Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven, der trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og udløber den 26. februar 1979, har følgende indhold:

Loven gennemfører et egentligt prisstop, der er udformet således, at kun udefra kommende omkostningsstigninger og overenskomstmæssige lønstigninger kan indregnes i den indenlandske pris.

Lovens § 1 og § 2 indfører således et generelt prisstop for varer, transport- og tjenesteydelser. Udgangspunktet for prisstoppet er den 28. august 1978.

Prisstoppet omfatter ethvert salg, der finder sted som led i en erhvervsvirksomhed, herunder også kooperative foretagender, samt enhver form for transport- og tjenesteydelse.

I begge paragraffers stk. 2 modificeres prisstoppet dog således, at der tillades indregning af visse udefra kommende omkostningsstigninger. Herom henvises til de to bestemmelsers indhold.

I bemærkningerne til lovforslagets §§ 1 og 2 fastlægges, hvorledes de den 28. august 1978 gældende priser udfindes. Hovedreglen er, at den pris, som den pågældende virksomhed tog ved salg den 1. december 1976 danner udgangspunkt for prisstoppet. Om enkelthederne henvises til lovforslagets bemærkninger. Ved indregning af udefra kommende omkostningsstigninger, jfr. lovens § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2, anvendes kostprisprincippet, jfr. lovens § 3.

Ud over de i § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2, angivne omkostningsarter tillader lovens § 3, stk. 2, indregning af visse lønstigninger. Således kan lønstigninger, som følger af gældende aftale- og overenskomstbestemmelser, og som er indtruffet efter den prisfastsættelse, på grundlag af hvilken den på stopdatoen gældende pris er beregnet, indregnes. Ligeledes kan lønstigninger, der fremkommer som følge af overenskomstindgåelse på områder, der hidtil ikke har været dækket af en overenskomst, indregnes, ligesom lønstigninger i virksomheder, der ikke lønner efter en kollektiv overenskomst, kan indregnes i samme omfang som lønstigninger efter nærmest tilsvarende overenskomst.

Ifølge lovens § 4 omfatter prisstoppet tillige offentlige virksomheders salg af varer og levering af transport og tjenesteydelser.

Lovens §§ 5-8 bestemmer, at monopoltilsynet administrerer loven og kontrollerer overholdelsen. Ligesom andre midlertidige prislove indeholder denne en bestemmelse om, at monopoltilsynet kan undtage vare- eller erhvervsområder fra loven, idet der findes områder, hvor det ikke har nogen mening at fastsætte prisstop. Endvidere kan monopoltilsynet dispensere, hvor landets forsyning med vigtige varer vil bringes i fare ved en fastholdelse af prisstoppet, eller hvor det nødvendiggøres af traktatmæssige forpligtelser, lovens § 6. Her tænkes især på EF's markedsordninger.

Lovens § 9 indeholder strafbestemmelser og §§ 10-12 ikrafttrædelsesbestemmelser m. v.

Baggrunden for lovforslaget fremgik bl. a. af den redegørelse, som statsministeren gav folketinget den 31. august 1978 i forbindelse med dannelsen af SV-regeringen. Lovforslaget var således en nødvendig betingelse for at sikre fremgang i eksport, produktion og beskæftigelse og for at sikre ro omkring prisdannelsen i prisstopperioden.

Lovforslaget må ses i sammenhæng med en række andre lovforslag, som i august-september fremsattes af den nydannede SV-regering. Disse lovforslag er omtalt i forbindelse med behandlingen af forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Forhøjelse af afgiften) (se A. I. nr. 116).

Ved lovforslagets første behandling tog Pilgaard Andersen (FP) ordet efter partiernes ordførere.

Ved lovforslagets 2. behandling fremsatte Wilhjelm (VS) et ændringsforslag, der tog sigte på at lade prisstoppet omfatte huslejer. Dette ændringsforslag blev forkastet.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 91 stemmer (S, V, KrF, Lindinger (EP) og Steenholdt) mod 70, medens 6 medlemmer (RV) undlod at stemme.