Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Ved loven indtræder Københavns Havn (KH) i samtlige det tidligere Københavns Havnevæsens rettigheder og forpligtelser. Den retlige status for KH svarer til lov nr. 109 af 29. april 1913 om bestyrelsen af Københavns Havnevæsen. Denne lov blev ophævet ved vedtagelsen af L 57. KH skal drive havnevirksomhed i København og gennemføre omdannelsen af de havneområder i København, som ikke skal anvendes til havneformål. KH ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer, hvoraf regeringen vælger de 6, herunder formanden. Bestyrelsen pålægges at udforme den overordnede strategi for omdannelsen af de havneområder, der efterhånden kan overgå til anden anvendelse. Strategien lægges til grund for KH's dispositionsplan og den løbende virkeliggørelse af Københavns kommuneplan. Hvis det er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af omdannelsen af havneområderne, bemyndiges trafikministeren endvidere til for KH at ekspropriere f.eks. leje- og brugsrettigheder over fast ejendom ejet af institutionen.

Trafikministeren stillede i Trafikudvalgets betænkning ændringsforslag, der medførte væsentlige ændringer i lovforslaget. Efter det fremsatte lovforslag skulle der således have været stiftet to organisationer. For det første havneselskabet Københavns Havn A/S, hvis hovedopgave skulle have været at stille havneanlæg og havneservice til rådighed i København. For det andet den særlige forvaltningsenhed Københavns Havnefront, hvis hovedopgave skulle have været at tilrettelægge omdannelsen af de havneområder, der efterhånden kunne overgå til anden anvendelse.

Efter lovforslaget skulle Københavns Havnefront således have overtaget ejendomsretten til de arealer, der i dag ejes af Københavns Havnevæsen, og som ikke på længere sigt skulle anvendes til havnedrift. Udviklingsselskabets opgave skulle have været at sikre, at de arealer, der ville udgå af driften, fandt en anvendelse og fik en udformning, der ville være til gavn for byens udvikling.

Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med regeringens lovforslag om Ørestaden (L 24). Samlet udgjorde forslagene en bestræbelse for at fremme udviklingen i Københavnsområdet.

Lovforslaget var i alt væsentligt en genfremsættelse af et lovforslag nr. L 184 fremsat i folketingsåret 1990-91 (2. samling), se herom i Årbog & Registre 1990-91, side 315.

Lovforslaget vedtaget med 101 stemme (S, KF, V, RV og KRF) mod 22 (SF, FP og CD).