L 49 Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, lov om beskyttelse af havmiljøet og miljøskadeloven.

(Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet m.v.).

Af: Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV)
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lovforslaget gennemfører væsentlige dele af offshoresikkerhedsdirektivet, der har til formål at forebygge større ulykker i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter samt begrænse konsekvenserne, hvis de alligevel sker. En væsentlig ændring er, at selskabernes sikkerheds- og sundhedsredegørelse udvides til også at omfatte kontrol af risici for større ulykker i forbindelse med forurening af havmiljøet, og at redegørelsen skal gennemgås mindst hvert femte år.

Derudover skal selskaberne informere tilsynsmyndigheden om større ulykker uden for EU. Endelig indføjes bestemmelser i havmiljøloven om en national beredskabsplan for indsatsen ved ulykker i forbindelse med offshoreaktiviteter, nye tilsynsbeføjelser og hjemmel til etablering af en whistleblowerordning.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 110 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Jens Joel (S), Thomas Danielsen (V), Mikkel Dencker (DF), Andreas Steenberg (RV), Per Clausen (EL), Steen Gade (SF), Villum Christensen (LA) og Mike Legarth (KF)