L 58 Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og forskellige andre love.

(Ændring af bødestørrelser for søulykker, digitalisering af anmeldelse af arbejdsulykker og mulighed for ikraftsættelse af alle dele af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. for Grønland).

Af: Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet
Formålet med lovforslaget er
- at bringe bødestørrelserne for overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen på niveau med overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen og
- at digitalisere de anmeldelser, som Søfartsstyrelsen modtager om arbejdsulykker om bord på danske skibe, og sikre, at de kan anmeldes digitalt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets anmeldelsessystem.

Formålet med lovforslagets ændringer til love, som ændrer lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. (tidligere sømandsloven), er desuden at tilvejebringe hjemmel til, at ansættelsesretlige regler for søfarende og fiskere kan sættes i kraft for Grønland.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, SF, M, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, NB og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Frederik Vad (S), Linea Søgaard-Lidell (V), Charlotte Bagge Hansen (M), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Betina Kastbjerg (DD), Lars-Christian Brask (LA), Mona Juul (KF), Victoria Velasquez (EL), Katrine Robsøe (RV), Peter Kofod (DF), Sascha Faxe (ALT), Pernille Vermund (NB), Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) og Aaja Chemnitz (IA)