen af de foreslåede normeringstal endvidere taget hensyn til, i hvilket omfang funktionærerne opfylder de i praksis hidtil stillede betingelser for overførelse til tjenestemandsstilling, ligesom hensyn er taget til, at der i de senere år kun i yderst ringe omfang er normeret nye stillinger til personalet ved den tidligere hærens bygningstjeneste og det tidligere søværnets bygningsvæsen. Stillingerne er iøvrigt foreslået placeret i samme lønningsklasse som tilsvarende stillinger indenfor forsvarets andre tjenestegrene og indenfor andre statsstyrelser.

De foreslåede stillinger ved bygningstjenesten er alle civile tjenestemandsstillinger, der dog kan besættes med såvel civilt Som militært personel, der har de fornødne kvalifikationer. Endvidere kan der udover de 5 ingeniørofficerer, der nu er ledere af bygningsdistrikter, og som rent overgangsmæssigt skal kunne fortsætte i disse stillinger med bibeholdelse af deres militære stillinger, til bygningstjenesten knyttes indtil 8 officerer, der udelukkende skal anvendes i den særlige militærtekniske afdeling, og som under tjenesten her holdes i overtalligt nummer i deres militære stillinger.

De i lovforslaget optagne forslag har alle været forelagt lønningsrådet og er tiltrådt af rådet."

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling i folketinget til lønningsudvalget, der i sin betænkning om sagen udtaler:

„Medens de fremsatte normeringsforslag vedrørende politietaten ikke giver udvalget anledning til bemærkninger, skal man forsåvidt angår bygningstjenesten udtale følgende:

Udvalget har intet at indvende imod den organisatoriske opbygning af den samlede bygningstjeneste, således som der nærmere er redegjort for denne i bemærkningerne til lovforslaget, jfr. dog nedenstående mindretalsudtalelse. Derimod har udvalget af hensyn til den store praktiske betydning, man må tillægge den rette personaleudvælgelse nu og i fremtiden indenfor bygningstjenesten, fundet det naturligt under samråd med forsvarsministeren nærmere at søge belyst, hvilke retningslinier der forudsættes fulgt ved udvælgelsen til de forskellige stillinger under bygningstjenesten med særligt henblik på forholdet imellem den militære og civile uddannelse. Ministeren har overfor udvalget klart fremhævet, at samtlige stillinger under bygningstjenesten — bortset fra indtil 8 stillinger i militærteknisk afdeling — ved ledighed agtes besat med den i teknisk henseende bedst kvalificerede ansøger, uanset om den pågældende har civil eller militær uddannelse. Ministeren understregede, at eventuelle hidtidige forrettigheder for militært personel hermed er bortfaldet, og at det anførte også gælder med hensyn til stillingerne som distriktschefer, samt at den tjeneste, der af militære tjenestemænd udføres i militærteknisk afdeling, ikke skaber nogen fortrinsstilling ved besættelse af andre stillinger indenfor bygningstjenesten.

Udvalget må tillægge det megen betydning, at de af forsvarsministeren opstillede forudsætninger for normeringerne følges i den fremtidige administration, og indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse uændret, idet dog et mindretal (Svend Jørgensen) har ønsket at give udtryk for den opfattelse, at samtlige stillinger under bygningstjenesten bør besættes med ansøgere med civil uddannelse, hvilket også til enhver tid bør gælde samtlige distriktschefstillinger. De opgaver, der agtes henlagt til militærteknisk afdeling, hvortil der efter forslaget kan knyttes indtil 8 militære tjenestemænd, vil efter mindretallets opfattelse kunne løses ved anden form for samarbejde med den særlige militære sagkundskab."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt uden ændringer, idet kommunisterne og retsforbundet afholdt sig fra at stemme.