Loven forlænger for perioden fra 1. januar 1954 til 31. marts 1954 de midlertidige afgiftsbestemmelser, som var optaget i eller opretholdt ved lov nr. 436 af 19. november 1950, jfr. lov nr. 193 af 30. maj 1952 og lov nr. 58 af 31. marts 1953 (årbog 1952-53, side 201), dog således at afgifterne af guld- og sølvvarer, ure, papir, pap, radiolamper, mineralvand og kaffesurogater m. v. er overført til den nedenfor omtalte særlige lov om forskellige forbrugsafgifter.

De i loven optagne afgifter er uændrede, idet man alene har foretaget sådanne redaktionelle ændringer i lovbestemmelserne, som er nødvendiggjort af en mere hensigtsmæssig opstilling af det pågældende lovstof.

§§ 1-19 omfatter afgiftssatserne fra 1950-lovens afsnit I med de senere vedtagne ændringer. Disse bestemmelser vedrører de ældre, permanente afgiftslove (om afgifter af tobak, drikkevarer, omsætningsafgift af motorkøretøjer og af chokolade m. v.). Udover de midlertidige afgiftssatser er der i disse paragraffer optaget enkelte bestemmelser af teknisk art, som hidtil har været spredt i forskellige midlertidige love.

§§ 20-22 forlænger de gældende afgiftssatser for benzin og spillekort, og § 23 forlænger loven om afgift af konsum-is.

Endelig er i § 24 optaget bestemmelser, hvorefter de gældende, midlertidige ændringer i toldloven forlænges.

Ved nyordningen, hvorved bestemmelserne fra en række forskellige love er samlet i nærværende lov og lov om forskellige forbrugsafgifter, har det været muligt at ophæve et stort antal i § 27 anførte lovbestemmelser.

Ved fremsættelsen af forslagene til nærværende lov og de to i det følgende omtalte love om forskellige forbrugsafgifter og om omsætningsafgift af forskellige varer udtalte finansministeren bl.a.:

„Ved disse tre lovforslag foreslås det at forlænge de gældende midlertidige bestemmelser vedrørende told- og forbrugsafgifterne uændret indtil udgangen af marts måned 1954.

De forbrugsafgiftslove, der udløber med udgangen af december måned i år, er loven af 19. november 1950 om ændringer i forbrugsafgiftslovene og toldloven og lov af samme dato om omsætningsafgift af forskellige varer.

Disse to love er forlænget ved lov af 30. maj 1952 om forlængelse af gyldigheden af forskellige forbrugsafgifter og lov af samme dato om forlængelse af og ændringer i lov nr. 437 af 19. november 1950 om omsætningsafgift af forskellige varer, således at gyldighedsperioden udløb med udgangen af marts måned 1953. Ved disse forlængelseslove blev der samtidig foretaget forskellige ændringer i de to love fra 1950.

Endelig er de to love fra 1950 med de ændringer, der var vedtaget i 1952, blevet forlænget indtil udgangen af december i år ved loven af 31. marts 1953 om midlertidig forlængelse af forbrugsafgiftslove. Også denne lov indeholder enkelte ændringer i lovene fra 1950.

Som følge af disse gentagne forlængelser med ændringer er det meget vanskeligt at orientere sig i disse bestemmelser. Hertil kommer, at loven af 19. november 1950 om ændringer i forbrugsafgiftslovene og toldloven i en slutningsbestemmelse forlænger en lov fra 1938, som opretholder gyldigheden af nogle endnu ældre afgiftsbestemmelser.

Såvel af lovtekniske som af praktiske grunde har jeg derfor fundet tiden inde til direkte at optage alle de gældende midlertidige afgiftsbestemmelser i de nu fremsatte lovforslag, således at en række bestemmelser, som hidtil har været spredt i de forskellige midlertidige love, vil kunne bortfalde. Herved håber jeg også at imødekomme en kritik af hele denne lovgivnings uoverskuelighed, som tidligere er fremsat her i det høje ting.

Samtidig er det lovstof med midlertidig gyldighed, der indeholdes i loven af 19. november 1950 om ændringer i forbrugsafgiftslovene og de senere forlængelseslove, opdelt i to lovforslag.

