Lovforslaget gik ud på at give lærlingelovens § 12, stk. 3, følgende affattelse:

Undervisningen for lærlinge i de af handelsministeren anerkendte faglige skoler udgør en del af lærlingenes arbejdstid og må ikke finde sted efter normal arbejdstids ophør. Skoletiden samt den tid, i hvilken lærlingen arbejder på lærestedet, må sammenlagt ikke overstige den for de udlærte arbejdere sædvanlig gældende arbejdstid indenfor vedkommende fag. Hvor hensyn til skolens tarv og særlige forhold gør det nødvendigt, kan handelsministeren efter indhentet erklæring fra lærlingerådet og efter samråd med socialministeren gøre undtagelse fra de i nærværende stykke indeholdte bestemmelser.

Ved fremsættelsen af lovforslaget henviste Ingmar Wagner (DK) som ordfører for forslagsstillerne til, at man også tidligere fra kommunistisk side havde stillet forslag om indførelse af dagskoleundervisning for lærlinge. Der var andre spørgsmål vedrørende lærlingeloven, der trængte til revision, hvilket man også tidligere havde givet udtryk for (jfr. årbog 1952-53, side 486), men dagskolen burde først og fremmest gennemføres. „Kommunisterne kan ikke stille sig tilfreds med, at der arbejdes med dette spørgsmål i en lærlingekommission, ikke mindst på baggrund af, at man i dagspressen har kunnet læse, at der vil gå lang tid — måske endnu et år — inden kommissionen kan slutte sit arbejde."

Økonomi- og arbejdsministeren kunne ikke anbefale lovforslaget til vedtagelse. Han udtalte herom:

„Det forslag, der her er fremsat om ændring af lærlingelovens bestemmelser om skoleundervisning og arbejdstid, svarer til de forslag til ændring af bl. a. lærlingelovens § 12, som blev fremsat her i fjor, dels fra socialdemokratisk og dels fra kommunistisk side.

Fra regeringens side har vi den allerstørste sympati for det fremsatte forslag. Der bør ske en ændring i lærlingeuddannelsen på dette punkt. De arbejdstimer, der i øjeblikket bydes lærlingeungdommen, kan hverken anses for rimelige eller for tidssvarende. Når jeg siger dette, er jeg naturligvis samtidig klar over, at ved gennemførelsen af en virkelig ændring på dette område vil der rejse sig vanskeligheder med hensyn til skolebygninger, lærerkræfter o. s. v. Ikke desto mindre vil vi fra regeringens side være absolut positivt indstillede overfor dette spørgsmål.

Efter behandlingen i folketinget i fjor af de omtalte forslag blev der i oktober måned 1952 nedsat en lærlingekommission. Denne kommission har til opgave at tage alle lærlingelovens problemer op, ikke blot spørgsmålet om dagskoleundervisning, men også alle de mange andre problemer i forbindelse med lærlingeuddannelsen, der presser på. I den programerklæring, den højtærede statsminister gav ved folketingsarbejdets begyndelse, blev det udtalt, at det var regeringens agt at søge arbejdet med lærlingeproblemerne fremskyndet mest muligt. Jeg har senere, efter at jeg havde overtaget arbejdsministeriet, haft en samtale med formanden for lærlingekommissionen for at høre, hvor langt arbejdet i kommissionen var skredet frem, og jeg fik herigennem et tilsagn fra formanden om, at man fra kommissionens side ville gøre hele arbejdet færdigt i løbet af næste år, således at vi ville få mulighed for fra regeringens side at fremsætte lovforslag, som ikke blot omhandlede det enkeltproblem — selvom det er et meget vigtigt enkeltproblem — som de ærede forslagsstillere her har taget op, men behandlede det i sammenhæng med alle lærlingelovens øvrige problemer. Det er herefter min indstilling, at vi bør afvente denne mulighed, idet vi altså med sikkerhed — så sikkert, som nu noget kan være i denne verden — kan forvente, at vi i løbet af næste år kan fremsætte forslag til en ny lærlingelov med alle de reformer, der tiltrænges, herunder også reformer med hensyn til skoleundervisningen. Et sådant omfattende forslag vil på en ganske anderledes dybtgående måde end det foreliggende forslag komme de mange berettigede krav i møde, som lærlingene har at stille. Det er klart, at vi, når lovforslaget skal udarbejdes på grundlag af kommissionens indstilling, også vil tage de forslag i betragtning, der er fremsat her i det høje ting, både det forslag, der er fremsat i dag, og de forslag, der blev fremsat fra socialdemokratisk og fra kommunistisk side i fjor."

Lovforslaget forkastedes ved 3. behandling med 124 stemmer mod 7 (DK) og var dermed bortfaldet.