L 118 Forslag til lov om ændring af lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom.

Af: Miljøminister Per Stig Møller (KF)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven skaber grundlag for at ophæve det særlige regelsæt, der gælder for majoratsnoterede skove. Disse skove bliver fremover omfattet af de almindelige regler i skovloven om udstykning og deling af fredskove.

Loven er en fortsat forenkling af lensafløsningsloven, som sidst blev ændret ved lovforslag nr. L 88; se Folketingets Årbog & Registre 1988-89, side 103.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 118 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Bodil Thrane (V), Jens Peter Rønholt (KF), Steen Gade (SF), Addi Andersen (CD), Niels Højland (FP), Lone Dybkjær (RV) og Henning Lysholm (KrF)