Forslaget til nærværende lov fremsattes i forbindelse med 10 andre forslag som led i en samlet plan, der havde til formål at styrke valutastillingen gennem øget skatteudskrivning, fremme af eksporten, opmuntring af sparelysten og en i forbindelse dermed stående begrænsning af forbruget. Baggrunden herfor var, at der i den forløbne del af 1954 havde vist sig en så følelig nedgang i valutareserven, at man anså det for nødvendigt at træffe foranstaltninger til at imødegå denne udvikling.

Lovforslaget gik ud på, at den i lov om afgift på omsætningen af stærke drikke, jfr. lovbekendtgørelse nr. 6 af 9. januar 1954, § 3, punkt 1, fastsatte omsætningsafgift af stærke drikke skulle forhøjes fra 37½ pct. af engrosprisen indbefattet afgift til 43 pct. Forhøjelsen skulle — som det også blev vedtaget — træde i kraft straks efter lovforslagets vedtagelse og have gyldighed indtil udgangen af marts måned 1956.

Afgiften af engrosomsætningen af stærke drikke indbragte i 1953 254 mill. kr. Den foreslåede forhøjelse ville med uændret forbrug og under hensyn til virkningen af en samtidig foreslået nedsættelse af ølskatten (jfr. nedenfor) indbringe omkring 90 mill. kr. i 1½ år.

Under sagens behandling i folketinget fritoges dansk frugtvin for afgiftsforhøjelsen, ligesom man af lovforslaget udtog en bestemmelse, hvorefter beholdningen af vin m. v. i detailforretninger, der drives i forbindelse med engrosvirksomheder indenfor vinbranchen, skulle have været efterbeskattet. Samtidig bestemtes det, at de vedtagne afgiftsforhøjelser for stærke drikke — ligesom efter lov nr. 101 af 22. marts 1951 — skulle lades ude af betragtning ved beregningen af det pristal, hvorefter lønningerne reguleres. En tilsvarende bestemmelse blev indsat i loven om forhøjelse af afgifterne af cigaretter og cigarillos.

De 11 lovforslag, som valutaplanen oprindelig omfattede, var følgende:

Forslag til lov om forhøjelse af afgiften på omsætningen af stærke drikke,

forslag til lov om ændring i beskatningen af øl,

forslag til lov om ændring i lov om tobaksafgifter,

forslag til lov om midlertidig forhøjelse af tillægsafgiften af benzin,

forslag til lov om tillægsafgift af visse motorkøretøjer m. v., forslag til lov om tillægsindkomstskat m. v. for skatteårene 1954-55 og 1955-56,

forslag til lov om begrænsning af adgangen til fradrag i den skattepligtige indkomst af udgifter til vedligeholdelse af visse ejendomme,

forslag til lov om præmiering af opsparing,

forslag til lov om ændringer i lov om foranstaltninger til fremme af danske erhvervsinteresser,

forslag til lov om ændringer i statsbaneloven og

forslag til lov om ændringer i postloven.

Hertil kom senere lovforslag om skærpelse af afbetalingslovgivningen og om ændring af byggelovgivningen m. v.

Ved fremsættelsen af de første 8 af disse lovforslag påpegede finansministeren (de øvrige 3 lovforslag vedrørte andre ministre), at landet ikke befandt sig i en krisesituation, men i en udpræget høj konjunkturperiode med deraf følgende valutavanskeligheder, hvortil kom at forringede høstudsigter havde bidraget til at forøge det i forvejen store importpres; desuden måtte man tage i betragtning, at der i de nærmeste 12 måneder skulle præsteres afdrag på gælden til udlandet på henved 200 mill. kr. „Da der endvidere må regnes med muligheden af, at den europæiske betalingsunion ophører til næste sommer, således at vort træk på unionen må afdrages over forholdsvis få år, kan situationen blive kritisk.

I den nuværende situation er der kun mulighed for at forbedre valutastillingen ved en stramning enten af pengepolitikken eller af finanspolitikken eller af begge dele.

