Til belysning af baggrunden for lovforslaget skal anføres følgende uddrag af de til lovforslaget knyttede almindelige bemærkninger:

Efter krigsudbrudet i september 1939 var det nødvendigt at gennemføre en række ekstraordinære lovbestemmelser, der kunne danne grundlag for indgreb overfor prisudviklingen især på områder, hvor der indtrådte vareknaphed. Den dagældende lov om prisaftaler m. v. af 18. maj 1937 blev derfor afløst af en ekstraordinær lovgivning, lov nr. 306 om priser m. v. af 30. maj 1940, der opretholdt hovedbestemmelserne i prisaftaleloven af 1937, men tillige indførte en på krigstidens forhold sigtende ekstraordinær priskontrol. Denne midlertidige lovgivning bevaredes i krigstiden og de første år derefter, idet der dog — afhængigt af de skiftende forhold — fra tid til anden gennemførtes visse ændringer og tilføjelser.

Ved prisloven af 29. maj 1948 indledtes en afvikling af den ekstraordinære prislovgivning, og der blev i formålsparagraffen indføjet en bestemmelse om, at man ved lovens administration skulle tilstræbe så normale prisberegninger og prisdannelser som muligt for således at fremme en afvikling af de ekstraordinære prisforanstaltninger og en tilbagevenden til normale forhold. I slutningen af 1948 blev der i forbindelse med forhandlingerne på rigsdagen angående forlængelse af lov om erhvervsøkonomiske foranstaltninger, vareforsyning m. v. fremsat ønske om iværksættelse af en undersøgelse af mulighederne for en afvikling af denne lov og af prisloven samt de i henhold hertil trufne foranstaltninger. Med henblik herpå nedsattes der en kommission, som den 24. februar 1949 afgav en „Foreløbig betænkning angående prisloven". Denne betænkning dannede grundlag for lov nr. 132 om priser m. v. af 31. marts 1949, der på forskellige punkter lempede den hidtidige lovgivning.

Samtidig gennemførtes lov nr. 128 af 31. marts 1949, hvorefter der blev nedsat en trustkommission, som fik til opgave „at undersøge og afgive betænkning om, i hvilken udstrækning dansk næringslivs enkelte grene

1) beherskes af danske eller udenlandske enkeltforetagender, sammenslutninger, interessefællesskaber eller finansielt sammenknyttede selskaber,

2) deltager i eller berøres af privatretlige aftaler, vedtagelser eller bestemmelser, som kan begrænse den frie konkurrence eller erhvervsfriheden,

3) præges af andre forhold end de under 2) nævnte, der kan medføre begrænsning i den frie konkurrence, såsom indgreb fra det offentliges side."

Endvidere skulle kommissionen tage stilling til, hvorvidt den bestående lovgivning kunne anses for tilstrækkelig til på betryggende måde at værne mod urimelige eller skadelige virkninger af sammenslutninger m. v.

Trustkommissionen afgav den 14. juli 1953 sin betænkning vedrørende en lov om konkurrencebegrænsning og monopol. Betænkningen indeholder en udførlig redegørelse for de vigtigste af de herhenhørende problemer, og med udgangspunkt i den gældende prisaftalelov skitseres området for en mere varig lovgivning og den hertil knyttede tilsynsvirksomhed.

Betænkningen blev af handelsministeren fremsendt til udtalelse hos forbruger- og erhvervsorganisationerne, hvis udtalelser er optrykt som bilag til lovforslaget.

Lovforslaget er udarbejdet på grundlag af det således foreliggende materiale. Således som det vil fremgå af nedenstående bemærkninger til lovforslagets paragraffer, er bestemmelserne i den gældende prisaftalelov på flere punkter ændret, ligesom man gennem en noget ændret opstilling af paragrafferne og en ændring af formuleringen af visse bestemmelser har tilsigtet at lette overskueligheden og tydeliggøre bestemmelserne.

På en række punkter svarer forslaget til de i trustkommissionens betænkning anbefalede bestemmelser, mens man på andre punkter ikke fuldt ud har fulgt kommissionens forslag. Enkelte af kommissionens forslag har man fundet det rigtigst ikke at medtage i lovforslaget.

