L 67 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring og udlændingeloven.

(Udmøntning af dele af aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping, aftale om initiativer på asbestområdet og anbefalinger fra det midlertidige AMO-udvalg m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet
Med lovforslaget foretages der en række ændringer i arbejdsmiljøloven. Bl.a. udmønter lovforslaget "Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping", som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Folketingets partier indgik i marts 2023.

Lovforslaget udmønter desuden en del af aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om initiativer på asbestområdet fra maj 2022.

Dertil foretages en række ændringer i arbejdsmiljøloven som følge af dele af anbefalingerne fra det midlertidige AMO-udvalg, der blev nedsat som følge af "Aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet" indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i april 2019.

Afslutningsvis gennemføres der med lovforslaget ændringer af arbejdsskadesikringsloven, for så vidt angår Arbejdstilsynets adgang til oplysninger i indkomstregisteret.

En del af loven forventes at træde i kraft 1den . februar 2024, mens andre dele træder i kraft senere som følge af ministerens bemyndigelse til at fastsætte tidspunkt for ikrafttrædelse.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, SF, M, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, NB og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 1 (Theresa Scavenius (UFG)).
Partiernes ordførere
Henrik Møller (S), Christoffer Aagaard Melson (V), Halime Oguz (SF), Karin Liltorp (M), Charlotte Munch (DD), Sólbjørg Jakobsen (LA), Helle Bonnesen (KF), Victoria Velasquez (EL), Lars Boje Mathiesen (UFG), Nick Zimmermann (DF), Katrine Robsøe (RV), Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT) og Kim Edberg Andersen (NB)