Der er allerede i løbet af de sidste tre måneder gennemført en kraftig kreditstramning. Nationalbankens diskonto er sat op fra 4½ til 5½ pct., og den effektive rente på statsobligationer ligger nu omkring 6½ pct. Renten på kreditforenings- og hypotekforeningsobligationer er fulgt med op og ligger på omkring 6 pct. Samtidig har nationalbanken sat loft over genbelåningen af byggelån. Det vil ikke være ønskeligt at gå videre ad denne vej, hvorved man navnlig ville ramme de produktive investeringer i erhvervene og beskæftigelsen, særlig i bygge- og anlægsfagene. Snarere vil det udfra dette synspunkt være ønskeligt, om man igen kan nå frem til at lempe pengepolitikken, men det vil kun være muligt, såfremt der gennemføres en stramning af finanspolitikken af mindst det omfang, regeringen nu foreslår.

Den valutaplan, som regeringen har opstillet og ved fremsættelsen af lovforslag ønsker tingets medvirken til, har således. det enkle formål at standse nedgangen i valutareserven og efterhånden at søge den forøget.

Planen omfatter 5 grupper af forholdsregler:

1) en forøgelse af overskuddet på statsregnskabet ved udgiftsbesparelser på ca. 100 mill. kr. for det kommende finansår,

2) en yderligere forøgelse af overskuddet ved øgede indtægter på ca. 125 mill. kr. for resten af indeværende finansår og det dobbelte for det kommende finansår,

3) en begrænsning af den private bygge- og anlægsvirksomhed og en dæmpning af boligbyggeriet, hvorved de samlede investeringer indenfor dette område for det kommende år nedsættes med ca. 125 mill. kr.,

4) en begunstigelse af den private opsparing ved præmiering og

5) yderligere støtte til eksporten gennem en udvidelse af eksportkreditordningen og andre forholdsregler til fremme af eksportproduktion og omsætning."

Efter nærmere at have gjort rede for planens hovedområder oplyste finansministeren, at det havde været overvejet at søge gennemført et forslag om afgift på telefoner; men da det syntes mere rimeligt, at pengene gik til telefonselskaberne, som står overfor store investeringsopgaver, havde man anmodet selskaberne om at overveje en forhøjelse af taksterne.

En forhøjelse af forskellige toldsatser, særlig for tekstil og konfektion, indgik også i planen; forslag herom var under udarbejdelse.

Under en stærkt politisk betonet 1. behandling af de forannævnte lovforslag kritiseredes den af regeringen førte politik bl. a. af Erik Eriksen (V) og Aksel Møller (KF), der som ordfører for deres partier stillede følgende forslag om overgang til næste sag på dagsordenen:

„Idet folketinget udtaler, at regeringen ikke gennem sin politik har vist en sådan forståelse af årsagerne til landets økonomiske vanskeligheder, at den kan skabe tillid i befolkningen til dens vilje til at administrere således, at det fører til varig bedring,
går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Bertel Dahlgaard (RV) kunne heller ikke tiltræde regeringens valutaplan i den foreliggende form, men mente, at man måtte søge gennem forhandling at nå frem til en ordning. Han stillede i overensstemmelse hermed følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet folketinget fastslår nødvendigheden af, at tinget, til klaring af den politiske situation, gennem udvalgsarbejde på normal vis undersøger mulighederne for at opnå fornøden enighed om virksomme foranstaltninger mod valutakrisen,
fortsætter tinget behandlingen af de foreliggende lovforslag."

Til sidstnævnte forslag stillede Aksel Larsen (DK) ændringsforslag om, at der mellem "valutakrisen" og „fortsætter" skulle indføjes følgende: „hvorved opmærksomheden må være henledt på spørgsmålet om nedsættelse af militærudgifterne og en øjeblikkelig afkortning i den miltære tjenestetid".

Efter at dette ændringsforslag var forkastet med alle øvrige stemmer mod kommunisternes, vedtoges Bertel Dahlgaards dagsordensforslag med 91 stemmer (S, RV og DK) mod 69 (V og KF), idet 6 medlemmer (DK) hverken stemte for eller imod. Det andet dagsordensforslag var dermed bortfaldet.