Af lovforslagets 26 paragraffer er de væsentligste gengivet i følgende oversigt, der også indeholder kommentarer til nogle af bestemmelserne.

§ 1. Denne lov har til formål gennem offentligt tilsyn med monopol og konkurrencebegrænsning at sikre de bedst mulige vilkår for den frie erhvervsudøvelse, at forhindre urimelige fortjenester og at modvirke forhold, der kan hemme effektivitet og konkurrenceevne.

§ 2. Denne lov finder anvendelse på private erhvervsvirksomheder, andelsforeninger o. lign. indenfor erhvervsgrene, hvor konkurrencen i hele landet eller indenfor lokale markedsområder er begrænset som følge af virksomhedernes størrelse, finansielle sammenknytning, aftaler, vedtagelser og bestemmelser eller andre organisationsmæssige og strukturelle forhold eller som følge af indgreb fra det offentliges side.

Løn- og arbeidsforhold falder udenfor denne lov, som heller ikke omfatter prisforhold og erhvervsudøvelse, der i henhold til særlig hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige.

I tvivlstilfælde træffer ministeren for handel, industri og søfart afgørelse af, om et forhold falder ind under denne lov.

I stk. 1 anføres, at loven — i væsentlig overensstemmelse med den hidtidige lovgivning på dette område, jfr. prisaftalelovens §§ 1 og 6 — finder anvendelse på private erhvervsvirksomheder, andelsforeninger o. lign. indenfor felter, hvor konkurrencen er begrænset som følge af virksomhedernes størrelse, finansielle sammenknytning, aftaler, vedtagelser og bestemmelser; hertil føjes nu udtrykkelig „andre organisationsmæssige og strukturelle forhold" samt „indgreb fra det offentliges side". Det bemærkes, at udtrykket „andre organisationsmæssige og strukturelle forhold" tager sigte på de tilfælde, hvor der vel ikke findes aftaler, vedtagelser eller bestemmelser, men hvor branchens opbygning — herunder eventuelt tidligere aftaler — medfører, at virksomhederne hver for sig varigt ser deres interesse i at undlade aktive konkurrencehandlinger. „Indgreb fra det offentliges side" vedrører først og fremmest tilfælde, hvor konkurrencen er begrænset som følge af importregulering.

Stk. 2 og stk. 3 er overensstemmende med den gældende prisaftalelov, bortset fra at der i stk. 3 er foretaget den ændring, at ordet „endelig" er udgået, således at der ikke i den pågældende bestemmelse er taget stilling til spørgsmålet om, i hvilket omfang handelsministerens afgørelser i henhold til bestemmelsen kan prøves ved domstolene. Dette spørgsmål vil herefter afhænge af almindelig retspraksis.

§§ 3-5 indeholder forslag om, at tilsynet med monopol og konkurrencebegrænsning henlægges til et „monopoltilsyn", der omfatter et råd og et direktorat, svarende til det nuværende priskontrolråd og prisdirektorat, samt om monopoltilsynets nærmere opbygning.

§ 6. Aftaler og vedtagelser, som udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris-, produktions-, omsætnings- eller transportforhold i hele landet eller indenfor lokale markedsområder, skal anmeldes til monopoltilsynet.

Under samme betingelser som i stk. 1 omhandlet skal der ske anmeldelse af bestemmelser vedrørende priser og avancer i efterfølgende omsætningsled.

Enkeltvirksomheder og sammenslutninger, som uden at træffe eller deltage i aftaler eller vedtagelser eller bestemmelser af den i stk. 1 og 2 nævnte art udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris-, produktions-, omsætnings- eller transportforhold i hele landet eller indenfor lokale markedsområder, skal anmeldes, når tilsynet fremsætter krav herom.

Under samme betingelser som i stk. 3 omhandlet kan tilsynet kræve anmeldelse af konkurrenceregulerende bestemmelser, der ikke omfattes af den i stk. 2 foreskrevne anmeldelsespligt.

