Loven forlænger de hidtil gældende afgifter på guld, sølv- og platinvarer samt ure m. m., papir og pap m. v., radiolamper og mineralvand m. v. for 3 måneder indtil udgangen af marts 1954.

Disse afgifter blev indført ved lov nr. 100 af 27. marts 1940 og optoges senere i afsnit II i lov nr. 436 af 19. november 1950 om ændringer i forbrugsafgiftslovene og toldloven. Afgifterne blev ved lov nr. 58 af 31. marts 1952 og lov nr. 58 af 31. marts 1953 (årbog 1952-53, side 201) forlænget indtil udgangen af december 1953, dog med nogle ændringer.

Det er fundet hensigtsmæssigt at optage de her omhandlede bestemmelser, der vedrører et betydeligt antal erhvervsvirksomheder, i en særskilt lov i stedet for som hidtil at lade dem indgå som en del af en lov, der iøvrigt ændrer en række forskellige bestående afgiftslove.

Ud fra samme synspunkter har man i loven optaget afgiften af kaffesurrogater, som fandtes i et afsnit i lov nr. 177 af 21. juni 1932 om tilvejebringelse af midler til dækning af udgifter til krisehjæIp, landbrugere og arbejdsløse m. v. med senere ændringer. I den hidtil gældende lovtekst er der foretaget nogle redaktionelle rettelser, og nærværende lovs almindelige bestemmelser (straffebestemmelser m. v.), hvis udformning er af nyere dato, skal også gælde for denne afgift.

Lovforslaget behandledes i folketinget i forbindelse med andre afgiftsforslag (jfr. ovenfor under nr. 20) og henvistes sammen med disse til et udvalg, der enstemmigt indstillede det til vedtagelse i uændret skikkelse.

Til 2. behandling stilledes af Tholstrup (DR) et ændringsforslag, hvorefter ekstraafgiften af colaholdige drikke skulle bortfalde, så at disse drikke afgiftsmæssigt kom på linie med andre mineralvande. Efter at dette ændringsforslag var forkastet med de øvrige stemmer mod retsforbundets og kommunisternes, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling uændret med 118 stemmer mod 13 (DK og DR).