Loven har følgende indhold:
§ 1. Til sikring af Ny Carlsberg Glyptoteks fortsatte virksomhed efter de i museets fundats (kgl. konfirmeret 21. marts 1891 og 10. juni 1938) fastsatte bestemmelser ydes af statskassen et årligt tilskud, svarende til en trediedel af institutionens årlige underskud, første gang i finansåret 1955-56, beregnet for museets regnskabsår 1. januar 1955-31. december 1955. Statens tilskud søges bevilget på de årlige finans- og tillægsbevillingslove.
Tilskuddet er betinget af, at Københavns kommune og Ny Carlsberg fondet hver yder et årligt tilskud med et beløb, der ligeledes svarer til en trediedel af underskuddet. Underskuddet beregnes således, at man i Glyptotekets indtægter ser bort fra sædvanlig forrentning af et beløb på 1 mill. kr., som Ny Carlsbergfondet ved nærværende lovs ikrafttræden indskyder i Glyptotekets grundfond. Ny Carlsbergfondets andel i underskuddet begrænses herefter til det beløb, hvormed trediedelen af underskuddet overstiger nævnte forrentning.
§ 2. Nærværende lov optages til revision i folketingsåret 1960-61.
Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte undervisningsministeren:
,,Ny Carlsberg Glyptotek oprettedes i 1888 i samvirke mellem ægteparret brygger Carl Jacobsen og Ottilia Jacobsen, staten og Københavns kommune som et museum for nyere tids kunst. Dette kunstmuseum udbyggedes derefter i årene efter 1899 i samvirke mellem de foran nævnte ved opførelsen af en stor tilbygning til at huse brygger Carl Jacobsens rige samlinger af oldtidsskulpturer. Glyptotekets samlinger er iøvrigt gennem tiden efter oprettelsen blevet betydeligt forøget, ikke mindst gennem indkøbstilskud fra Ny Carlsbergfondet, og således som museet nu står med sine fornemme samlinger af ægyptisk, græsk, etruskisk og romersk kunst, af moderne europæisk skulptur og maleri, udgør det ikke alene en af landets fineste kunstinstitutioner, men er også et museum af europæisk betydning og format. Et nyt Ny Carlsberg Glyptotek vil ikke mere kunne skabes, uanset hvor meget man økonomisk ville ofre derpå.
Men denne institution er som alle andre lignende institutioner blevet ramt hårdt af det fald i pengenes værdi, der er fulgt i kølvandet af de to verdenskrige.
Ved museets oprettelse deltog som nævnt både staten og Københavns kommune i udgifterne, men hensigten dengang var, at institutionen økonomisk skulle kunne hvile i sig selv i kraft af indtægterne fra Glyptotekets i 1891 oprettede grundfond, der da androg 1 mill. kr. Men den økonomiske udvikling har efterhånden vist, at dette ikke var muligt, og Ny Carlsbergfondet har uden på nogen måde at være juridisk forpligtet fra tid til anden forøget Glyptotekets grundfond, således at denne nu er vokset til 5 760 000 kr. I særlig vanskelige år, især efter de to verdenskrige, har staten og Københavns kommune endvidere taget en mindre del af udgiftsstigningerne på deres kappe gennem ydelse af tilskud til supplering af Ny Carlsbergfondets meget betydelige driftstilskud.
Det må nu anses for givet, at grundfondsindtægterne ikke fremover kan forventes at kunne dække driftsudgifterne, og for at opretholde Glyptoteket må der altså etableres en mere permanent ordning med hensyn til tilskud udefra. I denne situation har Ny Carlsbergfondets bestyrelse foreslået den ordning i samvirke mellem fondet, staten og kommunen, som jeg nedenfor skal skitsere.
Men først kunne man spørge, om det ikke skulle være muligt, at Glyptoteket kunne indskrænke sin virksomhed eller søge at forøge samlingens indtægter f. eks. gennem en forhøjelse af entréafgifter m. v.
Jeg tror ikke, at denne vej er anbefalelsesværdig ...
Ny Carlsbergfondets saneringsforslag går i korthed ud på, at fondet, staten og Københavns kommune fra og med finansåret 1955-56 hver dækker en trediedel af det underskud, der må antages at fremkomme ved en videreførelse af Glyptoteket i dets nuværende omfang. Indtil dette tidspunkt, det vil altså sige i regnskabsårene 1953 og 1954, har Ny Carlsbergfondet påtaget sig at dække Glyptotekets fulde underskud. Under forudsætning af, at staten og kommunen påtager sig fra og med 1955-56 at være med til at dække det eventuelle underskud, indskyder fondet endvidere 1 mill. kr. i Glyptotekets grundfond. Til gengæld skal en sædvanlig forrentning af denne million kroner fratrækkes i Ny Carlsbergfondets andel i underskuddet til sin tid, hvilket sker ved, at man til det regnskabsmæssige underskud lægger den nævnte forrentning, samtidig med at beløbet fratrækkes i den trediedel af underskuddet, fondet skal betale.
Ordningen er betinget af, at også Københavns kommune indgår herpå. Jeg nærer forventninger om, at dette vil blive tilfældet.
Jeg har fundet det naturligst, at denne ordning søgtes gennemført ved særlig lov, og at loven bliver taget op til nærmere overvejelse efter en 5 års periode, d. v. s. i folketingssamlingen 1960-61.
De økonomiske konsekvenser af ordningen må antages at blive, at statens årlige driftstilskud vil udgøre ca. 67 000 kr. årlig, nemlig en trediedel af det nuværende underskud på ca. 200 000 kr. Staten og Københavns kommune har hver to repræsentanter i museets bestyrelse, der består af 8 medlemmer."
Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse, idet kun retsforbundets ordfører, Viggo Starcke, tog forskellige forbehold overfor lovforslaget i den foreliggende form.
Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, hvis arbejde med sagen ikke resulterede i ændringsforslag.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med samtlige øvrige stemmer mod retsforbundets.
Som begrundelse for, at sidstnævnte parti ikke kunne tiltræde lovforslaget, udtalte Viggo Starcke ved 3. behandling:
"Af den meget kortfattede betænkning kan man ikke se, hvad der er foregået i udvalget, men jeg må opfatte betænkningen sådan, at der i udvalget ikke er taget hensyn til de ønsker, som blev fremsat fra vor side ved lovforslagets første behandling. Der er ikke overvejet noget med hensyn til at indføre besparelser på de områder, hvor besparelser kan gennemføres, og der er ikke overvejet muligheder for at skaffe større indtægter, enten gennem de 100 000 årlige besøgende eller på anden vis. Det principielle i lovforslaget, nemlig dette, at man udsteder ligesom en blancoveksel — selvom den er tidsbegrænset — med hensyn til dækningen af underskuddet, synes vi er forkert, og vi havde ventet, at der var blevet foretaget ændringer på dette punkt ... Hvis der havde foreligget et forsvarligt forslag, ville vi fra vor side have taget det under velvillig overvejelse; men i den foreliggende form kan vi ikke tiltræde lovforslaget. Jeg vil dog gerne understrege, at under hensyn til den store betydning, som Glyptotekets samlinger har, må disse samlinger opretholdes; men der findes andre muligheder."