Loven har følgende indhold:

§ 1. Undervisningsministeren bemyndiges til at oprette en statsskole (gymnasieskole) i Rødovre.

§ 2. Anlægsudgifterne tilvejebringes således:

1) Rødovre kommune overdrager vederlagsfrit det fornødne grundareal for skolen til staten.

2) 25 pct. af udgifterne ved opførelse af bygningerne, herunder rektor- og pedelboliger, anskaffelse af inventar, samlinger og undervisningsmateriel, anlæg af sportsplads m. v. afholdes af statskassen.

3) De resterende 75 pct. af de under 2) nævnte udgifter afholdes af Brøndbyerne, Glostrup, Herstederne, Hvidovre, Høje-Taastrup, Rødovre og Vallensbæk kommuner efter indbyrdes overenskomst, der godkendes af undervisningsministeren.

§ 3. Udgifterne ved skolens drift bevilges på de årlige finanslove. Ved normeringslov oprettes det fornødne antal tjenestemandsstillinger for rektor, lærerpersonale og pedel.

I bemærkningerne til det af undervisningsministeren fremsatte lovforslag anføres bl. a.:

„Igennem en årrække har man i Københavns vestlige omegnskommuner haft store og stadigt stigende vanskeligheder ved at skaffe kvalificerede elever adgang til gymnasieskolerne.

Forældre og skoler i disse kommuner, der ønsker børnene gymnasieuddannet, er henvist til at benytte statsgymnasierne i hovedstadskommunerne. På grund af pladsmangel i disse er betingelserne for optagelse imidlertid meget strenge, og hertil kommer, at afstanden til disse gymnasier med deraf følgende transportudgifter må afholde mange kvalificerede elever fra at søge optagelse. Dette er en tilstand, der med rette føles urimelig i betragtning af den store og stadigt voksende befolkningsgruppe, der her er tale om.

Forholdene har derfor været gjort til genstand for undersøgelser såvel i undervisningsministeriets udvalg til overvejelse af gymnasieforholdene (gymnasieudvalget) som i et særligt af kommunalbestyrelserne i Brøndbyerne, Glostrup, Herstederne, Hvidovre, Høje-Taastrup, Rødovre og Vallensbæk nedsat udvalg". Som resultat heraf fremsatte de nævnte 7 kommuner i 1952 andragende om oprettelse af et statsgymnasium indenfor disse kommuners område, hvilket andragende gymnasieudvalget tilsluttede sig i sin betænkning af 13. november 1952, hvori udvalget anbefaler oprettet ialt 3 nye gymnasieskoler i Københavns omegn, nemlig i Lyngby-Taarbæk, Hvidovre-Rødovre og på Amager.

Oprettelsen af en ny gymnasieskole på Amager beror iflg. bemærkningerne „bl. a. på nærmere forhandlinger med Københavns kommune, medens finansudvalgets tilslutning er opnået til oprettelse af et nyt statsgymnasium i Lyngby-Taarbæk kommune (med beliggenhed i Virum), idet det herved er tilkendegivet som en forudsætning, at nye statsgymnasier fremtidig søges oprettet ved lov."

Ved lovforslagets fremsættelse oplyste undervisningsministeren, at der ved hans overtagelse af undervisningsministeriet var opstået visse vanskeligheder med hensyn til opnåelse af enighed mellem de interesserede kommuner om fordelingen af kommunernes andel i anlægsudgifterne. Ministeren sammenkaldte derfor kommunernes repræsentanter til et møde i november 1953. „Fra enkelte kommuners side var man inde på den tanke, at fordelingen af udgifterne mellem kommunerne indbyrdes burde ske i forhold til kommunernes elevtal på skolen. Jeg fremhævede imidlertid som min opfattelse, der også på forhånd deltes af et flertal af kommunerne, at en fordeling af udgifterne efter elevtal i praksis ville kunne virke uheldig, bl. a. derved, at skolens rektor, som jo må stå ganske frit med sit valg af elever, i medfør af dette valg bliver medbestemmende for kommunernes udgifter. En fordeling efter kommunernes folketal ville være den mest forsvarlige fremgangsmåde, og hvis man var betænkelig ved at binde sig til det nuværende folketal som fordelingsgrundlag, kunne man i stedet anvende det hvert år f. eks. pr. 1. april opgjorte folketal, således at man efter dette tal fordeler de årlige afdrag og renter på de lån, der af kommunerne optages til udgifternes dækning. Jeg opfordrede kommunerne til at søge at komme overens på dette grundlag, og resultatet heraf blev den overenskomst, der optrykkes som bilag 3 til lovforslaget.

Ønsket om oprettelse af denne skole ligesom lovforslagets bestemmelser i deres helhed hviler således på en samlet anmodning og enighed mellem kommunerne, og amtsrådet, som ministeriet også har forelagt sagen, har under hensyn til det stærkt stigende folketal i omegnskommunerne stærkt anbefalet dens fremme.

Efter samråd med finansudvalget fremsætter jeg forslaget om den fornødne hjemmel for skolens oprettelse og drift som et lovforslag."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier med undtagelse af retsforbundet, hvis ordfører udfra principielle synspunkter tog afstand fra det.

Det folketingsudvalg, der fik lovforslaget til behandling, indstillede det til vedtagelse i den form, hvori det var fremsat. I den enstemmige betænkning hedder det:

„Foranlediget dels af debatten i folketinget ved forslagets første behandling, dels af en henvendelse til udvalget fra nogle kommuner med kommunale gymnasier har man i udvalget drøftet spørgsmålet om statsgymnasiers og kommunale gymnasiers stilling landet over.

Der er i udvalget enighed om, at det foreliggende forslag om oprettelse af en statsskole i Rødovre må gennemføres snarest muligt og ikke bør afvente en nærmere overvejelse af gymnasiespørgsmålet i almindelighed.

Udvalget må imidlertid anse det for stærkt påkrævet, at folketinget får mulighed for en drøftelse af gymnasieproblemet i det hele taget, og har derfor opfordret undervisningsministeren til at nedsætte et udvalg bestående af repræsentanter for de partier, der er repræsenteret i nærværende folketingsudvalg, til sammen med repræsentanter for undervisningsministeriet at drøfte visse retningslinier for nye statsgymnasiers finansiering og placering i landets forskellige egne samt statens tilskud til kommunale gymnasier. Undervisningsministeren har erklæret sig villig til at imødekomme folketingsudvalgets henstilling og nedsætte det foreslåede udvalg."

Ved lovforslagets 2. behandling udtalte undervisningsministeren i overensstemmelse hermed:

„Jeg anser det for lige så ønskeligt, som udvalget gør det, at få en drøftelse af de grundproblemer, der vedrører det kommende gymnasiebyggeri. Et parlamentarisk udvalg er den rigtige form. Det er ikke et besluttende udvalg, men et udvalg, der skal modtage alsidig orientering, og hvis bedømmelse af forholdene vil være af vejledende værdi. Jeg agter selv at overtage formandsskabet i udvalget. Jeg behøver vel ikke at tilføje, at jeg agter at inddrage gymnasieudvalget i forhandlingerne. Jeg takker for den hurtige og velvillige behandling af lovforslaget."

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med alle øvrige stemmer mod retsforbundets.