Skriftlig fremsættelsestale
Finansministeren står for den skriftlige fremsættelsestale til finanslovsforslaget. Det er en kort sammenfatning af forslagets hovedpunkter.
Den skriftlige fremsættelsestale offentliggøres ligesom selve lovforslaget på folketingstidende.dk, når Folketingets formand fra Folketingets talerstol har anmeldt, at lovforslaget er fremsat.
Finanslovsforslaget som fremsat
Det følger af grundloven, at forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for Folketinget senest 4 måneder før finansårets begyndelse. Når finanslovsforslaget er fremsat, bliver det et officielt folketingsdokument. Den form, som lovforslaget har ved fremsættelsen, er den form, som lovforslaget debatteres i ved 1. behandling. 1. behandling finder sted i begyndelsen af september. Med udgangen af folketingsåret bortfalder lovforslaget og genfremsættes uændret i begyndelsen af det nye folketingsår.
Betænkning
Efter 1. behandling henvises finanslovsforslaget til behandling i Finansudvalget. Inden forslaget kan komme til 2. behandling, skal udvalget afgive en betænkning over lovforslaget. Betænkningen er en rapport fra Finansudvalget, som afgives med henblik på forslagets videre behandling i Folketingssalen og indeholder udvalgets skriftlige indstilling om, hvad der skal ske med forslaget. Betænkningen indeholder eventuelle ændringsforslag, en beskrivelse af udvalgets arbejde med forslaget, indstillinger fra folketingsgrupperne til 2. behandling, eventuelle bemærkninger fra udvalgets medlemmer og bilag med bilagsoversigt.
Betænkningen offentliggøres på folketingstidende.dk, når den er afgivet af Finansudvalget og udvalgets sekretariat har færdiggjort den.
Tillægsbetænkning
Tillægsbetænkningen er en rapport fra Finansudvalget, som finanslovsforslaget er blevet henvist til efter 2. behandling i Folketingssalen. Tillægsbetænkningen indeholder en beskrivelse af udvalgets arbejde med forslaget efter 2. behandling i Folketingssalen, indstillinger fra folketingsgrupperne til 3. behandling, finansministerens og øvrige partiers ændringsforslag og gruppernes indstillinger til disse, eventuelle bemærkninger fra udvalgets medlemmer og bilag med bilagsoversigt.
Tillægsbetænkningen offentliggøres på folketingstidende.dk, når den er afgivet af Finansudvalget og udvalgets sekretariat har færdiggjort den.
Ændringsforslag uden for betænkning/tillægsbetænkning eller til 3. behandling
Ændringsforslag i betænkning/tillægsbetænkning kan stilles af medlemmer af Finansudvalget og af finansministeren. Ændringsforslag kan desuden stilles uden for betænkning/tillægsbetænkning eller til 3. behandling af alle folketingsmedlemmer og af finansministeren; i de tilfælde formuleres ændringsforslagene fra de enkelte forslagsstillere i et selvstændigt dokument.
Normalt stiller finansministeren en række ændringsforslag til finanslovsforslaget, når der er indgået forlig om finansloven med et eller flere partier. Ændringsforslagene gennemfører de aftaler, regeringen har indgået med et eller flere partier. Når finansministeren har fremsendt sine ændringsforslag, stiller flere andre partier normalt en række ændringsforslag til finanslovsforslaget.
Særligt for finansloven gælder det, at ændringsforslagene fremgår af tillægsbetænkningen, modsat øvrig lovgivning, hvor størstedelen af ændringsforslagene indgår i betænkningen.
Ændringsforslag uden for betænkning/tillægsbetænkning eller til 3. behandling offentliggøres på folketingstidende.dk, når de er indleveret, betænkning/tillægsbetænkning er afgivet og Finansudvalgets sekretariat har færdigskrevet dem.
Finanslovsforslaget som vedtaget
Ved finanslovsforslagets 3. behandling i Folketingssalen forhandler og stemmer Folketinget først om ændringsforslagene. Derefter afbrydes 3. behandling, der genoptages dagen efter med forhandling om forslaget som helhed og afstemning om den endelige vedtagelse af finanslovsforslaget. Finansministeriet sørger for, at vedtagne ændringsforslag og tilhørende konsekvensændringer samt redaktionelle ændringer bliver indarbejdet i finanslovsforslaget, så der efterfølgende kommer en udgave af finanslovsforslaget som vedtaget ved 3. behandling.
Det vedtagne finanslovsforslag offentliggøres på folketingstidende.dk, når det er underskrevet af Folketingets formand eller en af næstformændene og af en tingsekretær.
Skriftlig fremsættelsestale til forslag til lov om tillægsbevilling
Finansministeren står for den skriftlige fremsættelsestale til forslag til lov om tillægsbevilling. Det er en kort sammenfatning af lovforslagets hovedpunkter.
Forslag til lov om tillægsbevilling som fremsat
En tillægsbevillingslov formaliserer de bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling. Forslaget til lov om tillægsbevilling har dermed en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel funktion.
Den skriftlige fremsættelsestale offentliggøres ligesom selve lovforslaget på folketingstidende.dk, når Folketingets formand fra Folketingets talerstol har anmeldt, at forslaget er fremsat.
Efter fremsættelsen undergives lovforslaget tre behandlinger i Folketingssalen, ligesom det gælder for øvrig lovgivning, og der sker betænkningsafgivelse efter 1. behandling.
Forslag til lov om tillægsbevilling som vedtaget
Ved 3. behandling i Folketingssalen stemmer Folketinget om forslagets endelige vedtagelse i den form, det har efter vedtagelsen af eventuelle ændringsforslag. Folketingets Lovsekretariat sørger for, at vedtagne ændringsforslag og tilhørende konsekvensændringer samt redaktionelle ændringer bliver indarbejdet i lovforslaget som fremsat, så der kommer en udgave af lovforslaget som vedtaget ved 3. behandling.
Det vedtagne lovforslag offentliggøres på folketingstidende.dk, når det er underskrevet af Folketingets formand eller en af næstformændene og af en tingsekretær.
Betænkning og indstilling vedrørende den af Statsrevisorerne afgivne betænkning over statsregnskabet
Ifølge grundlovens § 47 er det Statsrevisorernes opgave at revidere statens regnskab, og statsregnskabet skal fremlægges for Folketinget senest 6 måneder efter finansårets udløb. Statsregnskabet med revisorernes bemærkninger forelægges som beslutningsforslag for Folketinget.
Ved Finansudvalgets behandling af Statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret kan der stilles skriftlige spørgsmål og kaldes ministre i samråd.
I betænkning og indstilling indstiller Finansudvalget til Folketinget, at statsregnskabet godkendes.
Når betænkning og indstilling er afgivet af Finansudvalget, behandles den to gange i Folketingssalen, dog uden mellemliggende udvalgsbehandling og betænkning.
Midlertidig bevillingslov
Såfremt forslag til finanslov ikke forventes færdigbehandlet inden finansårets begyndelse, skal der efter grundlovens § 45, stk. 2, fremsættes forslag til en midlertidig bevillingslov for det kommende finansår. Formålet med loven er at skabe det fornødne grundlag for, hvad der i tidligere sprogbrug blev betegnet som statshusholdningens uforstyrrede førelse. Det forudsættes i overensstemmelse med eksisterende bevillingspraksis, at indtægter kan modtages og udgifter afholdes med udgangspunkt i bevillingsniveauet i det indeværende finansår.
Forslaget fremsættes af finansministeren, der også sørger for den skriftlige fremsættelsestale.