F 13 Hvordan agter regeringen at arbejde for en styrkelse af Europarådets aktiviteter på menneskerettighedsområdet?

Til: Udenrigsminister Niels Helveg Petersen (RV)
Samling: 2000-01
Status: Foretaget
Under forhandlingen fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 9. Af Henning Gjellerod (S), Hanne Severinsen (V), Per Stig Møller (KF), Margrete Auken (SF), Peter Skaarup (DF), Sonja Albrink (CD), Elisabeth Arnold (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Flemming Kofod-Svendsen (KRF).

Fremsat .............. FF 813
Vedtaget .............. FF 830

Fuld tekst:

V 9. Af Henning Gjellerod (S), Hanne Severinsen (V), Per Stig Møller (KF), Margrete Auken (SF), Peter Skaarup (DF), Sonja Albrink (CD), Elisabeth Arnold (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Flemming Kofod-Svendsen (KRF):

»Folketinget tager regeringens redegørelse til efterretning og opfordrer regeringen til fortsat at arbejde for at styrke samarbejdet og dialogen mellem Europarådets Parlamentariske Forsamling og Ministerkomiteen.

Endvidere opfordres regeringen til at arbejde for, at alle borgere i Europarådets medlemslande får gavn af menneskerettighedskonventionen.

Dette bør ske ved oplysning om konventionen gennem Europarådet og ved gennemførelse af retsstatsprincippet i alle medlemslande samt ved en styrkelse af Europarådets aktiviteter i øvrigt på menneskerettighedsområdet.

Endvidere opfordres regeringen til at arbejde for, at Den Parlamentariske Forsamling og Menneskerettighedsdomstolen sikres det fornødne økonomiske grundlag til udøvelse af deres aktiviteter.

Endelig opfordres regeringen til fortsat årligt at fremsende en skriftlig redegørelse til Folketinget indeholdende en status over arbejdet i Europarådet.«

Afstemning:

V 9 vedtaget enstemmigt med 92 stemmer.
Partiernes ordførere
Henning Gjellerod (S), Hanne Severinsen (V), Per Stig Møller (KF), Margrete Auken (SF), Elisabeth Arnold (RV), Peter Skaarup (DF), Sonja Albrink (CD) og Keld Albrechtsen (EL)