Lovforslaget om forhøjelse af omsætningsafgiften af stærke drikke vedtoges af folketinget med nogle ændringer — jfr. herom foran — med 85 stemmer (S og RV) mod 8 (DR), idet 76 medlemmer (V, KF og DR) hverken stemte for eller imod.

I betænkningen fra det udvalg, der behandlede valutaplanen, anføres bl. a.:

„Udvalget har under samråd med indenrigs- og boligministeren drøftet byggeriet, og ministeren har givet tilsagn om at fremsætte lovforslag om ændring af boligstøtteloven, således at man ændrer statens støtte til boligbyggeriet ved fremtidig at yde kvadratmetertilskud i stedet for rentetilskud, og således at mulighederne for at bygge efter byggestøttelovens kapitel VIII a udvides.

Udvalget har med finansministeren drøftet mulighederne for besparelser på statsbudgettet. Ministeren har herunder redegjort for de besparelser, der vil blive foretaget på statens budget fortrinsvis for det kommende finansår indenfor såvel det civile som forsvarets område. Den samlede virkning af skatteforhøjelserne og besparelserne vil blive en forøgelse af overskuddet med 65 mill. kr. i indeværende finansår og ca. 250 mill. kr. i finansåret 1955-56. Disse beløb vil blive bundet på en særkonto i nationalbanken, ved at den nuværende månedlige binding på 10 mill. kr. forhøjes til 20 mill. kr. for tiden indtil udgangen af finansåret 1955-56."

Angående de aftalte sparetoranstaltninger — bortset fra sådanne, som fremgik af forskellige allerede gennemførte eller foreslåede lovbestemmelser — anførte Poul Hansen (Kalundborg) ved lovforslagets 2. behandling som ordfører for udvalget:

„For det første er det aftalt at gennemføre det lovforslag om ændringer i byggestøtteloven, som den højtærede indenrigs- og boligminister har fremsat her i tinget .... Dernæst er det aftalt at søge gennemført et boligbyggeri i 1955 til en værdi af ca. 800 mill. kr. mod 810 mill. kr. i indeværende år. Dette forudsætter igangsættelse af op imod 22 000 nye lejligheder i 1955, hvoraf 19 000-20 000 med statslån. Det offentliges civile bygge- og anlægsvirksomhed begrænses på forskellig måde med ialt ca. 90 mill. kr. for finansåret 1955-56. Denne begrænsning på 90 mill. kr. skulle fremkomme ved en besparelse på statsbudgettet på 55 mill. kr. og for kommunerne på 35 mill. kr. Ved forskellige forholdsregler søger man at begrænse den mindre nødvendige private byggevirksomhed med ialt ca. en snes millioner kroner. Sammenholder man disse foranstaltninger med begrænsningen af boligbyggeriet og den begrænsning af vedligeholdelsesarbejder i mindre ejendomme, som tilsigtes med det særlige lovforslag herom, påregnes der ialt en nedgang i den private byggevirksomhed på ca. 55 mill. kr.

Også vedrørende forsvarsudgifterne er der aftalt besparelser, som hovedsagelig indvindes ved at udsætte kasernebyggeri og andre anlægsarbejder, ved at nedsætte de årlige indkaldelser med 3 000 mand og ved at udskyde påbegyndelsen af genindkaldelserne fra 1955, som det hidtil har været forudsat, til 1956.

Derudover føjer sig til aftalen endnu nogle punkter, nemlig 1) at arbejdet med rationaliseringen af forsvarets administration m. v. fremskyndes, 2) at der nedsættes et hurtigt arbejdende udvalg med henblik på at udarbejde forslag til udstedelse af værdifaste obligationer eller andre former for værdifast anbringelse af opsparede pengebeløb, og 3) er det hensigten at fremskynde overvejelserne vedrørende en løsning af de såkaldte arbejdsløshedsøers særlige beskæftigelsesproblemer."