Lovforslaget gik ud på, at der i folkeskolelovens § 23, stk. 1, efter 1. punktum skulle indføjes følgende bestemmelser:

Lærere, der har gennemgået en ved de frie lærerskoler indrettet almindelig læreruddannelse, kan dog ansættes i folkeskolens lærerembeder under forudsætning af, at de har haft mindst 3 års forudgående virksomhed i en friskole eller i samme tidsrum virket som vikar eller timelærer i folkeskolen, dog således at den samlede tid, der er medgået til uddannelse og skolevirksomhed, tilsammen udgør mindst 7 år. Såfremt der ikke foreligger enstemmighed om indstillingen i skolekommissionen, kan et flertal af medlemmerne forlange, at afgørelsen henskydes til et i dette øjemed af skolekommissionen indkaldt møde af de af skolekredsens beboere, der har børn i undervisningspligtig alder og derunder. Hvis mindst 2/3 af de i en på selve mødet afholdt skriftlig og hemmelig afstemning deltagende herved tilkendegiver ønske om vedkommende lærers ansættelse i det pågældende embede, betragtes han som indstillet til dette. Skolekommissionen vil da have yderligere at indstille 2 ansøgere til embedet. Sammen med indstillingen indsender skolekommissionen til den kaldende myndighed en kort beretning om det afholdte møde og resultatet af den på dette afholdte afstemning.

De skolekommissionen ved nærværende bestemmelse tillagte beføjelser tilkommer på tilsvarende måde den i henhold til lov nr. 200 af 12. april 1949 §§ 7 og 13 udvidede skolekommission.

Som begrundelse herfor anførtes i bemærkningerne til lovforslaget:

„Forslaget tilsigter at åbne mulighed for, at personer, der har særlige anlæg for lærergerningen, og som ved gennemgang af den almindelige læreruddannelse fra de frie lærerskoler har fulgt deres pædagogiske kald, kan komme til at virke i folkeskolen uden først at skulle gennemgå den sædvanlige seminarieuddannelse.

Man har fundet, at de elever, der søgte seminarierne, var et passende udsnit af folkets ungdom, og at de som lærere i det store og hele var i stand til at opfylde de krav, der fra forskellig side blev stillet. De tekniske krav til læreruddannelsen, herunder optagelsesprøven, er imidlertid vokset i årenes løb for at imødekomme de fordringer, der i stigende omfang stilles fra erhverv og forældre, og samtidig hermed er trangen til den frie læreruddannelse vokset. Det, det derfor nu drejer sig om, og som nærværende forslag tager sigte på, er ikke at udelukke ham eller hende, som ikke gik den strenge, tekniske eksamen vej, men som alligevel følte et kald i den gerning, der er henlagt til en lærer."

Lovforslaget fremsattes på forslagsstillernes vegne af Kr. Juul (V), der sluttede sin fremsættelsestale således:

„Jeg vil gerne anbefale dette beskedne lovforslag. Jeg håber, det vil blive hilst med tilfredshed i skolekredse, fordi det imødekommer et forældreønske, der stadig rejses med større og større styrke, og fordi det er i fuld overensstemmelse med den folkestyrets ånd, som vi i dette høje ting er sat til at vogte og værne om."

Undervisningsministeren indledte ved 1. behandling sin svartale med at erkende, at den lærerskole, hvis forhold havde givet anledning til lovforslagets fremsættelse, Ollerupskolen, udfyldte en betydningsfuld funktion, og fortsatte: „Det var mig, der som undervisningsminister i 1950, den 10. august, fik gennemført, at skolen opnåede anerkendelse og tilskud, og jeg har ikke fortrudt denne handling. Under den rådende lærermangel var det nødvendigt, at de frie skoler — friskoler, efterskoler og højskoler — etablerede en læreruddannelse, der kunne sikre skolerne en tilstrækkelig omfattende og tilstrækkelig dygtig hjælp. Set i videre perspektiv er det godt, dersom de frie lærerskoler i fremtiden, som det er sket i fortiden, kan tilføre dansk skole nye impulser.

Under de forhandlinger, der fandt sted inden anerkendelsen, modtog jeg forsikring om, at skolen i Ollerup kun ville uddanne lærere til de frie skoler og ikke på nogen måde optræde med krav om adgang til folkeskolen. Man ville ganske skrinlægge de tanker, som i så henseende havde været fremme. Når der nu ikke desto mindre tilstræbes en ordning, der tager sigte på folkeskolens embeder, må jeg nok have lov til at sige, at der er gået meget kort tid, siden tilsagnet blev givet. Der er ikke gået en normal uddannelsesperiode.

Vi kender alle de begivenheder, der har fundet sted. Den første forstander, Jørgen Bøgh, lagde ikke skjul på — efter først at have arbejdet en tid med opgaverne — at det for den frie lærerskole i Ollerup var en livsbetingelse, at der blev åbnet adgang for elevernes ansættelse i folkeskolen. Med fastholdelse af det ministeriet givne tilsagn valgte han at tilbyde skolens elever en uddannelse og en prøve, der stod mål med seminariernes. Dette klare og reelle standpunkt mødte som bekendt så megen modstand, at Jørgen Bøgh forlod skolen sammen med flere medlemmer af bestyrelsen, og vi står nu ved begivenhedernes anden akt."

Med hensyn til det problem, som søges løst gennem lovforslaget, var efter ministerens opfattelse to udveje tænkelige. Hvis regeringsforslaget om seminarieuddannelsen gennemførtes, var der måske mulighed for en dispensation. „Jeg ser dog med betænkelighed på en sådan udvikling. Det er klart, at den af hr. Jørgen Bøgh tilstræbte ordning med nogen eksamen vil være mere acceptabel for begge parter, såfremt den almindelige seminarielov, hvad angår eksamensvæsen, nærmer sig den frie skole. En sådan ordning lader sig dog ikke gennemføre uden klare indrømmelser fra Ollerupskolen.

Den anden og nærmere liggende udvej er den, at der ved de særlige tillægsprøver tages hensyn til Ollerupeleverne. Jeg gør opmærksom på, at der i folkeskoleloven af 18. maj 1937 er hjemmel for at dispensere fra hovedreglen om, at lærerne for at kunne varetage undervisning i folkeskolen skal have bestået den afsluttende lærerprøve, idet undervisningsministeren ifølge lovens § 23, stk. 1, er bemyndiget til under særlige forhold at tillade afvigelser fra ovennævnte hovedregel. I medfør af denne dispensationsbestemmelse har der udviklet sig en praksis, hvorefter ministeriet i flere tilfælde har godkendt ansættelse i lærerembeder af lærere uddannet på Elbæk lærerskole under forudsætning af, at de har haft nogen tids praktisk erfaring, og på de vilkår, at de bestod prøverne i fagene sang, musik og gymnastik. Som almindelig regel er en sådan dispensation dog kun givet, når vedkommende embede ikke har kunnet besættes med en lærer, der har bestået den almindelige lærereksamen. Ministeriet har dog i enkelte tilfælde, uanset at der fandtes kvalificerede ansøgere, godkendt ansættelse af en elbækuddannet lærer, når de lokale skolemyndigheder havde fremsat ønske herom og læreren iøvrigt gennem sin hidtidige lærervirksomhed havde vist sig velegnet som lærer."

Lovforslaget underkastedes i folketinget en ret indgående 1. behandling, hvorefter det henvistes til et udvalg. Dette afgav ikke betænkning.