Under forhandlingerne fremsattes følgende:
Forslag til vedtagelse:
V 47. Af Naser Khader (RV), Mette Frederiksen (S), Ole Sohn (SF), Pernille Falcon (EL) og Bodil Kornbek (KD).
Fremsat .............. FF 4968
Bortfaldet .............. FF 4987
V 48. Af Ester Larsen (V), Louise Frevert (DF) og Carina Christensen (KF).
Fremsat .............. FF 4970
Vedtaget ............... FF 4987
Fuld tekst:
V 47. Af Naser Khader (RV), Mette Frederiksen (S), Ole Sohn (SF), Pernille Falcon (EL) og Bodil Kornbek (KD):
»Private fonde og virksomheder bidrager på mange måder positivt til dansk kulturliv. Men deres rolle stiller store krav til den offentlige kulturpolitik. Derfor må det sikres,
- at de private bidrag ikke bliver en undskyldning for nedprioritering af den offentlige kulturpolitik,
- at den offentlige kulturpolitik ud over at realisere kulturpolitikkens almene idégrundlag især må rette fokus mod de kulturaktiviteter, der ikke har de private fondes og virksomheders opmærksomhed, og
- at bidragene ikke medfører en koncentration af beslutningstagere samt tilsidesætter armslængdeprincippet.
På den baggrund opfordres regeringen til at iværksætte en undersøgelse af de private fondes og virksomheders kulturpolitiske betydning, herunder mål, vedtægter, ressourcer, støttepraksis samt udenlandske erfaringer.«
V 48. Af Ester Larsen (V), Louise Frevert (DF) og Carina Christensen (KF):
»Folketinget anerkender den store betydning, som private fonde og virksomheder har for det danske kulturliv. De bidrager med deres støtte og engagement til et rigere, mere varieret og mangfoldigt kulturudbud.
Folketinget konstaterer,
- at regeringen har taget en række konkrete initiativer til at styrke samspillet mellem kultur og erhverv,
- at regeringen vil følge udviklingen på området, og
- at regeringen vil være opmærksom på forholdet mellem den offentlige og den private støtte til kulturlivet.«
Afstemning:
V 48 vedtaget med 56 stemmer (V, DF, KF og Anders Møller (UFG)) mod 49 (S, SF, RV, EL og KD).
V 47 var dermed bortfaldet.