I det ene af disse to forslag har man samlet de bestemmelser, der ændrer de ældre permanente afgiftslove, altså tobaksloven, chokoladeafgiftsloven o. s. v.

De andre bestemmelser i loven af 19. november 1950 om ændringer i forbrugsafgiftslovene, nemlig selve lovreglerne om afgifterne af guld- og sølvvarer, papir og pap, radiolamper og mineralvand, er samlet i det andet forslag. Heri er tillige optaget bestemmelser om afgiften af kaffesurrogater, der nu findes i en midlertidig lov af 21. juni 1932 om tilvejebringelse af midler til dækning af udgifter til krisehjælp til landbrugere og arbejdsløse. Det må vel siges at være på tide, at disse afgiftsbestemmelser overføres til en egentlig afgiftslov.

Medens man som nævnt ved gennemførelse af de forelagte lovforslag opnår at få samlet alle midlertidige bestemmelser vedrørende forbrugsafgifterne, må vi for toldens vedkommende fortsætte med at forlænge en række midlertidige ændringslove, indtil en kodifikation finder sted ved den nye tarif, som toldkommissionen har til opgave at udarbejde, og som — det kan jeg tilføje — jeg håber må kunne foreligge inden altfor længe, nu da kommissionen har genoptaget sit arbejde.

Det tredie lovforslag, forslaget til lov om omsætningsafgift af forskellige varer, indeholder endelig de nugældende bestemmelser om de forbrugsafgifter på gulvtæpper, tændstikker, radioapparater m. v., der blev indført i november 1950.

I tilslutning til disse tre lovforslag finder jeg anledning til at sige et par ord om afgiften på cykler med påhængsmotor, som populært kaldes knallerter. Af disse er der hidtil svaret vægtafgift og omsætningsafgift efter tilsvarende regler som for egentlige motorcykler, dog således at omsætningsafgiften kun beregnes af selve motorens værdi. Justitsministeren har overfor mig rejst spørgsmålet om ophævelse af indregistreringspligten for disse såkaldte knallerter. Såfremt indregistreringspligten ophæves, vil det automatisk medføre, at også vægtafgiften og omsætningsafgiften for disse køretøjer bortfalder. Jeg har svaret justitsministeren, at jeg ikke har noget imod, at dette sker. Selvom omsætningsafgiften af motorkøretøjer er omhandlet i det ene af de tre her fremsatte lovforslag, vil afgiften på knallerter altså kunne bortfalde uafhængigt heraf.

Når jeg ved lovforslagene for afgiftssatsernes vedkommende kun foreslår en forlængelse på 3 måneder, er det ikke, fordi jeg tror, at vi efter denne dato vil kunne undvære nogle af de indtægter, som disse afgifter indbringer. Tværtimod taler alt for, at en stort set uforandret forlængelse i yderligere et år må foreslås i marts måned, men jeg anser det for rigtigst, at man har den bedst mulige oversigt over, hvorledes indtægter og udgifter vil blive i det kommende finansår, forinden man træffer beslutning om skatterne for dette finansår."

Lovforslaget henvistes tillige med de to andre samtidig fremsatte afgiftsforslag til et udvalg, der enstemmigt indstillede det til vedtagelse i uændret form.

Til lovforslagets 2. behandling stillede Tholstrup (DR) 4 ændringsforslag om forskellige afgiftslempelser. Et af disse blev dog taget tilbage, idet dets gennemførelse ville have fået en anden virkning end tilsigtet, mens de øvrige ændringsforslag blev forkastet.

Ved lovforslagets 3. behandling udtalte Tholstrup: „I forslaget til forlængelse af midlertidige ændringer i forbrugsafgiftslove er der en række afgifter, som vi ikke vil stemme imod, de såkaldte bilskatter, hvis opkrævning vi har en vis sympati for, når man ikke har andre midler til at bestride udgifterne med, men vi har til dette forslag stillet nogle ændringsforslag, som vi ikke har kunnet gennemføre, hvad der bevirker, at vi ikke kan stemme for selve lovforslaget."

Da heller ikke kommunisterne kunne tiltræde lovforslaget, men gik imod det, faldt afstemningen ved 3. behandling således ud, at 118 medlemmer stemte for lovforslaget og 7 imod det, mens 6 afholdt sig fra at stemme.