Loven har følgende indhold:

§ 1. Det beløb, der pr. 31. marts 1954 indestår på specialkontoen i Danmarks Nationalbank for gaveydelser modtaget i henhold til Det europæiske Genopbygningsprogram, overføres til en særkonto i Danmarks Nationalbank.

§ 2. Af det beløb, der i henhold til § 1 overføres til en særkonto i Danmarks Nationalbank, anvendes 70,5 mill. kr. til dækning af udgifter til anlæg m. v. under forsvarsministeriet.

Nærmere bestemmelse om anvendelsen af det i stk. 1 nævnte beløb træffes af forsvarsministeren med tilslutning af folketingets finansudvalg.

§ 3. Af de til særkontoen overførte midler anvendes endvidere 15 mill. kr. til at yde tilskud til teknisk-videnskabelig forskning og forsøgsvirksomhed, der tager sigte på fremme af erhvervenes produktionseffektivitet.

Sådanne tilskud bevilges af vedkommende minister efter forhandling med finansministeren og med tilslutning af det i henhold til § 2, stk. 2, i lov nr. 235 af 27. maj 1950 nedsatte folketingsudvalg.

§ 4. Resten af midlerne på særkontoen overføres til den i henhold til lov nr. 85 af 31. marts 1953 oprettede produktivitetsfond og anvendes til at yde tilskud til formål, som er i overensstemmelse med § 1 i nævnte lov.

Det i § 4, stk. 1, i lov nr. 85 af 31. marts 1953 nævnte udvalg afgiver indstillinger om midlernes anvendelse til finansministeren, der træffer bestemmelse herom med tilslutning af det i § 3, stk. 2, anførte folketingsudvalg. Tilskud til de enkelte produktivitetsfremmende foranstaltninger bevilges og de nærmere betingelser herfor fastsættes af vedkommende minister.

§ 5. De beløb, der efter 31. marts 1954 indbetales på specialkontoen, og som hidrører fra allerede tildelte gaveydelser eller fra løbende teknisk bistand, overføres kvartalsvis til produktivitetsfonden og anvendes i overensstemmelse med det i § 4 anførte.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte finansministeren bl. a.:

„Som tingets medlemmer vil erindre, er der tre gange tidligere vedtaget love om de midler, der opsamles på Marshallhjælpens gavekonto, nemlig dels de mere generelle love af 27. maj 1950 og 7. juni 1952 [årbog 1951-52, side 73], dels loven af 31. marts 1953 om oprettelse af en produktivitetsfond. I henhold til disse love er der disponeret over mellem 1 400 mill. kr. og 1 500 mill. kr.

Det nu foreliggende lovforslag fortsætter denne lovgivning og afslutter den tillige, eftersom der ikke, bortset fra eventuelle beløb vedrørende teknisk bistand, vil blive tildelt Danmark yderligere Marshallhjælp, og lovforslaget vedrører hele det kronebeløb, der indestår på gavekontoen pr. 31. marts d. å. eller efter denne dato vil indgå derpå.

Det samlede beløb, som lovforslaget angår, kan anslås til 115 mill. kr. Helt nøjagtig kan beløbet ikke opgøres, da der ikke er fuld klarhed over, i hvilket omfang Danmark endnu vil modtage tildelinger under det amerikanske program for teknisk bistand.

Som det fremgår af lovforslaget, foreslås beløbet, 115 mill. kr., fordelt med ca. 70 mill. kr. til militære og ca. 45 mill. kr. til civile formål, og denne fordeling må ses på baggrund af de nu gældende amerikanske bestemmelser om anvendelsen af modværdien af tildelt Marshallhjælp.

Det beløb, der ifølge lovforslagets § 2 foreslås reserveret til forsvarsformål, tænkes navnlig anvendt til dækning af udgifter i forbindelse med påkrævede militære anlæg af forskellig art. Forsvarsministeren vil på sædvanlig måde drøfte de nærmere planer for beløbets anvendelse med finansudvalget og søge dettes tilslutning til udgifternes afholdelse.

Det beløb på ca. 45 mill. kr., som vil være til disposition til civile formål, foreslås anvendt til fortsættelse af den tilskudsvirksomhed, som er påbegyndt i henhold til de tidligere Marshalllove, og som har til formål at fremme produktiviteten indenfor erhvervslivet.

