Loven, der indgik om led i den side 128 omtalte valutaplan, har følgende indhold:

§ 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skatteåret 1956-57 kan udgifter til vedligeholdelse af beboelsesejendomme med een eller to selvstændige lejligheder (en- eller tofamilieshuse) højst fradrages med et beløb, der svarer til 20 pct. af lejeindtægten (lejeværdien). Er ejendommen indkøbt i løbet af vedkommende indkomstår, beregnes det nævnte maksimumsbeløb i forhold til den årlige lejeindtægt (lejeværdi). Den anførte begrænsning gælder kun for den del af vedligeholdelsesudgifterne, der overstiger 200 kr.

§ 2. Såfremt ejeren gennem fremlæggelse af fornøden dokumentation godtgør, at han på den pågældende ejendom har afholdt uopsættelige og for ejendommens fortsatte benyttelse nødvendige reparationsarbejder, der som følge af deres omfang og natur har en ekstraordinær karakter, kan fradrag i denne anledning foretages ved siden af det ifølge § 1 fradragsberettigede beløb.

§ 3. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Efter det oprindelige lovforslag skulle der også være en grænse for fradragsretten, gældende for skatteåret 1955-56. Denne grænse var foreslået fastsat til 30 pct. af lejeindtægten, dog således at et overskydende beløb skulle kunne overføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for skatteåret 1956-57 indenfor sidstnævnte skatteårs fradragsgrænse.

Bestemmelserne herom blev udtaget af lovforslaget under dettes behandling i folketinget, hvor man samtidig tilføjede den i sidste punktum af § 1 optagne regel, der betyder en lempelse for skatteåret 1956—57.

Lovforslaget vedtoges i folketinget med 91 stemmer (S, RV og DR) mod 8 (DK), idet 70 medlemmer (V, KF og de grønlandske medlemmer) hverken stemte for eller imod.