De ifølge den hidtidige prisaftalelov gældende anmeldelsesregler er ved forslaget lempet noget, så at anmeldelse i de i stk. 3 og stk. 4 anførte tilfælde kun skal ske efter påkrav fra monopoltilsynet.

§ 7. De i § 6, stk. I og 2, foreskrevne anmeldelser skal ske inden 8 dage efter, at den pågældende aftale, vedtagelse eller bestemmelse er truffet.

Ændringer i forhold, hvorom anmeldelse er sket, herunder ændringer i anmeldte priser, avancer, rabatter og kvoter m. v., skal ligeledes anmeldes inden 8 dage.

Under særlige omstændigheder kan tilsynet forlænge den i stk. 1 og 2 fastsatte frist.

Paragraffen svarer til § 7 i den gældende prisaftalelov.

§ 8. Aftaler, vedtagelser eller bestemmelser, der omfattes af forskrifterne i § 6, stk. 1 og 2, har ikke gyldighed og kan ikke gøre krav på beskyttelse ved domstolene, medmindre anmeldelse er sket inden den foreskrevne frist.

Overensstemmende med den gældende prisaftalelovs § 7, stk. 3.

§ 9. Tilsynet indfører de indgivne anmeldelser i et offentligt register. Registrering indebærer ikke nogen godkendelse af det anmeldte.

Hvor ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan ministeren for handel, industri og søfart tillade, at registreringen helt eller delvis skal være hemmelig.

I stk. 1, der svarer til § 6, stk. 3, i den gældende prisaftalelov, foreslås, at det udtrykkeligt anføres, at registreringen er offentlig.

I stk. 2 foreslås det, at handelsministeren får mulighed for at tillade, at registreringen helt eller delvis skal være hemmelig. En tilsvarende bestemmelse har iøvrigt hidtil været optaget i registreringsbekendtgørelsen.

§ 10. Det er ikke tilladt at træffe aftaler eller vedtagelser om,

at visse virksomheder skal være udelukket fra at købe hos eller sælge til nærmere angivne virksomheder eller kun skal kunne købe på ringere vilkår end gældende ved andre tilsvarende køb, eller

at visse virksomheder kun må købe hos eller sælge til nærmere angivne virksomheder eller som følge af medlemsskab i brancheforeninger og lignende skal kunne købe på gunstigere vilkår end gældende ved andre tilsvarende køb.

Aftaler mellem den enkelte leverandør og aftager om eneforhandling eller lignende omfattes ikke af bestemmelsen i stk. 1.

Monopoltilsynet kan, hvor hensynet til opnåelse af omkostningsbesparelser og prisnedsættelser eller andre samfundsgavnlige virkninger taler derfor, give tilladelse til, at bestemmelsen i stk. 1 fraviges.

§ 11. Det er ikke tilladt at aftale, vedtage, bestemme eller på anden måde betinge sig, at der ved videresalg i efterfølgende omsætningsled skal overholdes mindstepriser eller -avancer.

Monopoltilsynet kan, hvor hensynet til opnåelse af omkostningsbesparelser og prisnedsættelser eller andre samfundsgavnlige virkninger taler derfor, give tilladelse til, at bestemmelsen i stk. 1 fraviges.

Da §§ 10 og 11 indeholder flere forbud, som ikke findes i den gældende prisaftalelov, og fra hvilke der i fornødent omfang vil kunne dispenseres, foreslås disse paragraffer først sat i kraft fra 1. april 1955 (jfr. § 26).

I § 11 er optaget et forbud mod aftaler, vedtagelser og bestemmelser om minimumsbruttopriser. Dette forbud gælder også faste bruttopriser og -avancer, som skal overholdes af efterfølgende omsætningsled. Derimod omfatter forbudet ikke angivelse af priser eller avancer, der alene er vejledende, og det samme gælder angivelser, som fastsætter grænser for, hvad der højst kan beregnes. Der vil således ikke være noget til hinder for at angive priser i annoncer, på emballage og på anden måde, idet sådanne prisangivelser, hvor intet andet fremgår, uden videre betragtes som vejledende.

