I forbindelse med forslagene til ny statsskattelov og ny kommuneskattelov, hvorved den fælleskommunale udligningsfond foresloges ophævet, fremsattes tillige en række lovforslag om regulering og forenkling af de gældende regler om offentlige udgifters og indtægters fordeling mellem stat og kommuner. Et led heri var nærværende forslag om at begrænse antallet af de mange særlige fordelingsnormer, der nu er gældende med hensyn til udgifterne til lærerløn og -pension.
Forslaget tilsigtede desuden at tilvejebringe en ændret fordeling af udgifterne til lærerløn og -pension indenfor det kommunale skolevæsen, så at udgifterne alene fordeles på staten og kommunerne, mens amtskommunernes deltagelse i disse udgifter gennem skolefondene skulle bortfalde.
Endelig indeholdt lovforslaget en ændring af de ved lærerlønningsloven af 12. juli 1946 fastsatte bestemmelser om statens tilskud til lærerløn og -pension som følge af den foreslåede ophævelse af den fælleskommunale udligningsfond.
Lovforslagets regler gik — forsåvidt angår kommuner udenfor København — principielt ud på, at statens tilskud til kommunernes udgifter til lærerlønninger fastsættes til at udgøre 80 pct. af den samlede lærerlønsudgift, at skolefondenes deltagelse i den kommunale skoles løn- og pensionsudgifter bortfalder, og at staten overtager hele pensionsudgiften og 80 pct. af ventepengeudgiften.
Statstilskuddet til kommunernes lærerlønsudgifter omfatter efter forslaget de almindelige løndele, der indgår i den faste lærerløn: grundløn, alderstillæg, det almindelige pensionsgivende løntillæg, reguleringstillægget og eventuelle midlertidige og særlige tillæg samt stedtillægget, herunder også det særlige sønderjyske stedtillæg, og udredes med 80 pct. af alle løndelene, uanset at nogle af disse hidtil har været afholdt af staten alene (alderstillæggene og det særlige sønderjyske stedtillæg) eller af kommunen alene (stedtillægget).
Det særlige sønderjyske bestillingstillæg, der er tillagt de ved genforeningen ansatte tjenestemænd, og det personlige tillæg, der i henhold til lærerlønningslovens § 19 kan tillægges lærere, der på grund af sygdom eller anden utilregnelig årsag overgår til en lavere lønnet stilling, udredes som hidtil fuldtud af staten.
Det personlige tillæg efter lærerlønningslovens § 43, stk. 4, og det personlige tillæg efter lærerlønningslovens § 48, stk. 4, samt honoraret til stadsskoleinspektørerne indgår under den nye 80 pct. refusionsordning, uanset, at det først nævnte tillæg under den hidtidige ordning har været udredet fuldtud af staten.
Statens tilskud til kommunernes vikar- og vakanceudgifter samt konstitutionshonorar forhøjes efter forslaget til at udgøre 80 pct. af udgiften.
Kommunernes udgift til overtimebetaling omfattes som almindelig regel ikke af den nye refusionsordning og må som hidtil udredes af kommunerne alene. Den særlige ordning, hvorefter staten refunderer kommunerne halvdelen af overtimebetalingen til lærere, der under vakance tager et vakant embedes timer som overtimer, vil blive opretholdt, og statens andel i udgiften udgør i disse tilfælde 80 pct.
Ledertillæggene til første- og enelærere ved landsbyordnede skoler og vederlaget til faglærere udredes som hidtil af kommunerne alene.
De særlige kommunale løntillæg i henhold til lærerlønningslovens § 36 omfattes som hidtil ikke af tilskudsordningen.
Efter forslaget fritages skolefondene helt for at deltage i lærerløns- og pensionsudgifterne indenfor den kommunale skole.
Den hidtidige ordning, hvorefter kommunerne deltager i udredelsen af ventepengeudgiften, opretholdes, men statens andel i udredelsen af ventepengeudgiften forhøjes til 80 pct.
Mens statstilskuddet til Københavns kommunes skolevæsen til lærerløn og pension under eet efter den gældende tilskudsordning ydes med et beløb svarende til det gennemsnitlige statstilskud pr. barn, som landets øvrige kommuner modtager som tilskud til lærerløn og pension, gik forslaget ud på, at statstilskuddet til Københavns kommune til lærerløn fremtidig skulle være af samme størrelse som det gennemsnitlige statstilskud pr. barn, som Frederiksberg, Gentofte og de større købstæder med mindst 75 000 indbyggere modtager som statstilskud til lærerløn, og at statstilskuddet til lærerpension skulle udgøre samme procentdel af det beregnede tilskud til lærerløn som for samtlige kommuner udenfor København under eet.
Lovforslaget henvistes efter 1. behandling i folketinget ligesom de samtidig fremsatte skattelovsforslag m. v. til et udvalg, der ikke nåede at afgive betænkning inden folketingsårets slutning.