Ved loven gøres elektrisk strøm, som indføres fra udlandet, toldfri, ligesom tolden på forskellige råmaterialer ophæves eller nedsættes med henblik på en styrkelse af danske erhvervs konkurrenceevne på hjemmemarkedet eller i udlandet. De såkaldte rondeller — små runde plader, der udstanses af stennød og anvendes i knapfabrikationen — fritages således for told, ligesom der gennemføres en række lempelser for forskellige metalvarer samt for pyntfjer m. v. Foruden disse ændringer i toldtariffen foretager loven en ændring i toldlovens § 2 d, hvorved man udvider den bestående toldfrihed for rejsende håndværkeres og kunstneres værktøj, redskaber og deslige derved, at kravet om, at de pågældende redskaber skal være brugte, ophæves. Sidstnævnte ændring imødekommer en henstilling fra den nordiske parlamentariske komité for friere samfærdsel m. m.

Angående toldfriheden for elektrisk strøm anføres i bemærkningerne til det af finansministeren fremsatte lovforslag:

„I den gældende toldtarif omfattes elektricitet af løbe-nr. 364 (Unævnte varer) 7,5 pct. af værdien, men der har i mange år eksisteret særlige ordninger for fortoldningen af den største del af den elektricitet, der indføres fra udlandet.

Elektricitet indføres fra Tyskland af Sønderjyllands Højspændingsværk, Åbenrå, der har en overenskomst med Flensborg Kraftværk om udveksling af elektricitet. Ved tekstanmærkninger på de årlige bevillingslove er der siden finansåret 1928-29 tilstået Sønderjyllands Højspændingsværk toldfrihed for en så stor mængde af den i en regnskabsperiode indførte elektricitet, som modsvarer udførslen i den samme periode, således at Sønderjyllands Højspændingsværk kun betaler told af merindførslen.

Fra Sverige indføres elektricitet i henhold til en af ministeriet for offentlige arbejder den 27. marts 1914 meddelt tilladelse, der senere er overgået til Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab. Ved lov nr. 135 af 10. maj 1915 blev det bestemt, at elektricitet, der indførtes i henhold til tilladelsen, skulle være toldfri, men at der i stedet skulle erlægges en afgift til statskassen, svarende til 7,5 pct. af værdien af den indførte energimængde.

Den nævnte tilladelse udløber den 27. marts 1954, hvorefter den særlige afgift til statskassen bortfalder, og elektricitet, der indføres fra Sverige, atter bliver toldpligtig.

Ministeriet for offentlige arbejder har henstillet, at toldpligten for elektricitet ophæves, samtidig med, at der meddeles en ny tilladelse til indførsel af elektricitet fra Sverige, idet ministeriet finder, at importtold på elektricitet under visse omstændigheder vil være egnet til at modvirke en hensigtsmæssig udnyttelse af de eksisterende kraftkilder samt af produktions- og overføringsanlæggene og derigennem også modvirke bestræbelserne for at billiggøre elektriciteten."

Om lovens finansielle virkninger udtales i bemærkningerne:

„Indførslen af elektricitet fra Tyskland har i perioden 1. januar 1945-1. januar 1953 modsvaret udførslen, således at der ingen toldindtægt har været i det pågældende tidsrum.

I told af guld- og sølvplader m. v. er der i 1952 indgået et beløb på 65 000 kr.

Tolden af pyntfjer er i 1952 beregnet til 14 500 kr. og tolden af fugleskind henhørende under løbe-nr. 294 til ca. 3 300 kr.

For de øvrige varer, der omfattes af forslaget, kan toldindtægten ikke opgøres, men den skønnes kun at være ubetydelig.

Den koncessionsafgift, der blev indført ved lov af 10. maj 1915 vedrørende indførsel af elektricitet fra Sverige, har i årene 1945/46-1952/53 gennemsnitlig indbragt ca. 300 000 kr.

Det samlede indtægtstab for statskassen ved de foreslåede toldnedsættelser og bortfaldet af koncessionsafgiften skønnes herefter at andrage 0,4 à 0,5 mill. kr."

Lovforslaget vedtoges efter udvalgsbehandlingen uændret og enstemmigt.