§ 12. Finder tilsynet efter foretagen undersøgelse, at konkurrencebegrænsning som omhandlet i § 2, stk. 1, medfører eller kan antages at medføre urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse eller urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen, urimelige priser, urimelige fortjenester, forhøjede omkostninger, forringede varekvaliteter eller anden forringelse af vareforsyningen, påhviler det tilsynet at søge forholdet bragt til ophør ved forhandling med de pågældende enkeltvirksomheder eller sammenslutninger.

Bedømmelsen af omkostninger og avancer skal ske på grundlag af forholdene i virksomheder, der arbejder med tidssvarende materiel, og som drives på normal teknisk og kommercielt hensigtsmæssig måde og med passende kapacitetsudnyttelse. Kan omkostninger og avancer for den enkelte vare eller ydelse ikke bedømmes med rimelig sikkerhed, er tilsynet berettiget til at tage virksomhedernes hele økonomiske stilling i betragtning.

I overensstemmelse med trustkommissionens betænkning er bestemmelsen i den gældende prisaftalelovs § 8, stk. 1, ikke foreslået videreført, og herefter vil strafansvar for urimelige priser m. v., der er en følge af konkurrencebegrænsninger, først indtræde, når forskrifter fra tilsynet tilsidesættes.

Det foreslås, at forhold, overfor hvilke tilsynet finder at måtte skride ind, primært skal søges bragt til ophør ved forhandling med de pågældende enkeltvirksomheder eller sammenslutninger.

Reglerne i stk. 2, som skal tages i betragtning ved bedømmelsen af omkostninger og nettoavance, svarer til bestemmelsen i den gældende lovs § 8, stk. 2 og 3. For at tydeliggøre bestemmelserne foreslås det i overensstemmelse med kommissionsbetænkningen udtrykkelig anført, at de virksomheder, hvis forhold skal lægges til grund ved bedømmelsen, skal arbejde med passende kapacitetsudnyttelse.

§ 13. Kan de i § 12 nævnte skadelige virkninger ikke bringes til ophør ved forhandling, udsteder tilsynet pålæg i så henseende.

Et sådant pålæg kan omfatte hel eller delvis ophævelse af de pågældende aftaler, vedtagelser og bestemmelser eller ændringer i priser, avancer og forretningsbetingelser, herunder fastsættelse af priser og avancer, som ikke må overskrides.

Såfremt skadelig virkning af væsentlig betydning ikke kan imødegås efter lovens øvrige bestemmelser, og omstændighederne gør det særlig påkrævet at afbøde dette, kan tilsynet pålægge en virksomhed at sælge til nærmere angivne købere på virksomhedens sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg. Virksomheden kan dog altid kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed.

Ved fastsættelse af højestepriser eller -avancer i henhold til stk. 2 kan prisen eller avancen ikke ansættes lavere, end at virksomheder af den i § 12, stk. 2, nævnte art kan opnå dækning for nødvendige omkostninger til indkøb eller genindkøb, fremstilling, hjemtagelse, forhandling og transport af den pågældende vare eller ydelse samt en rimelig nettoavance.

Et pålæg skal angive, fra hvilket tidspunkt pålægget skal være efterkommet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 om, at et pålæg fra tilsynet under ganske særlige omstændigheder skal kunne omfatte bestemmelser om, at salg skal finde sted til bestemte købere på vedkommende virksomheds sædvanlige vilkår for tilsvarende salg, er begrundet i ønsket om i særlige tilfælde at, kunne hindre omgåelse af lovens regler og sikre opnåelsen af dens formål.

Pålæg om levering vil således kunne være nødvendigt, såfremt en ophævet eksklusiv- eller boykotaftale fortsat bliver praktiseret, såfremt bestemmelserne i forslagets § 11 omgås ved, at der ikke leveres til forretninger, som undersælger vejledende bruttopriser, eller såfremt en eneproducent eller dominerende enkeltvirksomhed af usaglige grunde nægter levering til visse virksomheder eller typer af virksomheder, der herved i væsentlig grad hemmes i deres erhvervsudøvelse.

