Lovforslaget tilsigtede først og fremmest en ajourføring og modernisering af reglerne om bogføring med henblik på den udvikling, som har fundet sted, siden den nugældende lov om bogføring af 10. maj 1912 gennemførtes. På enkelte punkter betegner forslaget dog et klart brud med den gældende ordning. Disse punkter vil blive omtalt nedenfor i forbindelse med en kort gennemgang af lovforslagets indhold.

Lovforslaget bygger på en kommissionsbetænkning af 16. oktober 1951, men afviger dog på enkelte punkter fra kommissionens udkast.

Samtidigt med nærværende lovforslag fremsattes som en følge heraf det nedenfor omtalte forslag til lov om ændring i konkursloven.

Om lovforslagets indhold bemærkes følgende:

§ 1 indeholder en udførlig fortegnelse over, hvem bogføringspligten påhviler, og medfører en væsentlig udvidelse af kredsen af bogføringspligtige virksomheder i forhold til den nugældende lov, hvilket skyldes, at der er kommet nye virksomhedsarter frem, og at andre virksomhedsarter har fået en sådan betydning, at det er skønnet naturligt at pålægge dem bogføringspligt.

I kommissionen havde man bl. a. drøftet spørgsmålet om landbrugets bogføringspligt.

Kommissionens flertal indstillede, at der skulle pålægges landbrugsvirksomheder over en vis størrelse bogføringspligt, og det blev yderligere foreslået, at denne pligt skulle indtræde efter en overgangsperiode afhængig af virksomhedens størrelse. Et mindretal i bogføringskommissionen udtalte sig imod, at der pålagdes landbrugsvirksomheder bogføringspligt, mens et andet mindretal anså det for mest formålstjenligt at anvende skattekommissionens bestemmelser om pålæggelse af regnskabspligt. Da imidlertid finansministeriet ved en bekendtgørelse af 14. januar 1954 i henhold til skattekontrolloven indførte regnskabspligt for visse ejere og brugere af landbrugsejendomme, skovejendomme, gartnerier, frugtplantager og planteskoler, blev landbrug og lignende virksomheder ikke medtaget i lovforslaget.

I tilknytning til § 1 må nævnes § 2, der har følgende ordlyd:

„Ved kongelig anordning kan — efter indhentet erklæring fra den eller de nærmest interesserede erhvervsorganisationer — andre virksomheder end de i § 1 nævnte inddrages under den i nærværende lov foreskrevne bogføringspligt, såfremt dette måtte skønnes hensigtsmæssigt."

I forslagets §§ 3-11 findes bestemmelser om bogføringspligtens indhold; disse bestemmelser er mere detaillerede end de hidtidige, men opstiller iøvrigt kun, hvad man har anset for at være naturlige krav til ordentlig bogføring. Bestemmelserne er i forhold til den gældende bogføringslov ændret således, at de harmonerer med moderne bogføringsmetoder og tillader en videre udvikling af disse.

Som væsentligere ændringer i forhold til de nugældende regler kan nævnes, at lovforslaget tager sigte på at ophæve bestemmelsen om, at forretningsbøger skal autoriseres, samt på at ophæve bestemmelsen om den særlige beviskraft, der hidtil har været knyttet til ordentlig førte autoriserede forretningsbøger. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, skyldes ophævelsen af autoriseringen rationaliseringshensyn og ophævelsen af bestemmelsen om den særlige beviskraft, at en sådan regel ikke harmonerer godt med retsplejelovens almindelige regler om den frie bevisbedømmelse.

§ 7 indeholder i stk. 1 en bestemmelse om, at der skal udarbejdes status ved bogføringspligtens indtræden, og indeholder iøvrigt en række — tildels nye — regler for udarbejdelse af årsregnskab og status.

§ 10 fastsætter ordensregler vedrørende bogføringen, og § 11 indeholder regler vedrørende opbevaringspligten for bøger og bilag.

§ 12 indeholder straffebestemmelser og fastslår, at strafansvar ikke kan bortfalde ved forældelse, sålænge pligten til at opbevare det omhandlede regnskabsmateriale består.

I § 13 foreslås det, at loven skal træde i kraft den 1. januar 1955.

Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget gaves der fra forskellig side udtryk for betænkelighed ved en del af forslagets bestemmelser.

Mens Brodthagen (S) ikke fandt forslaget vidtgående nok og navnlig var utilfreds med det forhold, at landbruget ikke var medtaget i kredsen af bogføringspligtige virksomheder, var de øvrige partiers ordførere — med undtagelse af kommunisternes — betænkelige ved den kraftige udvidelse af kredsen af bogføringspligtige og navnlig ved den i § 2 givne mulighed for ved kongelig anordning at udvide kredsen yderligere.

På den anden side anerkendtes det fra alle sider, at en revision af den gældende bogføringslov var ønskelig, og lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg.

Udvalget afgav ikke betænkning.