Ved § 8 i lov nr. 260 af 1. juni 1945 om tillæg til lov om rettens pleje vedrørende behandling af sager angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed m. v. oprettedes et ankenævn med den opgave at behandle andragender om anke og genoptagelse i medfør af nævnte lovs §§ 9 og 11. Ankenævnet fik senere tillige den opgave at afgive erklæringer om benådning, jfr. § 2, stk. 2, i lov nr. 356 af 29. juni 1946 om ændringer i og tilføjelser til lov nr. 259 af 1. juni 1945 om tillæg til borgerlig straffelov angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed. Nævnet bestod oprindelig af en formand og 6 andre medlemmer, der var beskikket for et tidsrum af 5 år fra den 1. juli 1945 at regne. Ankenævnets virksomhedsperiode er senere ved lov nr. 223 af 27. maj 1950 forlænget for et tidsrum af 2 år, idet antallet af medlemmer samtidig nedsattes til 3. Ved lov nr. 226 af 7. juni 1952 (årbog 1951-52, side 326) blev nævnets funktionstid forlænget til den 1. juli 1954.

I nærværende lov bestemmes nu, at §§ 8, 9, 11 og 13 i lov nr. 260 af 1. juni 1945 om tillæg til lov om rettens pleje vedrørende behandling af sager angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed m. v. ophæves med virkning fra 1. juli 1954, hvilket betyder at ankenævnet bortfalder.

Som begrundelse herfor anføres i bemærkningerne til lovforslaget bl. a.:

„Gennem nogen tid har antallet af andragender til nævnet om tilladelse til anke eller genoptagelse været meget lille. Med hensyn til benådningsspørgsmål følges nu den fremgangsmåde, som iøvrigt efter praksis anvendes ved afgørelsen af benådningsspørgsmål. Der er derfor efter justitsministeriets formening ikke grund til længere at opretholde ankenævnet. De spørgsmål vedrørende tilladelse til anke og genoptagelse, som hidtil er afgjort er ankenævnet, vil fremtidig kunne afgøres efter retsplejelovens almindelige regler.

Lovforslaget vedtoges i folketinget uændret og enstemmigt.