Formålet med lovforslaget er

- at styrke mulighederne for, at statslige myndigheder kan lade sig repræsentere ved egne ansatte i civile retssager,
- at styrke retssikkerheden for dommere, der bliver meddelt en advarsel af retspræsidenten i medfør af retsplejelovens § 48, stk. 1,
- at fritage sager om medmoderskab for retsafgift på samme måde som faderskabssager,
- at justere eller korrigere enkelte bestemmelser i retsplejeloven, så de bringes i overensstemmelse med den måde, civile retssager behandles på efter indførelsen af domstolenes sagsportal,
- at justere reglerne om Sø- og Handelsrettens kompetence til at behandle sager om forbud og påbud vedrørende EU-varemærker og EF-design og
- at ophæve reglen om, at rigspolitichefen fører en fortegnelse over tolke.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019, dog sådan at justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 6 og 17.

Ved 2. behandling af lovforslaget blev der vedtaget et ændringsforslag, der indebærer, at den foreslåede ændring om statslige myndigheders mulighed for at ansætte personer med det særlige formål at møde i retten udgår af lovforslaget. Derudover blev der også vedtaget et ændringsforslag, der indebærer, at den foreslåede ændring om fritagelse for retsafgift for sager om medmoderskab udgår af lovforslaget, da ændringen er gennemført med det allerede vedtagne lovforslag nr. L 91.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 103 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.