Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.
Loven, der er en rammelov, indebærer, at der nedsættes et metrologiråd, der sammensættes således, at det besidder sagkundskab med hensyn til legal og videnskabelig metrologi samt til måleteknik, og således at kendskab til erhvervs-, forbruger- og samfundsforhold er repræsenteret i rådet. Metrologirådet skal efter bemyndigelse fra industriministeren fastsætte måleenheder m.m.
Teknologistyrelsen skal være sekretariat for metrologirådet, og ved etablering af metrologirådet forudsættes justervæsenet og metrologiudvalget samtidig nedlagt.
Loven indebærer herudover, at der etableres et dansk institut for fundamental metrologi, der efter retningslinier fastsat af metrologirådet skal forestå det faktiske arbejde i forbindelse med etableringen og opbevaringen af grundnormaler samt bl. a. udføre målforskning inden for den fundamentale metrologis område.
Om baggrunden for lovforslaget henvises der til de ledsagende bemærkninger og til den skriftlige fremsættelse, hvor bl. a. følgende er anført:
»....
Den nuværende lov om mål og vægt stammer fra 1950 og bygger i ret vidt omfang på loven fra 1907. Forarbejderne til sidstnævnte lov strakte sig over meget lang tid og begyndte i realiteten ret kort tid efter, at Danmark i 1875 havde tiltrådt meterkonventionen.
Kravene til mål og vægt var dengang begrænset til vareomsætningen eller, som lovens titel også indicerer, længde og masse eller meter og kilogram. Samtidig var de krav, der blev stillet til nøjagtigheden af målinger i den daglige handelsomsætning, ifølge sagens natur af en ganske anden karakter, end tilfældet er i dag.
Der er siden da på området sket en betydelig teknologisk udvikling, dels i relation til en mere præcis definition af enhederne, dels ved en væsentlig mere avanceret produktionsteknik, der nødvendiggør stadig nøjagtigere målinger. Desuden er der opstået behov for målinger på et betydeligt antal nye områder.
For erhvervslivet og især for industrien har denne udvikling, hvorunder der er sket en omlægning til masseproduktion, indførelse af standardstørrelser og fremkomst af nye områder, hvor mål og vægt er aktuelle - f. eks. på energi- og miljøområdet - øget industriens behov for målinger og nøjagtigere tolerancer.
Endvidere har de forbrugerbeskyttende elementer, som indgår i lovregler om mål og vægt, påkaldt sig en væsentlig større interesse.
På denne baggrund nedsatte industriministeren i august 1980 et bredt sammensat udvalg med repræsentation for erhvervslivet, forbrugerne, videnskabelig og teknisk sagkundskab samt ministerierne.
Udvalget afgav i midten af juni 1981 betænkning nr. 934/81 om revision af lovgivningen på det måletekniske og justérpligtige område. De i betænkningen indeholdte vurderinger og forslag er tiltrådt af samtlige udvalgets medlemmer, bortset fra en mindretalsudtalelse vedrørende de statsautoriserede vejere og målere.
Ved det omfattende udvalgsarbejde er der foretaget en samlet vurdering af den teknologiske, samfundsmæssige og internationale udvikling siden de nugældende reglers indførelse samt en vurdering af de nuværende og fremtidige behov inden for det måletekniske område.
Området mål og vægt kan umiddelbart forekomme ret teknisk og vanskeligt gennemskueligt, men området har meget vide perspektiver for såvel erhvervsliy som forbrugere. Derfor er det glædeligt at kunne konstatere, at udvalgets arbejde har resulteret i forslag, som må betragtes som en nytænkning på området såvel på det materielle som på det organisatoriske plan.
På grundlag af udvalgets betænkning er der udarbejdet nærværende forslag om lov om mål og vægt (metrologi).
...«
Lovforslaget er en genfremsættelse af et tilsvarende lovforslag fremsat i folketingsårets 1. samling (se 1. samling, A. II. nr. 19)
Af den af udvalget afgivne betænkning fremgår bl. a.:
»...
Udvalget har drøftet problemerne omkring omkostningerne ved og tiden i forbindelse med behandlingen af typegodkendelser. Udvalget er i denne forbindelse blevet orienteret om de forskelle i retsgrundlaget og administrationen af typegodkendelser, som findes mellem Danmark og især Norge.
Ministeren har under et samråd oplyst, at det er hans hensigt, så snart metrologirådet er nedsat, at orientere rådet om erhvervsudvalgets overvejelser og bede rådet om på et så tidligt tidspunkt som muligt at vurdere, hvorledes proceduren og organisationen omkring meddelelse af typegodkendelser mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, herunder mulighederne for at få nedbragt såvel behandlingstiden som omkostningerne i forbindelse med meddelelse af typegodkendelser, samtidig med at grundlaget tilrettelægges således, at dansk industris adgang til eksportmarkederne ikke herved forringes. Industriministeren vil orientere erhvervsudvalget om metrologirådets vurdering heraf.
...«
Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 139 stemmer.