Ved lov nr. 117 af 9. april 1933 om lempelse i beskatningen til staten af nyopførte bygninger blev bygninger, hvis opførelse påbegyndtes efter lovens ikrafttræden og senest inden 1. januar 1934, i tiden indtil 1. januar 1943 fritaget for at svare ejendomsskyld til staten. Skattefritagelsen omfattede dog ikke en bygning, der opførtes til erstatning for en bygning, der ved ildsvåde eller på anden måde havde lidt skade, for hvilken der ydedes godtgørelse gennem forsikring. Dennne skattefritagelse er ved flere forlængelseslove, senest lov nr. 35 af 4. februar 1947 (årbog 1946-47, side 136), udvidet til at gælde indtil 1. januar 1954. Dens gyldighedstid forlænges herved yderligere til 1. januar 1955.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte finansministeren bl. a.:

„Fritagelsen, der i sin tid kun omfattede statsejendomsskylden, omfatter efter indførelsen i 1937 af den fælleskommunale ejendomsskyld også denne, oprindelig dog kun i henhold til praksis, senere lovfæstet ved lov nr. 268 af 28. maj 1943.

Forsåvidt angår den kommunale ejendomsskyld, har der i en årrække været tillagt kommunerne hjemmel til at fritage beboelsesejendomme.

Denne hjemmel er på samme måde som loven af 9. april 1933 forlænget, senest ved lov nr. 235 af 30. april 1946, for tiden indtil den 1. april 1954.

I det af boligministeren overfor det høje ting fremsatte forslag til lov om forlængelse af byggestøttelovgivningen er der nu stillet forslag om, at hjemmelen yderligere forlænges for 1 år indtil 1. april 1955.

Idet jeg skal fremhæve, at der ved loven af 9. april 1933 med senere love er tillagt ejerne af de omhandlede ejendomme en ret til skattefritagelse, medens den kommunale skattefritagelse er afhængig af den pågældende kommunalbestyrelses indstilling til sagen, må jeg dog finde det naturligt at følge den hidtil anvendte fremgangsmåde, således at loven forlænges for eet år under forudsætning af, at det af boligministeren fremsatte forslag til forlængelse af lempelsen med hensyn til kommunal ejendomsskyld gennemføres."

Lovforslaget vedtoges i folketinget uændret og enstemmigt.