Fritekstsøgning på vej
Der arbejdes i øjeblikket på at færdiggøre en avanceret fritekstsøgning på folketingstidende.dk. Læs her om de muligheder, der findes allerede nu.
Har du behov for at fritekstsøge?
Der er godt nyt i vente. I øjeblikket arbejder vi på at færdiggøre fritekstsøgning, hvor du får mulighed for at søge på tværs af alle Folketingstidendes utallige sider siden 1953 og frem til i dag. Du vil selvfølgelig kunne afgrænse din søgning på dokumenttyper, tidsintervaller m.m. Fritekstsøgningen forventes at være tilgængelig i foråret 2020.
Mens du venter på fritekstsøgning
Men fortvivl ej. Der findes allerede nu flere muligheder for at fritekstsøge i Folketingstidendes dokumenter.
Via menupunkterne Tillæg og Dokumenttyper: Søgning i titler og undertitler (fra 1953 til nu)
Du kan søge på et eller flere på hinanden følgende ord i titler og undertitler. Det gør du ved først at vælge den ønskede dokumenttype (det gælder ikke referater) og dernæst skrive dit søgeord og vælge periode i den boks, der dukker op i venstre side.
Via menupunktet e-Folketingstidende: Fritekstsøgning i enkeltbind (fra 1953 til 2008-09)
Du kan søge på et eller flere på hinanden følgende ord i ét bind af Folketingstidende ad gangen. Det gør du ved først at vælge det ønskede bind og dernæst klikke på søgeluppen i højre hjørne og skrive dit søgeord.
Via ft.dk: Fritekstsøgning i alle dokumenttyper (fra 1997-98 til nu)
Via menupunktet Dokumenter får du adgang til avancerede søgemuligheder, når du klikker på fanebladet Søg. Så får du adgang til at søge på tværs af alle Folketingets dokumenter siden 1997-98, herunder udvalgsbilag m.m.