Som ordfører for forespørgerne begrundede Aksel Larsen (DK) forespørgslen således: „Den 13. januar gav den højtærede udenrigsminister her fra tingets talerstol løfte om, at han snarest ville søge anledning til her i folketinget at give en redegørelse for den internationale situation og Danmarks udenrigspolitik, en redegørelse, der kunne danne indledning til en folketingsdiskussion om Danmarks udenrigspolitik. Dagene gik imidlertid, uden at dette løfte blev holdt, og derfor stillede mit parti den 22. januar en forespørgsel til den højtærede udenrigsminister. Forespørgslen blev fremmet af tinget den 23. januar. Siden da er der gået omtrent 3 uger. Det må formentlig være tilstrækkelig tid til, at udenrigsministeren har kunnet forberede den redegørelse, han vil give tinget. Vi forventer derfor, at udenrigsministeren her vil besvare den forespørgsel, vi har stillet."

Udenrigsministeren svarede herpå ganske kort følgende:

„Jeg gav ganske rigtigt den 13. januar udtryk for den selvfølgelige tankegang, at der bør være anledning til en udenrigspolitisk debat her i tinget. Jeg har siden, efter at det ærede medlem havde stillet sin forespørgsel, gjort det ærede medlem opmærksom på, at de øvrige 5 partier her i salen var enedes om at fastsætte den udenrigspolitiske debat til onsdag den 17. februar, og jeg henstillede til det ærede medlem at overveje, om det ikke ville være rimeligt, at han udsatte den af ham selv anmeldte forespørgsel til denne dato. Det har det ærede medlem og hans parti ikke ønsket, og det overlader jeg til ham selv at forklare. Den udenrigspolitiske debat, derunder behandlingen af den forespørgsel, som det ærede medlem har stillet, finder sted på onsdag i dette høje ting, og dér skal jeg komme ind på de spørgsmål, som det vil være rimeligt og rigtigt at beskæftige sig med i udenrigspolitisk henseende."

Aksel Larsen protesterede under henvisning til tingets forretningsorden imod, at udenrigsministeren ikke fremkom med den ønskede redegørelse, og fremsatte derefter sit syn på de spørgsmål, som forespørgslen drejede sig om. Han sluttede med at stille følgende forslag om overgang til næste sag på dagsordenen:

„Idet folketinget erindrer om det danske memorandum til stormagternes udenrigsministermøde i London 1947, pålægger det regeringen at gøre de fire udenrigsministres konference i Berlin opmærksom på Danmarks synspunkter, som de er nedlagt i dette memorandum.

Tinget går dermed over til næste sag på dagsordenen."

Dette forslag afvistes af udenrigsministeren, der herom bl. a. udtalte:

„Den dagsorden, som er forelagt, henstiller jeg til det høje ting at man forkaster udfra det principielle synspunkt, at vi kan ikke ved enhver given lejlighed have kommunisterne til at stille en eller anden tilfældig dagsorden, som vi skal stable så og så mange moddagsordener op overfor. Vi behandler sagerne sagligt på onsdag. Lad denne dagsorden blive forkastet ganske simpelt."

Efter at Aksel Larsen påny havde haft ordet, blev forslaget forkastet med 106 stemmer mod 7 (DK). Det var dermed bortfaldet.