Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Loven, der trådte i kraft den 1. januar 1980, ophæver lov nr. 132 af 29. marts 1979 om begrænsning af tantieme og vederlag m. v.

Dens sigte er at begrænse størrelsen af de udbytter, tantiemer og vederlag m. v., der kan besluttes på generalforsamlinger i aktie-, anpartsselskaber m. v. i tiden 1. januar 1980 til og med 31. marts 1981, og den viderefører således det ved lov nr. 456 af 14. november 1979 indførte midlertidige stop for udbytter, omtalt under A. I. nr. 58.

Kapitel 1 omhandler udbytter m. v., og dets § l bestemmer, at der i aktieselskaber og anpartsselskaber for de enkelte regnskabsår, hvor ordinær generalforsamling afholdes i tiden 1. januar 1980 til og med 31. marts 1981, ikke må besluttes udbetaling af større udbytte i kroner og øre end det beløb, der blev anvendt hertil i det nærmest forudgående regnskabsår, for hvilket ordinær generalforsamling er afholdt inden den 1. januar 1980. Alternativt hertil kan der til udbytte anvendes indtil 5 pct. af egenkapitalen eller indtil 6 pct. af den indbetalte aktie- eller indskudskapital. Begrænsningen efter den midlertidige stoplov og loven skal tilsammen omfatte to regnskabsår.

Generalforsamlingen træffer beslutning om, efter hvilken af de nævnte tre muligheder den ønsker at fastsætte årets udbytte. Ifølge § 2 finder den i § 1 omhandlede udbyttebegrænsning ligeledes anvendelse på andre erhvervsdrivende selskaber og foreninger med begrænset ansvar, når der findes en garantikapital eller lignende ansvarlig kapital.

Kapitel 2 omhandler tantieme og vederlag m. v.

Efter samme principper, som gælder for udbyttebegrænsningen i § 1, begrænses for de enkelte regnskabsår, hvor ordinær generalforsamling afholdes i tiden 1. januar 1980 til og med 31. marts 1981, de beløb, der må anvendes til tantieme, vederlag m. v. til medlemmer af bestyrelse, repræsentantskab og lignende organer samt til tantieme til medlemmer af direktionen. Som vederlag m. v. til det enkelte medlem af de nævnte organer må der ikke anvendes et større beløb end det, den pågældende eller hans forgænger har fået tillagt for det regnskabsår, for hvilket der forinden den 1. januar 1980 senest er afholdt ordinær generalforsamling, eller i gennemsnit har fået tillagt for de seneste tre regnskabsår, for hvilke der forinden den nævnte dato er afholdt ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen træffer beslutning om, hvilken af de nævnte muligheder der skal anvendes. Det er dog altid tilladt at anvende et beløb af indtil 5.000 kr. til hvert medlem af ledelsen.

Denne bestemmelse finder ifølge lovens § 5 tilsvarende anvendelse i andre erhvervsdrivende selskaber og foreninger med begrænset ansvar, i realkreditinstitutter og sparekasser, i andelsselskaber og brugsforeninger samt i erhvervsdrivende stiftelser, fonde og lignende selvejende institutioner.

Kapitel 3 indeholder kontrol- og straffebestemmelser m. v.

Lovforslaget blev, fremsat samtidig med forslag til lov om stop for priser m. v. og forslag til lov om ændring af lov om priser og avancer, se A. I. nr. 60 og nærmest foregående sag.

Samtlige forslag var led i regeringens samlede kompleks af økonomisk-politiske foranstaltninger for en flerårig politik. Regeringens helhedsløsning omfattede 18 forslag, jfr. her statsministerens redegørelse af 4. december 1979 (se side 78). Dette lovforslag skulle afløse det midlertidige forslag om stop for priser, huslejer, takster, honorarer, udbytter m. v., der havde været gældende siden 14. november 1979 (omtalt under A. I. nr. 58).

Lovforslaget blev behandlet sammen med de øvrige forslag. Herom henvises til omtalen under lov om stop for priser m. v.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 101 stemmer mod 69 (KF, V, FP, DR), medens 6 medlemmer (VS) undlod at stemme.