L 144 Lov om ændringer i lov nr. 131 af 17. april 1916 om lodsvæsenet med senere ændringer.

Af: Forsvarsminister Rasmus Hansen (S)
Samling: 1953-54
Status: Stadfæstet
Lov nr. 201 af 11-06-1954
Ved nærværende lov foretages der en række ændringer i ovennævnte lov af 1916, som indeholder bestemmelser om lodsvæsenets organisation, fordelingen af lodseriernes indtægter blandt lodserne samt disses pensionsforhold.

Spørgsmålet om en revision af denne lovgivning havde forud for lovforslagets fremsættelse været gjort til genstand for overvejelser, dels i et af det tidligere marineministerium i 1950 nedsat lodslovudvalg, dels i et af forsvarsministeriet i 1952 nedsat pensionsudvalg.

Sidstnævnte udvalg afgav i oktober 1952 en betænkning, indeholdende forslag til en nyordning af lodsernes pensionsordning. På grundlag heraf fremsatte den tidligere forsvarsminister i samlingen 1952-53 i folketinget et lovforslag, som imidlertid ikke nåede at blive færdigbehandlet (årbog 1952-53, side 484).

Lodslovudvalgets betænkning forelå i maj 1953, og kort derefter fremsattes i folketinget et lovforslag, i hvilket man havde sammenarbejdet de to udvalgs indstillinger og hertil føjet nogle mindre ændringer af redaktionel karakter.

Dette lovforslag blev af folketinget gennemført med enkelte ændringer, derunder en, som gik ud på, at loven skal optages til revision i folketingsåret 1957-58.

Lovens vigtigste bestemmelser tilsigter en bedre fordeling af lodseriernes indtægter og en ny pensionsordning, som åbner mulighed for en forhøjelse af lodsernes pensioner.

For lodseriernes indtægtsforhold har hidtil det hovedsynspunkt gjort sig gældende, at de enkelte lodserier må betragtes som selvstændige økonomiske enheder, der indenfor de af lodsloven givne rammer efter nærmere fastsatte regler fordeler indtægterne mellem de tjenstgørende lodser og afholder de fornødne driftsudgifter.

Ved lodseriernes oprettelse er der imidlertid fortrinsvis taget hensyn til, hvor lodstjenesten kan være til gavn for skibsfarten. Dette forhold har medført stærkt svingende indtægter fra lodseri til lodseri, og der er derfor bl. a. med hjemmel i lodslovens § 41, sidste stykke, ydet mindre tilskud til lodserier, hvis opretholdelse er nødvendig, men hvis indtægtsforhold er sådanne, at de ikke skønnes tilstrækkelige til lodsernes livsophold. Selv efter at der til disse lodserier er ydet tilskud fra statens side, har deres indtægtsforhold dog været utilfredsstillende, samtidig med at der var andre lodserier, som opnåede betydelige indtægter.

Ved nyordningen har man søgt at sikre lodserne ved de i økonomisk henseende dårligst stillede lodserier en årlig indtægt på omkring 10 000 kr. Der åbnes med henblik herpå lodser med utilstrækkelige indtægter mulighed for at komme ind under en indtægtsregulering og derved opnå en fast årlig grundløn på 3 000 kr., hvortil kommer reguleringstillæg og midlertidigt løntillæg. Efter de pr. 1. april 1953 gældende satser ville der på denne måde kunne sikres de lodser, der er omfattet af indtægtsreguleringen, et årligt beløb på 8 496 kr. For fortsat at gøre lodserne interesserede i lodstjenesten tillægges der dem yderligere 1/3 af de ved lodseriet indsejlede bruttolodspenge, mens restbeløbet — 2/3 — indgår i en lodsreguleringsfond. På samme måde forholdes der med lodsernes indtægter fra andre offentlige hverv. De pågældende lodseriers driftsudgifter tænkes dækket gennem et fast månedligt driftstilskud, der fastsættes for en længere periode for hvert enkelt lodseri under hensyntagen til de lokale forhold og på en sådan måde, at de gennemsnitlige driftsudgifter dækkes.

Endelig bestemmes det, at disse lodseriers pensionsbidrag til den fælles lodspensionskasse udredes af reguleringsfonden.

Det til en gennemførelse af denne ordning nødvendige årlige beløb må for tiden anslås til ca. 100 000 kr. beregnet efter 5 års perioden 1948-52.

Dette beløb tilvejebringes ved at pålægge lodserier med særlig store lodsindtægter en afgift, der fastsættes således, at lodserier, hvis bruttolodsfortjeneste andrager mindst 9 000 kr. pr. lods pr. kvartal, udreder 0,1 pct. for hver 50 kr., som indtægten overstiger dette beløb, indtil maksimum 8 pct., der nås ved 12 950 kr. pr. lods pr. kvartal.

Afgiften ville i året 1952 have indbragt ca. 110 000 kr. Foruden dette beløb indgår som førnævnt i reguleringsfonden 2/3 af bruttoindtægterne fra de 10 mindre lodserier til et beløb af ca. 73 000 kr. Et eventuelt underskud i lodsreguleringsfonden vil blive dækket af statskassen, således at underskud, som staten på noget tidspunkt har betalt, forlods dækkes af et eventuelt senere fremkommende overskud.

Angående den nye pensionsordning henvises til årbog 1952-53, side 484.

Herudover indeholder loven bestemmelser om oprettelse af et lodsråd til afløsning af den hørings- og forhandlingspraksis, som hidtil har været gældende indenfor lodsvæsenet, ligesom man har benyttet lejligheden til at foretage nogle mindre ændringer i lodsloven af overvejende teknisk eller redaktionel karakter.

Det folketingsudvalg, som fik lovforslaget til behandling, afgav en enstemmig betænkning, idet alle de stillede ændringsforslag var tiltrådt af udvalget som helhed.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med enstemmig tilslutning.
Partiernes ordførere
M. Larsen (S), Kristen Østergaard (V), Hans Baagø-Hansen (KF) og E. Rager (RV)