Lovforslaget tilsigtede en ændring af § 4 i lov om radiospredning, jfr. bekg. nr. 282 af 8. maj 1946, hvorefter paragraffen skulle have følgende affattelse:

"Radiorådet har under ansvar for undervisningsministeren ledelsen af statsradiofonien.

Radiorådet består af følgende medlemmer:

a) 8 valgt af de licensbetalende lyttere ved direkte valg efter forholdstalsvalgmetoden i overensstemmelse med de i lov nr. 000 fastsatte regler.

b) En repræsentation for folketinget, sammensat således, at hver af de i folketingets finansudvalg repræsenterede partier vælger 1 medlem.

c) 1 medlem udpeget af den danske presses telegramudvalg.

d) 1 medlem udpeget af de anerkendte faglige journalistorganisationer.

e) 1 medlem udpeget af undervisningsministeren.

Rådet konstituerer sig selv med formand, næstformand m. v. Formanden skal vælges blandt de lyttervalgte medlemmer. Samtlige valg og udnævnelser gælder for et tidsrum af 4 år.

Til rådet og til de af dette nedsatte udvalg kan som sagkyndige ikke stemmeberettigede medlemmer knyttes fornøden teknisk og anden sagkyndig assistance, herunder konsulenter.

Rådets møder ledes af formanden. Afgørelser i rådet træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Meddelelse om de i radiorådet og de af dette nedsatte programudvalg trufne afgørelser og stedfundne afstemninger skal efter hvert møde tilstilles offentligheden. Offentliggørelse kan dog undlades i det omfang, rådets medlemmer under hensyn til sagens karakter er enige herom.

Rådets medlemmer lønnes med honorarer, hvis størrelse fastsættes af undervisningsministeren. For deltagelse i råds- og udvalgsmøder samt for nødvendige rejsedage erholder de de sædvanlige diæter samt rejseudgifter, dækket efter regning."

Bestemmelsen i stk. 1 findes i den gældende lovs § 5, stk. 1, men skulle efter forslaget overflyttes til § 4.

Desuden foresloges det, at § 5, stk. 6, skulle affattes således:

„Rådet udfærdiger selv sin forretningsorden, der forelægges undervisningsministeren til godkendelse." Efter den gældende lov er det undervisningsministeren, der udfærdiger forretningsordenen.

I bemærkningerne til lovforslaget hedder det bl. a.:

„Forslagsstillerne lægger særlig vægt på, at rådets sammensætning fremtidig bliver således, at de lyttervalgte repræsentanter normalt udgør radiorådets flertal. Forslagsstillerne har ikke fundet det hensigtsmæssigt at indføje de tekniske regler om lytter valgene i nærværende lovforslag. Disse regler bør naturligvis fastsættes i en særlig lov. Forslagsstillerne vil finde det rimeligt, om et lovforslag vedrørende enkelthederne i reglerne om valg udarbejdes af et folketingsudvalg, formentlig det samme, hvortil nærværende lovforslag tænkes henvist, og med den fornødne tekniske bistand fra centraladministrationen.

Forslagsstillerne tænker sig dog følgende retningslinier lagt til grund for en lyttervalglov:

Valget bør foregå på grundlag af lister, opstillede i en nærmere fastsat tid forud for valget. Adgang til opstilling af lister bør tilkomme særlige i dette øjemed oprettede foreninger, når de har mindst 5 000 medlemmer, ligesom også lyttervalgte medlemmer af radiorådet må have adgang til at lade sig opstille til genvalg, hvis de ikke på anden måde opstilles. Der bør være adgang til listeforbund mellem flere opstillede lister.

Valget bør foregå på grundlag af almindeligt forholdstalsvalg. Hver licensbetalende lytter bør have 1 stemme. Hvis en lytter betaler licens for mere end eet radioapparat, bør han ikke af den grund have mere end een stemme. De lyttere, der af sociale grunde fritages for at betale licens, bør ikke miste deres stemmeret."

Som ordfører for forslagsstillerne anbefalede Harald Nielsen (V) ved fremsættelsen lovforslaget, om hvis enkeltheder man var villig til at forhandle; det kunne måske i sin tekniske udformning have visse mangler, da den administrative sagkundskab ikke havde medvirket ved udarbejdelsen. „Det, forslagsstillerne ønsker, er at give lytterne øget indflydelse i radioledelsen, at indføre direkte lyttervalg, således at alle licensbetalende lyttere bliver i stand til at deltage i valget, og at indføre en vis offentlighed i radiorådet og programudvalget, altsammen udfra den overbevisning, at en sådan ændring vil være til gavn for radiofoniens arbejde og vil afhjælpe væsentlige mangler ved den bestående ordning."