§§ 14 og 15 vedrører tilsynets adgang til at foreskrive faktureringspligt samt mærkning eller skiltning m. m. samt tilsynets adgang til at fremkomme med indberetning til handelsministeren vedrørende skadelige virkninger på det heromhandlede område, som tilsynet ikke har hjemmel til at afhjælpe.

Kapitel VI indeholder bestemmelser vedrørende tilsynets adgang til at kræve meddelt de for dets virksqmhed nødvendige oplysninger (§ 16), beføjelser til at kræve uretmæssigt indvundet udbytte indbetalt til statskassen (§ 17), regler om offentlighed med hensyn til tilsynets afgørelser (§§ 18 og 20), tvangsmidler (bøder) til gennemtvingelse af krav om anmeldelse i henhold til forslagets §§ 6 og 7 (§ 21), tavshedspligt for rådets medlemmer og direktoratets tjenestemænd (§ 22) og straffebestemmelser (§ 23).

§ 19. Klage over de af monopoltilsynet i henhold til denne lov trufne afgørelser indgives til tilsynet, men kan forlanges videresendt senest i løbet af 8 dage til et af ministeren for handel, industri og søfart i dette øjemed nedsat nævn, bestående af en formand, der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes til højesteretsdommer, og 2 andre medlemmer.

På derom fremsat begæring skal der gives klagerne adgang til at gøre sig bekendt med det for nævnet foreliggende materiale, forsåvidt dette ikke indeholder fortrolige oplysninger vedrørende andre virksomheders forhold eller oplysninger, som ikke uden skade for almindelige samfundsinteresser kan udleveres. På derom fremsat begæring skal der endvidere gives klagerne adgang til personligt møde for nævnet. Klagerne eller repræsentanter for monopoltilsynet må ikke overvære nævnets forhandlinger.

De nærmere regler for nævnets virksomhed fastsættes af ministeren.

Nævnet har efter forhandling med ministeren adgang til at antage medhjælp i det omfang, det skønnes fornødent, samt til hos monopoltilsynet at indhente de til foreliggende klagers bedømmelse nødvendige oplysninger.

Efter at monopoltilsynet har udtalt sig over vedkommende klage, træffer nævnet afgørelse i sagen.

Spørgsmål om lovligheden af den trufne afgørelse kan, inden 4 uger efter at afgørelsen er kommet til klagerens kundskab, af denne indbringes for domstolene, jfr. grundlovens § 63, under en for vedkommende landsret som første instans anlagt sag. Har nævnet ændret monopoltilsynets afgørelse, har tilsynet en tilsvarende adgang til at indbringe nævnets afgørelse for domstolene under en mod klageren anlagt sag.

Forinden nævnets afgørelse foreligger, kan sager af den i stk. 6 omhandlede art ikke indbringes for domstolene. Finder indbringelse for landsretten ikke sted inden den i stk. 6 angivne frist, er nævnets afgørelse endelig.

Indgivelse af klage over monopoltilsynets afgørelse har ikke opsættende virkning.

I trustkommissionens betænlming er den gældende ankeordning gjort til genstand for nærmere omtale, og der er stillet forslag om, at man bibeholder et ankenævn som det nuværende, men lader dette få afgørelsen af sagerne, således at det bliver nævnet og ikke ministeren, som træffer den endelige afgørelse.

De fleste af erhvervsorganisationerne har bifaldet forslaget om, at det fremefter skal være nævnet, der træffer afgørelsen i ankesager, men fra næsten alle sider er der fremsat ønske om, at der bliver adgang til at indbringe nævnets afgørelse for de almindelige domstole.

Det foreslås herefter at ændre de hidtidige bestemmelser således, at nævnet træffer afgørelse i sagen, men at spørgsmålet om lovligheden af den trufne afgørelse, således som denne foreligger efter nævnets behandling, vil kunne prøves af domstolene, hvorimod rent skønsmæssige afgørelser, der ikke er udtryk for retsanvendelse, vil være endelige. Det foreslås endvidere, at også monopoltilsynet får en tilsvarende — d. v. s. på samme måde afgrænset — adgang til for domstolene at indbringe nævnets afgørelse i det omfang, hvori dette har tilsidesat den oprindelige afgørelse fra tilsynet.

