Lovforslaget havde følgende indhold:
Såfremt der ved den endelige afvikling af Krigsforsikringen af Løsøre, Krigsforsikringen af Landbrugets Løsøre og Krigsforsikringen af privat Indbo måtte fremkomme overskud, hvis tilbagebetaling til de forsikrede efter vedkommende forvaltningsnævns skøn vil være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger, bemyndiges ministeren for handel, industri og søfart til at godkende, at disse overskud af forvaltningsnævnene enten anvendes til almennyttige formål eller fordeles blandt de erhvervsorganisationer, som nærmest repræsenterer de grupper af personer og virksomheder, der har været medlemmer af krigsforsikringsforbundene, til anvendelse i overensstemmelse med disse organisationers almindelige formål.
Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte handelsministeren bl. a.:
„Lovforslaget tager sigte på krigsforsikringen af løsøre, krigsforsikringen af landbrugets løsøre og krigsforsikrigen af privat indbo. Indenrigs- og boligministeren har fremsat et tilsvarende lovforslag vedrørende krigsforsikringen af bygninger.
En række af de i sin tid under handelsministeriets forretningsområde oprettede krigsforsikringsordninger er nu afviklede.
Det gælder:
1) Krigsforsikringen af lystfartøjer,
2) Krigsforsikringen af havne,
3) Krigsforsikringen af elektriske luftledningsanlæg for stærkstrøm,
4) Krigsforsikringen af landbrugsjord.
De samlede skader + renter og omkostninger i krigsforsikringen af lystfartøjer androg ca. 291 000 kr. De samlede skader + renter og omkostninger i krigsforsikringen af havne androg ca. 3,9 mill. kr. I krigsforsikringen af elektriske luftledningsanlæg udgjorde de samlede skader m. v. ca. 1,3 mill. kr.
Medens skaderne for de 3 førstnævnte forsikringsforbunds vedkommende har kunnet dækkes gennem de opkrævede bidrag fra de forsikrede, blev der for krigsforsikringen af landbrugsjord ved lov af 4. juni 1947 om statstilskud til visse krigsforsikringsforbund m. v. truffet den bestemmelse, at forsikringsbidragene ikke skulle kunne overstige 5 pro mille af det beløb, efter hvilket bidragspligten bestemmes, medens resten af skaderne skulle dækkes af statskassen. Ved opkrævning af disse 5 pro mille er indkommet 12 545 000 kr. Resten af skaderne, ca. 30,8 mill. kr., er betalt af statskassen. I dette beløb er indbefattet tankgravsskader på ikke-landbrugsjord.
Som det fremgår af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, nærmer afviklingen af de i lovforslaget omhandlede krigsforsikringsforbund sig nu også sin afslutning ...
De i krigsforsikringen af lystfartøjer, krigsforsikringen af havne og krigsforsikringen af elektriske luftledningsanlæg opkrævede bidrag har kunnet afpasses nøje efter de indtrådte skader, dels fordi bidrag først blev opkrævet, efter at alle skaderne var opgjort, dels fordi man nøje kendte de værdier, på grundlag af hvilke bidragene skulle fordeles.
I de 3 forbund, som lovforslaget tager sigte på, har forholdene ligget anderledes, idet man ikke nøje har kendt de værdier, på grundlag af hvilke bidragene skulle opkræves. Man har måttet skønne herover, og da forvaltningsnævnene selvfølgelig nødig ville komme i den situation at skulle foretage ekstra opkrævninger, har man ment at måtte fastsætte bidragsprocenten så højt, at man kunne være sikker på at være på den rigtige side.
De opkrævede bidrag andrager i krigsforsikringen af løsøre 26,3 pro mille, i krigsforsikringen af landbrugets løsøre 1 pro mille og i krigsforsikringen af privat indbo 6 pro mille af de bidragspligtige værdier.
Da de beløb, på grundlag af hvilke bidragene blev beregnet, viste sig at være større end antaget, og da bidragene er indgået betydelig bedre, end man turde håbe på, har forsikringsforbundene fået flere penge ind end forudsat. Til de endelige overskuds størrelse har også medvirket den omstændighed, at afviklingen af forbundene er trukket længere ud end ventet, således at der er blevet indtjent ret store rentebeløb...
Med hensyn til begrundelsen for, at man ikke mente at burde gå til en tilbagebetaling til de forsikrede af de for meget opkrævede bidrag, tillader jeg mig at henvise til bemærkningerne til lovforslaget og skal hertil kun føje, at de beløb, der ville kunne blive tale om at tilbagebetale, i almindelighed ville blive så små, at de ikke kan antages at spille nogen økonomisk rolle for de pågældende...
Med hensyn til begrundelsen for den af de forskellige forvaltningsnævn foreslåede fordeling af de forventede overskud skal jeg oplyse, at forvaltningsnævnene for krigsforsikringen af løsøre og krigsforsikringen af landbrugets løsøre herom har anført, at man ved at fordele overskuddene til de erhvervsorganisationer, der er repræsenteret i forvaltningsnævnene, vil opnå, at overskuddene stilles til rådighed for organisationer, der kan anses, som naturlige repræsentanter for de erhvervskredse, fra hvilke bidragene stammer. Da disse organisationer derhos, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har erklæret at ville anvende deres andele i overskuddene til formål, der kan siges at tjene disse erhvervs almene interesser, må det anses for forsvarligt overfor bidragsyderne at anvende de af disse forbund foreslåede overskud som af forvaltningsnævnene indstillet.
Forsåvidt angår krigsforsikringen af privat indbo, er der ingen organisationer, der kan anses som naturlige repræsentanter for de forsikrede, og man måtte derfor finde formål, der kunne siges at komme hele befolkningen tilgode. Sådanne formål har man ment at finde i sygdomsbekæmpelse, uddannelse af ungdommen og dygtiggørelse af landets husmødre, som forvalter en væsentlig del af vor nationalindkomst."
Af udtalelserne ved lovforslagets 1. behandling fremgik det, at der herskede stærkt delte meninger om, hvordan de i lovforslaget omhandlede krigsforsikringsforbunds overskud burde anvendes.
Det udvalg, der fik sagen til behandling, nåede da heller ikke til ende med sine overvejelser inden folketingsårets slutning.