Ved lovforslagets 1. behandling gav undervisningsministeren udtryk for, at han ikke fandt lovforslaget egnet til gennemførelse. Dels mente han, at det direkte lyttervalg rummede adskillige problemer, som forslagsstillerne ikke havde anvist nogen løsning på, dels kunne der anføres adskilligt til fordel for den gældende ordning, under hvilken radiofonien var undergået en rig udvikling. Selvom den radioordning, vi har, på væsentlige områder havde vist sig at svare til tidens krav og opgaver, var det dog „meget vel tænkeligt, at det var muligt at finde en endnu bedre form. „Der er ingen form, som er evig og almengyldig. Jeg stiller mig fordomsfrit overfor de forslag til ændringer, der måtte fremkomme, og har kun det ønske, at enhver nyordning, der fastholder formålet, må være bedre end den gamle, og at dette dokumenteres med klare argumenter."

Den socialdemokratiske ordfører udtalte sig i overensstemmelse hermed, mens lovforslaget støttedes af de to partier (venstre og det konservative folkeparti), der stod bag det.

Som ordfører for de radikale slog Steen til lyd for en ændring efter andre retningslinier end de foreslåede. Lytterindflydelsen var efter hans opfattelse noget værdifuldt, og den blev efter hans opfattelse på den naturligste måde bevaret, om man gik over til en ordning, hvorefter „folketinget, hvis opgave det er at varetage folkets fælles interesser, indstiller det antal personer til medlemmer af radiorådet, der måtte kunne opnås enighed om — som hidtil personer indenfor eller udenfor folketingsmedlemmernes kreds. Her er lytterbefolkningen repræsenteret, her er alle repræsenteret, som selv ønsker at være det. Derudover er der sikret rådet den sagkundskab, der er god brug for til den kritiske bedømmelse ved udvælgelsen af det stof, der skal udsendes. Vi har allerede under den gældende ordning til rådighed ved rådets arbejde en repræsentation for universiteterne, for kirken, for lærerstanden, for teatret, for forfatterne, for de folkeoplysende organisationer, for musiklivet, og hertil mener jeg så afgjort der bør føjes en repræsentation for højskolerne. Også den tekniske sagkundskab er der brug for, og den hidtil gældende ordning, at et teknisk sagkyndigt medlem udnævnes efter indstilling af ministeren for offentlige arbejder, mener jeg så ubetinget bør bibeholdes.

Efter disse retningslinier vil vi få et radioråd, vel ikke væsensforskelligt fra det, vi har, men det vil have den fordel, at det kan udføre sit arbejde uden stadig at være udsat for den kritik, at en del af dets medlemmer er valgt efter en ordning, der med rette kan kritiseres. Udfra disse synspunkter vil vi gerne på den foranledning, forslaget giver, deltage i en drøftelse af spørgsmålet."

Fuglsang (DK) kunne tiltræde lovforslagets motiver, men var ikke sikker på, at den vej, man anviste, førte frem til det ønskede resultat. Særlig mente han, at det foreslåede direkte lyttervalg ville blive meget dyrt. Der burde være en grænse for, hvad man kunne udskrive store og bekostelige valg til.

I modsætning hertil støttede Hans Hansen (Rørby) (DR) stærkt tanken om direkte lyttervalg, som hans parti tidligere havde slået til lyd for. „Vi for vort vedkommende vil" — udtalte han — „tage stilling til lovforslaget, når det kommer tilbage fra det udvalg, der nu skal behandle det. Vi erkender, at det indeholder et fremskridt, idet man vil sikre de lyttervalgte flertal i rådet. Men vi ønsker direkte lyttervalg af alle rådets medlemmer og dermed ansvaret for radioens drift og udvikling placeret hos lytterne, hvor det rettelig hører hjemme."

Det folketingsudvalg, som fik sagen til behandling, afgav ikke betænkning. I en beretning anfører udvalget, at der i udvalget havde vist sig usikkerhed overfor bl. a. de økonomiske konsekvenser og den praktiske gennemførelse af direkte lyttervalg. Tanken om folketingsvalgte repræsentanter havde derimod vundet almindelig tilslutning, selvom der var divergerende meninger om enkeltheder, og blev drøftet i et samråd med undervisningsministeren, der i tilslutning til udvalgets ønske meddelte, at han ville undersøge mulighederne for fremsættelse af et forslag i den ønskede retning, idet han gjorde opmærksom på, at også eventuelle nærmere bestemmelser vedrørende fjernsynets organisation burde indgå i overvejelserne.

Efter at venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget havde gjort opmærksom på, at forudsætningen for, at de frafaldt deres forslag, var, at forslag efter de nævnte retningslinier blev fremsat, sluttede udvalget sit arbejde.