I valglovens § 43 bestemmes, at et parti kun kan få andel i tillægsmandaterne, hvis det enten har opnået mindst et kredsmandat eller i landet som helhed har opnået mindst 60 000 stemmer eller indenfor hvert af de tre områder, som landet er inddelt i, har opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i området taget som helhed er afgivet pr. kredsmandat.

I stedet foresloges det i nærværende lovforslag — i overensstemmelse med, hvad der allerede under valglovsforslagets behandling i den foregående samling var stillet ændringsforslag om fra radikal side (årbog 1952-53, side 261) — at ethvert i valget deltagende parti skulle kunne komme i betragtning ved fordelingen af tillægsmandaterne, når det enten havde opnået et kredsmandat eller indenfor et af de tre områder havde opnået mindst lige så mange stemmer, som i gennemsnit var afgivet pr. mandat (kreds- og tillægsmandater) i landet som helhed.

Som ordfører for forslagsstillerne gjorde Steen ved fremsættelsen af lovforslaget tilsvarende synspunkter gældende som ved valglovsforslagets behandling, og han udtalte håbet om, at et tilstrækkelig stort antal medlemmer ville erkende, „at de bestemmelser, der ved sidste valglovsrevision blev indsat i loven, allerede ved det første valg, hvor de var gældende, virkede på en måde, der er lidet stemmende med det, som er forholdstalsvalgmådens idé, mening og formål, nemlig at sikre en ligelig repræsentation for de forskellige anskuelser blandt vælgerne; dette kan med rette siges, når et parti opnår et stemmetal på 58 500, svarende til 4 mandater, uden at opnå nogen repræsentation."

Lovforslaget mødte ikke tilslutning hos indenrigs- og boligministeren og heller ikke hos ordførerne for de tre største partier, hvorimod de øvrige ordførere støttede det.

Ved lovforslagets 3. behandling erklærede såvel Tesdorpf (KF) som Ninn-Hansen (KF), at de hverken ville stemme for eller imod lovforslaget, der efter forhandlingens slutning ved navneopråb forkastedes med 121 stemmer mod 27 (RV, DK og DR samt Ellen Poulsen (V) og Carsten Raft (KF)). 4 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod (From (V), Thisted Knudsen (V), Ninn-Hansen (KF) og Tesdorpf (KF)). 27 medlemmer var fraværende. Forslaget var dermed bortfaldet.