Lovforslaget havde følgende indhold:
Såfremt der ved den endelige afvikling af Krigsforsikringen af Bygninger måtte fremkomme overskud, hvor tilbagebetaling til de forsikrede efter vedkommende forvaltningsnævns skøn vil være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger, bemyndiges indenrigs- og boligministeren til at godkende, at disse overskud af forvaltningsnævnene anvendes til almennyttige formål eller fordeles blandt de erhvervsorganisationer, som nærmest repræsenterer de grupper af personer og virksomheder, der har været medlemmer af krigsforsikringsforbundene, til anvendelse i overensstemmelse med disse organisationers almindelige formål.
Lovforslaget tog sigte på henholdsvis krigsforsikringen af bygninger for industri, håndværk og handel og krigsforsikringen af landbrugsbygninger.
Handelsministeren fremsatte samtidig et tilsvarende lovforslag, forsåvidt angår krigsforsikringen af løsøre, krigsforsikringen af landbrugets løsøre og krigsforsikringen af privat indbo (jfr. nedenfor).
Krigsforsikringen af bygninger omfatter 5 af hinanden økonomisk uafhængige forbund, nemlig krigsforsikringen af bygninger i København, krigsforsikringen af bygninger i købstæder, krigsforsikringen for bymæssige bebyggelser i landkommuner, krigsforsikringen af bygninger for industri, håndværk og handel.
Alle 5 krigsforsikringsforbund var i foråret så langt fremme med deres regnskabsopgørelser, at forbundenes endelige afvikling snarest kunne forventes. Der var i alle 5 forbund udstedt præklusivt proklama, og proklamavarslet var for alle 5 forbunds vedkommende udløbet.
I bemærkningerne til lovforslaget anføres:
„Fra forvaltningsnævnene for Krigsforsikringen af Bygninger for Industri, Håndværk og Handel og Krigsforsikringen af Landbrugsbygninger har regeringen modtaget indberetning om, at der ved den endelige afvikling af disse forsikringsforbund vil fremkomme overskud, som forvaltningsnævnene ikke anser det for muligt eller økonomisk forsvarligt at søge at tilbagebetale til de forsikrede.
De overskud, der formenes at ville fremkomme, er anslået til følgende beløb:
Krigsforsikringen af Bygninger for Industri, Håndværk og Handel...ca. 1 550 000 kr.
Krigsforsikringen af Landbrugsbygninger...ca. 1 240 000 kr.
Da krigsforsikringsordningerne er baseret på gensidighedsprincippet, tilkommer overskuddene i princippet de enkelte forbunds medlemmer.
Forvaltningsnævnene har imidlertid påpeget, at det må anses for fuldt berettiget at undlade at betale overskuddene tilbage, idet de omkostninger, som ville være forbundet hermed, ville være uforholdsmæssigt store i forhold til de beløb, som ville kunne udbetales til medlemmerne. Dertil kommer, at en tilbagebetaling vil medføre et så stort og langvarigt arbejde, at det tidspunkt, da forvaltningsnævnene kan afslutte deres virksomhed, vil blive skudt ud i en uvis fremtid. Forvaltningsnævnene har endelig anført, at det efter de foreliggende oplysninger må anses for praktisk ugørligt at gennemføre en tilbagebetaling, der måtte baseres på de forsikringer, som var i kraft den 9. maj 1945, idet der i de siden da forløbne otte år er sket så mange ændringer i forsikringsforholdene som følge af ejerskifter, dødsfald, flytninger, overførsel af forsikringer til andre forsikringsselskaber m. m., at en tilbagebetaling vil medføre praktiske vanskeligheder, som det vil kræve et stort og besværligt arbejde og store omkostninger at overvinde. En del selskaber er iøvrigt ikke længere i besiddelse af alle de oplysninger vedrørende portefeuillen pr. 9. maj 1945, som er nødvendige, for at en tilbagebetaling kan finde sted, og allerede af denne grund må det anses for umuligt nu at gennemføre en tilbagebetaling."
Af overskuddet fra Krigsforsikringen af Bygninger for Industri, Håndværk og Handel havde det pågældende forvaltningsnævn indstillet, at ca. 400 000 kr. skulle stilles til rådighed for Akademiet for tekniske Videnskaber, ca. 400 000 kr. for en fond, som foresloges oprettet til understøttelse for unge håndværkere, der søger videregående undervisning, ca. 400 000 kr. for handelsskoleundervisningen, ca. 250 000 kr. for en oplysnings- og uddannelsesfond med uddannelsen af unge arbejdere i produktionstekniske spørgsmål m. v. som formål samt ca. 100 000 kr. for Kofoeds skole.
Samtidig var det af forvaltningsnævnet for Krigsforsikringen af Landbrugsbygninger indstillet, at der af dennes overskud skulle udredes 1 mill. kr. til landbohøjskolens forskningsarbejde, ca. 190 000 kr. til statens byggeforskningsinstitut og ca. 50 000 kr. til Kofoeds skole.
Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med det tilsvarende af handelsministeren fremsatte lovforslag og fik ligesom dette en overvejende ret forbeholden modtagelse.
Det folketingsudvalg, hvortil sagen henvistes, nåede da heller ikke til ende med behandlingen af noget af lovforslagene inden folketingsårets slutning.