Efter 1.beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Hovedformålet med den nye jagtlov er at skabe et bedre grundlag for en bæredygtig vildtforvaltning, som sikrer en øget beskyttelse af de fritlevende pattedyr og fugle.

Dette indebærer f.eks., at de vildtlevende dyr og deres levesteder bliver bedre beskyttet. Det sker bl.a. ved at indføre et hovedprincip om, at der ikke må drives jagt i yngletiden, hvorved vildtet får ro mindst syv måneder af året. Det bliver også forbudt at jage på arealer under 1 ha, og man må ikke udleje jagtretten på arealer under 5 ha. Endvidere skal jægere, der jager harer og fugle på landarealer og i sivbevoksninger, have en jagthund med, der er dresseret til at hente byttet.

På arealer, der ejes af mindst fire personer, skal der indgås en skriftlig jagtaftale, som mindst 3/4 af ejerne skal sige ja til. Det sidste er nyt i forhold til lovforslaget.

Falkejagt bliver helt forbudt, hvilket ligeledes er en skærpelse i forhold til lovforslaget. Samtidig bliver det forbudt at jage nyudsatte fugle og samle fugleæg.

Reglerne for rovfuglehold bliver strammet, således at det bliver sværere at få tilladelse hertil.

I betænkningen til lovforslaget bebuder miljøministeren desuden, at jagttegnsafgiften vil stige til 350 kr. årligt fra den 1. april 1994, hvor loven træder i kraft.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at lovforslaget er udarbejdet på baggrund af en rapport, som pr. 1. oktober 1991 blev afgivet af Vildtforvaltningsrådet. Vildtforvaltningsrådet er et bredt sammensat råd med repræsentanter for såvel de grønne organisationer som jægerne og jordbrugsorganisationerne.

Lovforslaget vedtaget med 102 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 6 (FP); 1 (Poul Erik Dyrlund (S)) stemte hverken for eller imod.