Lovforslaget tilsigtede en ændring af lovens § 3, stk. 1, der indeholder de almindelige regler om, i hvilket omfang der kan afholdes forlystelser o. lign. på folkekirkens helligdage. Derimod berørte det ikke bestemmelserne i lovens § 3, stk. 2, om forbud mod forlystelser på de såkaldte „store" helligdage — 1. juledag, skærtorsdag, langfredag, påskelørdag, 1. påskedag og 1. pinsedag samt juleaftensdag efter kl. 16.

Efter § 3, stk. 1, i den gældende helligdagslov kan teater- og biografforestillinger, koncerter og væddeløb på helligdage principielt først afholdes fra kl. 16. Der er dog i loven tillagt justitsministeren bemyndigelse til at tillade, at væddeløb, eftermiddagsforestillinger af højere art på faste teatre samt indendørs koncerter af højere art afholdes allerede fra kl. 14. Tilsvarende dispensationsbeføjelse findes derimod ikke, forsåvidt angår biografforestillinger.

Lovforslaget gik ud på at ændre disse regler således, at alle teater- og biografforestillinger samt indendørs koncerter uden særlig dispensation skulle kunne finde sted fra kl. 14, og at bemyndigelse til at tillade væddeløb fra kl. 14 blev tillagt politiet.

Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte justitsministeren bl. a.:

„Det er en såre beskeden ændring af helligdagsloven, der her foreslås, og det er med en vis resignation, at jeg fremsætter dette forslag. Efter mit skøn kunne meget tale for det regeringsforslag, der blev fremsat i 1936, hvorefter den eneste begrænsning af forlystelserne på søn- og helligdage skulle være den, at gudstjenesten ikke måtte forstyrres. Regeringen har afstået herfra; vi har begrænset os til en ajourføring af loven og håber derfor, at forslaget kan vinde almindelig tilslutning.

I bemærkningerne til forslaget er der gjort nærmere rede for de overvejelser, der danner baggrunden for de foreslåede ændringer. Jeg skal derfor her indskrænke mig til at fremhæve, at justitsministeriet — således som forholdene har udviklet sig siden helligdagslovens vedtagelse i 1936 — ikke længere finder det sagligt forsvarligt at opretholde en forskellig behandling af teatre og biografer i relation til helligdagslovens regler om forlystelser og ikke finder det muligt — navnlig ikke administrativt — i relation til denne lov at have forskellige regler for forestillinger af højere eller mindre høj karakter.

Som det endvidere fremgår af bemærkningerne, har der været ført forhandlinger mellem justitsministeriet og kirkeministeriet om lovforslaget, særlig med henblik på, om biografforestillinger skulle kunne påbegyndes kl. 14 — således som det foreslås i lovforslaget— eller først kl. 15. Jeg vil i denne forbindelse fremhæve, at spørgsmålet om tidspunktet nødvendigvis må ses i sammenhæng med de gældende regler. Efter disse kan der jo — som jeg nævnte før — i et vist omfang gives teatre tilladelse til at begynde deres forestillinger på søn- og helligdage allerede kl. 14. Når man nu er af den opfattelse, at teatre og biografer bør være ligestillet i relation til helligdagsloven, medfører dette efter min mening som en nødvendig konsekvens, at begyndelsestidspunktet — som foreslået — må sættes til kl. 14. Det bør jo, såvidt jeg kan se, ikke kunne komme på tale at skærpe loven, forsåvidt angår teatrene, således at de nu først skulle kunne begynde kl. 15."

Lovforslaget mødte i folketinget en velvillig indstilling fra socialdemokratiet, det konservative folkeparti, det radikale venstre og kommunisterne, omend flere af ordførerne for disse partier tog forskellige forbehold og mente, at den samlede helligdagslovgivning burde tages op til revision. Venstres ordfører stillede sig mere reserveret overfor lovforslaget. Udenfor ordførernes kreds gik Gottschalck-Hansen (KF) imod lovforslaget, som efter hans opfattelse burde forkastes. Også indenfor andre partier var meningerne om lovforslaget noget delte. På foranledning af Aksel Møller (KF) fremsatte kirkeministeren følgende udtalelse om det: „Da jeg er blevet spurgt så direkte om min stilling til lovforslaget, vil jeg sige, at jeg personlig ikke vil være bekymret ved tanken om, at lovforslaget skulle gå igennem i den foreliggende form. Jeg tror, at det er ganske anderledes ting, der truer helligdagen, og hvorved man løber fare for, at folk mister respekten for kirken, end om der åbnes adgang for mennesker til at søge den form for adspredelse, der for dem er naturlig på deres fridag. Jeg tror absolut ikke på, at man vinder noget som helst på åndens område ved at sætte skranker op for folkets frihed, og jeg personlig nærer som sagt ingen bekymring, selvom denne lille ændring i vor helligdagslovgivning skulle gå igennem."

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et folketingsudvalg, der modtog et meget stort antal indsigelser mod lovforslaget fra kirkelige kredse. Udvalget afgav ikke betænkning.