Efter 1. behandling henvist til det energipolitiske udvalg.

Loven indeholder de nærmere bestemmelser om etablering og drift af en rørledning med tilhørende pumpe- og terminalfaciliteter til transport af råolie og konsensat fra den sydvestlige del af det danske kontinentalsokkelområde i Nordsøen til Fredericia.

Det er hensigten at lade Dansk Olie & Naturgas A/S eller et af dette oprettet datterselskab stå for anlægget og driften.

Loven bestemmer, at enhver, der indvinder flydende kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde i Nordsøen, skal tilslutte produktionsanlæg til hovedrørledningen eller til en af Dansk Olie & Naturgas A/S anlagt stikledning samt anlægge de installationer og rørledninger, som tilslutningen på et af Dansk Olie & Naturgas A/S fastlagt tilslutningssted nødvendiggør. Indvundet råolie og kondensat, som er bestemt til raffinering eller afsætning i Danmark, skal transporteres igennem rørledningen.

Som betaling for transport gennem rørledningen erlægges til Dansk Olie & Naturgas A/S:

1) et beløb til dækning af kapitalomkostningerne vedrørende finansiering af anlægget af olierørledningen med dertil hørende pumpe- og terminalfaciliteter samt eventuelle stikledninger,

2) et beløb til dækning af øvrige omkostninger ved driften af rørledningen beregnet pr. transporteret enhed råolie og kondensat samt

3) 5 pct. af værdien af produktionen af råolie og kondensat fra tilslutningspligtige felter.

Visse af lovens bestemmelser gælder ikke for bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962, idet vilkår i aftalen af 19. maj 1981 med bevillingshaverne træder i stedet.

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om regulering af eneretsbevilling til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund (se A.II. nr. 2) og forslag til lov om køberet for staten til flydende kulbrinter, (se A.II. nr. 3) og var en del af den lovmæssige regulering, som regeringen ønskede at gennemføre efter sammenbruddet i forhandlingerne med A. P. Møller den 12. december 1980, jfr. herom i omtalen under nærmest foregående sag. Nærværende lovforslag var det eneste, som blev vedtaget, idet anlæg af en rørledning blev accepteret af bevillingshaverne som en del af aftalen med energiministeren af 19. maj 1981.

Som begrundelse for etablering af en rørledning til felterne i Nordsøen angives følgende i bemærkningerne til lovforslaget:

»Fordelene ved olierørledningstransport i stedet for tankskibstransport er i første række:

a) Fremskyndet produktion

Med det nu benyttede lastesystem på Dan-feltet, hvor olien via en bøjeanordning pumpes direkte over i et tankskib, har produktionen ligget stille gennemsnitligt ca. 25 pct. pr. år på grund af vejret og det anvendte transportsystem. Disse produktionsafbrydelser kan i alt væsentligt undgås ved transport gennem en rørledning. Produktionen fra de tilsluttede felter vil som følge heraf i den første del af felternes levetid være større, end den ville være uden en rørledning. Herved forøges rentabiliteten af investeringerne i felterne.

b) Bedre mulighed for udnyttelse af kondensater

Kondensatet, der kontinuerligt produceres sammen med naturgassen, vil med etableringen af en rørledning kunne transporteres sammen med råolien. Kondensatet vil således med en rørledning kunne nyttiggøres i fuldt omfang, hvorimod det i nedlukningsperioder, som forekommer med det nu benyttede lastebøjesystem, enten må afbrændes eller pumpes tilbage i reservoiret. Samtidig giver transport af kondensat i en rørledning mulighed for, at større mængder af kondensat kan blandes i råolien, end tilfældet er ved transport i et tankskib.

c) Mulighed for udnyttelse af marginale felter

Olierørledningen vil muliggøre udnyttelse af en række mindre felter, der ikke isoleret set ville kunne bære omkostningerne ved indvindingsforanstaltningerne. Disse felter vil kunne blive rentable, hvis de knyttes til en rørledning, idet en større mængde olie kan produceres i den første del af felternes levetid. Der er på dansk område sådanne marginale felter, og anlæg af en rørledning vil indebære et incitament til videre efterforskning og indvinding på strukturer, der i dag lades ude af betragtning på grund af deres størrelse.

d) Gunstig påvirkning af betalingsbalancen

Etablering af olierørledningen vil indebære en positiv påvirkning af betalingsbalancens løbende poster, når en længere årrække betragtes. I investeringsfasen belastes betalingsbalancen, men efter etableringen af ledningen vil der blive tale om en gevinst, der overstiger importudgifterne ved investeringen, dels som følge af den fremskyndede produktion, dels som følge af, at rørledningen vil betyde, at en række marginale oliefelter formentlig vil kunne udnyttes rentabelt.«

Anlægsudgifterne til olierørledningen m. v. anslås af D.O.N.G. A/S til 2,1 mia kr. i 1980-priser. Medtages byggerenter, vil den samlede udgift blive på 2,6 mia kr. i 1980-priser. Overslaget er baseret på anlæg af en 20 tommers ledning med tilhørende pumpe- og terminalfaciliteter. Rørledningen påtænkes anlagt med en årlig kapacitet på ca. 5 mill. tons.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 113 stemmer mod 23 (FP, DR), medens 3 medlemmer (Ivar Hansen (V), Kofoed (V) og Toft (V)) undlod at stemme.

Det skal tilføjes, at V, KF, CD og KrF som begrundelse for at kunne stemme for lovforslaget angav, at man, efter at der var opnået en forhandlingsløsning mellem staten og A. P. Møller vedr. betingelserne for ændring af eneretsbevillingen, kunne medvirke ved gennemførelsen af de lovforslag, som indgår i grundlaget for aftalen af 19. maj 1981, se også herom under omtalen af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, A.I. nr. 22.