§§ 24-26 (kapitel VII) indeholder overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Ved fremsættelsen af lovforslaget afgav handelsministeren en udførlig redegørelse for lovforslaget, og som afsluttende bemærkninger udtalte hun: „Det foreliggende lovforslag tager sigte på normale forhold for erhvervslivet. Det forudsætter, at vi hverken kommer ud i en udpræget prisstigningsperiode eller i egentlige knaphedstilstande. Lovforslaget afvikler derfor de ekstraordinære prisbestemmelser, men giver samtidig klarere regler, der muliggør en mere effektiv indsats overfor misbrug af monopol og konkurrencebegrænsning end den hidtidige lovgivning."

Ved 1. behandling fremkom samtlige ordførere med indgående udtalelser om deres partiers stilling til lovforslaget og til enkeltheder deri.

Poul Hansen (Kalundborg) (S) udtalte, at gennemførelse af forslaget vil være et vigtigt fremskridt i kampen mod monopolerne, mod urimelige priser og imod de private aftalers spærrebomme for fri erhvervsudøvelse, idet det ikke retter sig mod det sunde erhvervsliv, men mod de urimeligt høje indkomster, som indvindes ved udbytning af befolkningen i dens egenskab af forbrugere. Han anbefalede lovforslaget til velvillig behandling.

Thorkil Kristensen (V) anbefalede lovforslaget til grundig og fordomsfri behandling i et udvalg. Han lagde navnlig vægt på i udvalget at få behandlet en væsentlig del af det store materiale vedrørende bestående aftaler m. v. og henledte opmærksomheden på, at arbejdet med dette store principielle reformspørgsmål burde udføres meget grundigt og under så betryggende former som overhovedet muligt.

Weikop (KF) fremkom med en række indvendinger mod lovforslaget. Han udtalte, at hans parti kunne tilslutte sig, at man søgte at opnå en betryggende kontrol med prisdannelse og truster, men kun ved anvendelse af de nødvendige midler og kun ved midler, der alene tager sigte på at hindre magtmisbrug og utilbørlig udnyttelse af befolkningen.

Bertel Dahlgaard (RV) anbefalede lovforslaget til en saglig udvalgsbehandling. Fra praktisk talt hele erhvervslivet var der givet principiel tilslutning til nødvendigheden af en monopollovgivning, ligesom der ikke var rejst anke af betydning overfor den gældende prisaftalelovs bestemmelser om monopolkontrol. Han fandt, at der på den baggrund skulle være gode betingelser for opnåelse af et resultat på bredt grundlag under folketingets behandling af forslaget.

Aksel Larsen (DK) oplyste, at man i hans parti var tilhængere af en lovgivning på dette område, idet det var meget påkrævet, at der skabtes grundlag for indgriben overfor urimelige priser og betingelser. Han tilsagde sit partis positive medvirken til at få den bedst mulige lovgivning på området og udtalte håb om, at resultatet af folketingets arbejde ville blive en forbedring af handelsministerens forslag.

Tholstrup (DR) udtalte skuffelse over indholdet af lovforslaget, som han kritiserede på en række punkter. Han anbefalede det af retsforbundet fremsatte forslag til lov om oprettelse af et næringsfrihedsråd til løsning af de heromhandlede problemer.

Udenfor rækken af ordførere fremkom Anker Lau (V) med et indlæg, hvori han vedkendte sig, at man måtte have en lovgivning om disse spørgsmål, men han var af den opfattelse, at en lov i den foreslåede detaillerede form er overflødig i dag og vil være hindrende for effektiviteten indenfor erhvervslivet. Han mente, at prisloven af 1937 med visse ændringer ville være tilstrækkelig til afhjælpning af de på dette område foreliggende problemer.

Efter at handelsministeren havde afgivet en foreløbig besvarelse af en del af de rejste spørgsmål, en besvarelse, som bebudedes uddybet under den foreslåede udvalgsbehandling, blev lovforslaget henvist til et udvalg, der ikke nåede at afslutte sit arbejde inden folketingsårets udløb.