De tilskud, der foreslås, falder i to hovedgrupper, der begge er en direkte videreførelse af den støtte, som ydes i henhold til de tidligere Marshalllove. I § 3 foreslås det at anvende 15 mill. kr. til ydelse af tilskud til teknisk-videnskabelig forskning og forsøgsvirksomhed, der tager sigte på at fremme erhvervenes produktionseffektivitet. ... Endelig foreslås det i §§ 4 og 5, at de pr. 31. marts d. å. resterende midler på specialkontoen såvel som de senere indkommende beløb overføres til produktivitetsfonden og anvendes til ydelse af tilskud, som er i overensstemmelse med fondens formål.

De foreslåede tilskud agtes anvendt dels til en videreførelse af det hidtidige produktivitetsarbejde, dels til iværksættelse af nye foranstaltninger. Der vil ved midlernes anvendelse blive lagt vægt på, at de forskellige erhvervs interesser tilgodeses på hensigtsmæssig måde, og at de påtænkte foranstaltninger iværksættes i nært samarbejde med erhvervsorganisationerne.

Der foreligger allerede en lang række planer indenfor de forskellige erhverv om arbejde, der ønskes fortsat, eller nye opgaver, der ønskes taget op. For at sikre en hensigtsmæssig tilrettelægning af den foreslåede tilskudsvirksomhed udfra et helhedssynspunkt er det hensigten at lade disse planer, såvel som eventuelle nye, gennemgå af det embedsmandsudvalg, som blev nedsat i henhold til produktivitetsfondsloven."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra de tre største partier, mens ordførerne for det radikale venstre, kommunisterne og retsforbundet udtalte sig imod flere eller færre af dets bestemmelser udfra forskellige synspunkter.

Det udvalg, som fik sagen til behandling, afgav henimod mødeperiodens slutning en betænkning, hvori et flertal (udvalget med undtagelse af Bertel Dahlgaard) indstiller lovforslaget til vedtagelse uforandret, „idet flertallet forudsætter, at de i §§ 3 og 4 nævnte midler kun kommer til udbetaling i det omfang, der kan opnås enighed om mellem flertallets repræsentanter i det i § 3, stk. 2, omhandlede udvalg."

I en mindretalsudtalelse anfører Bertel Dahlgaard (RV), at mindretallet „ønsker hovedparten af de beløb, lovforslaget angår, benyttet til fremme af moderniseringer indenfor erhvervslivet. Foruden de i forslaget omhandlede tilskud til videnskabelig forskning og til forøgelse af produktivitetsfonden ønsker mindretallet i så henseende at pege på ønskeligheden af, at betydelige midler holdes beredt til udlån på et senere tidspunkt til moderniseringer indenfor landbrug og håndværk, herunder støtte til opførelse af værkstedsbygninger, hvor håndværket i særlig grad lider under mangel herpå.

Da ministeren overfor udvalget har anført, at han ikke mener at kunne opnå fornøden tilslutning til et sådant beredskab, har mindretallet i udvalget henstillet, at lovforslagets gennemførelse foreløbig udsættes, idet mindretallet må anse det for urimeligt på nærværende tidspunkt at træffe endelig beslutning om anvendelse af de her omhandlede mere end 100 mill. kr., væsentlig til uproduktive formål. Mindretallet mener derfor, at folketinget indtil videre bør stå frit, så meget mere som den forøgelse af købekraften, der for tiden finder sted, i forvejen kan frygtes at belaste landets stilling i valutamæssig henseende i betænkelig grad, og at staten derfor ikke under disse forhold ved udgifter som de her omhandlede yderligere bør stimulere denne udvikling."

Til lovforslagets 2. behandling stilledes fra kommunistisk side ændringsforslag, hvorefter de i § 2, stk. 1, omhandlede 70,5 mill. kr. skulle anvendes til fremme af usunde boligkvarterers sanering i stedet for til forsvarsformål. I tilslutning hertil foresloges det, at § 2, stk. 2, skulle affattes således: „De nærmere regler for beløbets anvendelse fastsættes ved lov."

Efter at disse ændringsforslag var forkastet, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 132 stemmer mod 19 (RV, DK og DR).