B 224 Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for øget olieindvinding.

Samling: 2009-10
Status: Bortfaldet
Beslutningsforslaget gik ud på, at der skulle udarbejdes en national strategi for forøgelse af indvindingen på de danske oliefelter. Målet var at øge indvindingsgraden for olie i de danske oliefelter fra de hidtidige knap 30 pct. til mindst 50 pct. Strategien skulle fastlægge, hvorledes man gennem uddannelse, forskning og udvikling ville nå målet.
Partiernes ordførere
Erling Bonnesen (V), Kim Mortensen (S), Tina Petersen (DF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Johs. Poulsen (RV) og Per Clausen (EL)